Business

Priserne tager største hop i 39 år: - Det her er vanvittige stigninger

Inflationen kan ses, når man køber ind. Fødevarer er således blevet 10 procent dyrere det seneste år.

I maj var priserne 7,4 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed når inflationen sit højeste niveau siden maj 1983, hvor årsstigningen var 7,6 procent.

Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Overordnet set arbejder Danmarks Statistik med to kategorier, når de opgør inflationen: varer og tjenester.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, som man kan røre ved eller forbruge, og kunne eksempelvis være et fjernsyn. Gas, el og fødevarer tæller også med her.

Her er priserne isoleret set steget med 11,4 procent siden sidste år, og ifølge Danmarks Statistik er det ”i meget høj grad” el, fødevarer, brændstof og gas, der er steget i pris.

For den anden kategori – tjenester, som består af alt andet – er priserne vokset med 3,2 procent.

Det "gnasker sig gennem" danskernes pengepung

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre svarer de nuværende prisstigninger til, at en almindelig børnefamilie skal have mere end 32.000 kroner ekstra op ad lommen om året – bare for at holde sit normale forbrug.

Med andre ord bliver danskerne fattigere, selvom der ikke står færre penge på deres bankkonto.

- Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung, siger Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

De stigende priser er dog ikke kun et dansk fænomen, fortæller Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Priserne stiger nemlig i det meste af verden.

Overordnet set skyldes det, at forbrugerne har for mange penge på hænderne, hvilket har trukket forbruget højere op, end økonomien kan holde til.

- Når der ikke er nok ting at købe, men folk gerne vil købe dem og har pengene, så sker der det, at priserne stiger. Det er den proces, vi er i nu, og det er vi nødt til at lave om på. Det er derfor, vi har udsigt til rentestigninger, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Vi er nødt til at blive lidt fattigere, for der er ganske enkelt ikke nok at købe.

Økonomer forventer, at "inflationen damper af"

Typisk har man en ambition om at holde inflationen på cirka 2 procent, men de seneste år har Danmark ligget lavere.

Gennem de seneste måneder er priserne dog skudt i vejret. Og da Danmarks Statistik sidst udgav sine inflationstal – tallene for april – lå inflationen på 6,7 procent.

På daværende tidspunkt kaldte Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm udviklingen for "voldsom" og "opsigtsvækkende".

Også statsminister Mette Frederiksen (S) gav dengang udtryk for bekymring på de danske forbrugeres vegne.

- Der vil være danskere, som får stadigt sværere ved at få deres privatøkonomi til at hænge sammen, sagde hun i forbindelse med en spørgerunde i Folketinget.

Siden da har en række økonomer givet deres bud på, hvordan inflationen fremadrettet vil udvikle sig. Flere af dem mener, at inflationen vil "dampe af" i løbet af efteråret.

- Vi forventer, at inflationen over de kommende måneder vil være på det nuværende niveauer, hvorefter den vil aftage i den sidste del af året, vurderer Jeppe Juul Borre fredag.

I slutningen af 2022 forventer Arbejdernes Landsbank således en inflation på omkring 4,5 procent, hvilket i 2023 vil falde til 3 procent.