Skal vi vænne os til permanent høje priser? Og 15 andre spørgsmål om den tårnhøje inflation

Vi forventer ikke faldende priser generelt. Men der kan godt komme faldende priser inden for enkelte prisvarer.

Langt hen ad vejen skal vi vænne os til de nye niveauer og så håbe på, at prisstigningerne herfra kommer ned i fornuftige niveauer.

Der er meget, der taler for, at lønningerne også vil tage en pænt hop op over det kommende års tid, og det vil indhente noget af det tab, vi alle oplever lige nu. Men det vil kun formindske tabet og ikke dække det, for hvis lønningerne får lov til at stige for meget, spreder ringene i vandet sig for meget, og så får vi ikke stoppet inflationen.

Camilla Schjølin Poulsen

Dels er der nogle specielle forhold for mange fødevarer, blandt andet fordi forsyningen med gødning er ramt hårdt, og fordi vi mangler forsyninger fra Ukraine og Rusland.

Dels er det sådan, at når der er pres for mere inflation, er der nogle priser, der kan give sig hurtigere end andre. Nogle af de mere fleksible priser er dem på råvarebørserne på for eksempel energi og korn, mens det tager længere tid for eksempelvis priserne på møbler at stige. Og dels stiger priserne ofte mest på ting, vi ikke kan undvære, fordi folk bliver ved med at købe dem, selvom de er dyrere.

Las Olsen

Der er ofte penge at hente ved at kigge sin budgetkonto igennem for derigennem at finde de udgifter, som eventuelt kan skæres til.

For eksempel har I måske nogle abonnementer, som kan undværes, uden at det gør alt for ondt, eller I kan undersøge, om der er penge at hente ved at skifte forsikringsselskab med mere.

Derudover vil jeg anbefale en ugentlig madplan – der er mange penge at hente ved at lægge en plan, der kombinerer tilbud og at bruge alt det, man i forvejen har i køleskab med mere. En gennemsnitlig familie kan for eksempel spare cirka 10.000 kroner årligt ved at holde en restedag.

Så der skal tænkes i alle bække små.

Camilla Schjølin Poulsen

Vi anbefaler altid, at man køber bolig med brug for øje. Så hvis tidspunktet er rigtigt for din familie, og den helt rigtige bolig dukker op, vil jeg anbefale, at du tager ud og kigger på den.

I det nuværende marked vil jeg dog også anbefale, at du har en lang tidshorisont. Sigtbarheden på boligmarkedet er lavere, end den plejer at være, og vi kan ikke udelukke prisfald.

Det er dog værd at huske på, at både stigende priser og faldende priser er et vilkår, når man er boligejer. Mange familier har deres hus i 20, 30 eller ligefrem 40 år, og i den periode vil de normalt overleve perioder med både stigende og faldende priser – så det vil din familie med stor sandsynlighed også komme ud for i løbet af ejertiden.

Lise Nytoft Bergmann

Det afhænger af, hvilket boliglån man har i dag, og hvor stor familiens risikopræference er.

Hvis man har et fastforrentet lån med en lav kuponrente, er det en god idé at få regnet på sine muligheder, men man skal sørge for også at få rådgivning. Ved en opkonvertering kan man skære en stor bid af restgælden, men hvis der går meget lang tid, inden at renten falder igen, risikerer man et samlet tab, da den månedlige ydelse vil stige eller det månedlige afdrag falde.

Man bør således tage en grundig snak med sin bankrådgiver, inden man siger ”ja tak”.

Lise Nytoft Bergmann

Der er naturligvis en del mennesker, der lige nu priser sig lykkelige for, at de har stået kontant med nogle penge, i stedet for at være investeret i de værdipapirer, som er faldet i år.

Rent faktisk er det altid godt at have kontanter til rådighed. Dels bør man have en buffer til uforudsete udgifter på for eksempel én til to månedslønninger efter skat.

Og derudover bør man lade de kontanter, som skal bruges inden for de næste tre års tid, blive stående kontant. Også selvom der lige nu er negative renter.

Det ændrer dog ikke ved, at historien klart viser, at det kan betale sig at investere de penge, som kan stå investeret i minimum tre til fem år. Naturligvis er der ingen garantier, men ved at stå kontant over en lang periode er man til gengæld helt sikker på at miste købekraft af pengene.

Og derfor er det min klare anbefaling, at hvis du har en lang tidshorisont med pengene, så er dette bestemt ikke et dårligt tidspunkt at gå ud i værdipapirmarkedet. Og gerne sprede pengene ud over nogle brede fonde, så du mindsker din risiko.

Camilla Schjølin Poulsen

Rent faktisk skyldes de meget høje prisstigninger lige nu, at efterspørgslen efter mad og andre ting er meget større end udbuddet. Derfor stiger prisen på tingene.

Gennem coronaperioden har mange lande sendt mange hjælpepakker ud og har holdt renteniveauet meget lavt, og derfor kan vi lidt forsimplet sige, at vi er mange, som har så mange penge, at udbuddet ikke kan følge med, og derfor stiger priserne. Krigen i Ukraine har forstærket udviklingen, men det var allerede sat i gang inden da.

Camilla Schjølin Poulsen

Jeg tror og håber, at det er usandsynligt. Vi har ikke haft et overforbrug og høj gældsvækst op til og under coronakrisen på samme måde, som vi havde forud for finanskrisen.

Men man kan aldrig helt udelukke, at der er opbygget problemer rundt omkring, som først kommer frem i lyset nu, hvor renterne stiger. Som en klog mand sagde: Det er først, når vandstanden falder, at man kan se, hvem der ikke havde badebukser på.

Las Olsen

Krigen og sanktionerne gør manglen på materialer og råvarer endnu større, alt afhængigt af udviklingen selvfølgelig. Men hvis krigen sluttede i morgen, ville vi stadig have for høj inflation og behov for opstramninger.

Las Olsen

De, der kan sætte prisen op, uden at deres egne omkostninger stiger tilsvarende. Hvem det helt præcis er, er ikke så nemt at sige, men nogle energiproducenter kunne være et bud.

Hvis inflationen bliver mere vedvarende og også giver lønvækst, vil det give en fordel for folk med gæld på bekostning af folk med opsparing.

Las Olsen

Det kommer til at tage et par år, tror jeg. Min forventning er, at inflationen topper i løbet af de kommende måneder, fordi energipriserne ser ud til at have toppet – omend det selvfølgelig hurtigt kan ændre sig. Men den underliggende inflation kommer til at tage længere tid at få styr på.

Las Olsen

Det er svære tider at spå i. Mit bedste gæt er, at vi topper i løbet af sensommeren/efteråret. Der er mange ubekendte lige nu, for eksempel krigen i Ukraine, samt hvor store lønstigninger der ligger og venter rundt om hjørnet, og hvordan økonomien reagerer på rentestigningerne.

Det varer sandsynligvis 1-2 år, før vi kommer ned omkring de inflationsniveauer på 1-2 procent, som vi har været vant til.

Camilla Schjølin Poulsen

Så galt ser det heldigvis ikke ud til at gå.

Og hvis man kigger sig godt for i supermarkedet, er det faktisk også muligt at finde varegrupper, der IKKE er steget i pris det seneste år. For eksempel ris og frossen fisk. Så hvis man er lidt kreativ, kan man godt gå lidt uden om de værste stigninger.

Men udviklingen på fødevareområdet kan godt ramme ekstra hårdt i andre dele af verden. For eksempel holdes der meget øje med situationen i Afrika.

Camilla Schjølin Poulsen

Inflationen har indirekte også en påvirkning på renterne.

Centralbanken i USA har allerede startet deres arbejde med at hæve renterne, og virkningen heraf smitter med det samme af herhjemme i Danmark. Derfor oplever mange boligejere de stigende renter.

Selve bankrenten bestemmes dog af bankerne, som læner sig op ad renteniveauet i Nationalbanken, og Nationalbanken spejler, hvad der sker i ECB – den europæiske centralbank. Og her har de ikke hævet renten endnu. Men de har netop signaleret, at renten sættes op første gang her til sommer, og næste gang til efteråret. Det er derfor mine klare forventninger, at vi ikke længere vil have negative renter, når vi går ud af 2022.

Det er altså renteudviklingen i ECB, som du skal holde øje med.

Camilla Schjølin Poulsen

Pengemængden har betydning for inflationen. Den er steget betragteligt som følge af den ekspansive finanspolitik, mange lande har ført under corona (herunder Danmark), hvor mange landes regeringer har sendt penge ud i samfundet i form af blandt andet hjælpepakker eller direkte gavechecks til trængte familier.

Lise Nytoft Bergmann

Det kan ikke afvises, at der er enkelte, for eksempel producenter, der benytter anledningen til at skrue lidt ekstra op for deres varer i denne tid.

Det skal dog siges, at mange af de prisstigninger, der kom i starten af perioden af den høje inflation (efteråret 2021), blev betalt af producenterne selv, og dermed var der mange, der først senere valgte at skrue op for deres priser.

Heldigvis er der på de fleste områder en meget sund konkurrencesituation her i Danmark, og det vil hjælpe os forbrugere, idet vi kan ”stemme med fødderne”, hvis vi er utilfredse med prisen.

Camilla Schjølin Poulsen