Sidst inflationen var så høj, var i "fattigfirserne" – men der er to afgørende forskelle på dengang og nu
Selvom vi ikke bør frygte en ny kartoffelkur, kan en lille økonomisk krise blive nødvendig, siger eksperter.
Fortvivlende dyre indkøbsture og benzinpriser på steroider.
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at inflationen i disse dage er tårnhøj. Faktisk så høj, at man ikke har set lignende inflationstal siden 1984 – i midten af et årti, der i folkemunde kom til at hedde "fattigfirserne".
Her førte 70'ernes oliekriser og en – med nutidens øjne – efterfølgende alt for lempelig pengepolitik til flere år med en ekstremt svingende levestandard.
For at rette op på den stigende inflation måtte den daværende statsminister, Det Konservative Folkepartis Poul Schlüter, gennemføre en stor opstramning af finanspolitikken. Det finanspolitiske indgreb er siden blevet kendt som "kartoffelkuren".
Men på trods af nutidens høje inflationstal skal vi ikke frygte endnu en kartoffelkur – men en form for kur bliver vi nødt til at gå på. Sådan lyder det fra to eksperter, TV 2 har talt med.
De fortæller, at den nuværende krise på nogle områder minder om 80'ernes, men at den også adskiller sig på flere helt afgørende områder.
En ond spiral
I Danmark blev man op gennem 70'erne påvirket af en global økonomisk udvikling, der gik galt.
- Groft sagt, så blev priserne presset op i forbindelse med oliekriserne, og man prøvede først at undgå, at det ramte samfundet, fortæller Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank.
Derfor lod man på daværende tidspunkt både løn og offentlige ydelser stige med inflationen. Intentionen var, at købekraften skulle holdes stærk hos danskerne, men i stedet førte lønstigningerne til en selvforstærkende inflationsspiral.
- Det pressede virksomhederne, der var nødt til at hæve priserne, men det betød, at lønningerne steg, og så måtte virksomhederne hæve priserne endnu mere, siger Birthe Larsen, ph.d. i økonomi og lektor på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School (CBS).
Samtidig blev renterne holdt lave, hvilket kan medføre, at inflationen stiger yderligere.
80'ere præget af dårlig stemning
På et tidspunkt blev det nødvendigt at trykke hårdt på bremsen for at standse overophedningen af økonomien, både globalt og nationalt.
USA fik knækket inflationen ved at hæve renterne, hvilket udløste en dyb økonomisk krise, der smittede af på Danmark. Samtidig gennemførte daværende statsminister Poul Schlüter en stor opstramning af finanspolitikken – den såkaldte kartoffelkur.
De to ting førte tilsammen til et fald i inflationen, men ramte samtidig danskerne hårdt.
- Danmark var i en meget dårlig situation. På mange nøgletal så det ud, som Grækenland så ud inden finanskrisen. Siden da har vi været i gang med en genopretning, fortæller Las Olsen, der selv kan huske, hvordan den bølgende økonomi påvirkede stemningen op gennem 80'erne.
- Der var dårlig stemning omkring økonomi og arbejdsløshed i begyndelsen af 80'erne. Jeg kan huske, at det lød alvorligt, når der blev snakket om det i TV Avisen. De voksne var i dårligt humør, siger han.
To afgørende forskelle
Der er mange ligheder mellem den økonomiske situation nu og dengang – blandt andet inflationsniveauet, og at det er udefrakommende omstændigheder, der rammer den danske økonomi.
Alligevel er der to helt afgørende forskelle på dengang og nu.
For det første har vi nu, i modsætning til i 70'erne, erfaring med økonomiske chok, der kommer udefra. Derfor kommer vi ikke til at gentage de fejl, vi begik dengang, som for eksempel at lade lønnen stige med inflationen.
- Der var ikke så mange erfaringer med inflation dengang. Det var enestående og ikke noget, man havde prøvet før, siger Las Olsen.
Han forklarer, at erfaringen ligeledes betyder, at befolkningen har tillid til, at inflationen ikke løber løbsk. Derfor kommer de ikke til at puste yderligere til ilden.
- Inflation handler om forventninger. Hvis alle forventer, at priserne stiger, bliver det en selvopfyldende profeti, hvor man indarbejder det i kontrakter, aftaler, lønninger, siger han.
En anden årsag til, at vi i dag er anderledes stillet, er, at Danmark nu har en såkaldt fastkurspolitik. Det betyder, at kronens værdi nu er afhængig af euroens, og at det ikke er op til os selv at afgøre vores pengepolitik.
Derfor kan vi ikke hæve renten, selvom det ville kunne være med til at bremse inflationen. Om renten hæves, afgøres af Den Europæiske Centralbank, forklarer Birthe Larsen fra CBS.
Ingen afgrundsdyb krise på vej
Forskellene på den nuværende situation og den daværende økonomiske krise betyder, at vi ikke bør frygte en ny kartoffelkur. Det er Birthe Larsen og Las Olsen enige om.
- Men man skal have styr på inflationen, inden den løber løbsk, og man skal ikke føre ekspansiv finanspolitik lige nu, siger Birthe Larsen og forklarer, at det handler om at undgå en lige så hård opbremsning som under kartoffelkuren.
At en finanspolitik er ekspansiv, betyder, at staten sætter gang i den økonomiske aktivitet i samfundet ved at give danskerne flere penge mellem hænderne.
Las Olsen mener, at der skal "en eller anden form for krise" til for at løse inflationsproblemet.
- Hvis det er nødvendigt med krise for at få inflationen ned, så er det det, vi gør. Men det bliver ikke en afgrundsdyb fattigfirserkrise eller finanskrise igen. Så stort er problemet ikke, understreger han.