Coronalån sender tusindvis af virksomheder på kanten af konkurs
Ifølge erhvervsorganisationen SMVdanmark kan mange konkurser ende med dyb gæld for ejerne.
I omegnen af 5500 danske virksomheder risikerer at gå konkurs over den kommende tid, fordi de enten ikke kan eller vil betale deres coronalån tilbage.
Det viser en opgørelse, Skattestyrelsen har foretaget for TV 2.
Ifølge Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen, er 5500 potentielle konkurser ”en del”. Men samtidig peger han på, at der de seneste år har været et efterslæb, fordi hjælpepakker har holdt hånden under virksomheder, der ville være lukket under normale omstændigheder.
- På en gennemsnitlig måned er der mellem 400 og 800 selskaber, der går konkurs. Så 5500 er noget, vi kommer til at kunne se i de samlede tal for Danmarks økonomi, siger Palle Sørensen til TV 2.
Zombievirksomheder
Da coronapandemien og den medfølgende nedlukning af samfundet rullede ind over Danmark i foråret 2020, spåede mange eksperter, at vi kunne stå over for en bølge af konkurser.
Men med hjælpepakker samt moms- og skattelån for et større milliardbeløb er det langt hen ad vejen lykkedes at holde konkurstallene i ro – måske endda for meget, har det lydt fra flere sider.
Sidste forår advarede en ekspertgruppe, der var nedsat af regeringen, således om, at hjælpepakkerne og de forskellige moms- og skattelån kunne skabe såkaldte ”zombievirksomheder”, der kun overlevede på penge fra staten.
- Under coronakrisen så vi et rekordlavt antal konkurser. Det pegede i retning af, at vi med hjælpepakker måske holdt liv i nogle virksomheder, der ellers ville have gået konkurs. Så der kan være, at vi nu ser et skvulp, fordi virksomhederne skal betale lånene tilbage, og så vælter de simpelthen, siger Palle Sørensen fra Nykredit.
Mangler svar for en milliard
For en lang række af de virksomheder, der har indgået moms- og skattelån under coronakrisen, var 1. april en særdeles vigtig skæringsdato.
Her skulle de enten betale deres lån tilbage til statskassen eller indgå en aftale med Skattestyrelsen om en afbetalingsordning.
I alt havde omtrent 45.000 virksomheder deadline for deres moms- og skattelån denne dag, og Skattestyrelsens fagdirektør, David Fjord Nielsen, hæfter sig ved, at cirka 70 procent af selskaberne betalte deres udestående med skattemyndighederne af den dag.
- Så var der en række virksomheder, der har fået en tilbagebetalingsordning, og endelig er der en række virksomheder, vi slet ikke har hørt fra. Det er de her cirka 5500 virksomheder, siger David Fjord Nielsen.
Han fortæller, at de 5500 selskaber samlet set skylder i omegnen af en milliard kroner, der skulle være betalt tilbage 1. april, men at Skattestyrelsen endnu ikke har hørt fra dem trods rykkere og tilbud om en afbetalingsordning. Sagerne er derfor blevet sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og herfra kan de ende i Skifteretten, der så skal beslutte, om virksomhederne skal begæres konkurs.
I gennemsnit skylder hver af de 5500 virksomheder cirka 200.000 kroner, men det tal kan endnu både stige og falde.
Dels kan virksomhederne, hvis gæld nu er sendt til inddrivelse, betale pengene tilbage, så de ikke bliver erklæret konkurs. Og dels er der fortsat flere deadlines for tilbagebetaling af andre moms- og skattelån over de kommende måneder, hvor deres gæld kan stige yderligere.
- Der er et stort overlap mellem dem, der allerede har skullet betale tilbage, og så dem, der skal betale i de kommende lånerunder. Derfor forventer vi det samme billede, at en stor andel betaler, at nogle laver en afbetalingsordning, og at vi ikke hører fra en andel, siger David Fjord Nielsen fra Skattestyrelsen.
Frygter gæld, som ejerne hænger på "resten af deres liv"
Netop moms- og skattelånene har været omdiskuteret længe, og flere erhvervsorganisationer har ad flere omgange forsøgt at få forlænget fristen for, hvornår pengene skulle betales tilbage.
Det har regeringen dog afvist, og i stedet har opfordringen lydt, at man kunne gå i banken og spørge, om de ville låne ens virksomhed pengene til at betale gælden til det offentlige af.
Alternativt er det muligt at lave en afbetalingsordning hos Skat, men her er renten på over 8 procent om året, og det er ikke muligt at få fradrag for renteudgifterne, hvilket det ellers er med et banklån.
Derfor opfordrer David Fjord Nielsen også de virksomheder, der nu har en betalingsaftalte med skattemyndighederne, til at se, om de ikke kan flytte deres lån over i en bank.
Men Jakob Brandt, der er administrerende direktør i brancheorganisationen SMVdanmark, tror ikke, at man skal gøre sig store forhåbninger på vegne af de cirka 5500 virksomheder, der endnu mangler at aftale nærmere med Skat eller at betale deres penge tilbage.
- Rigtig mange af de her virksomheder kommer til at lukke. Det er der nok ikke noget at gøre ved på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2.
I stedet opfordrer han til, at man har virksomhedsejernes situation for øje, hvis gælden til skattemyndighederne ender ud i en konkurs:
- Rigtig mange af de her virksomheder er personligt ejet, så den gæld, de har til Skat, forsvinder ikke, når virksomheden lukker. Så bliver den til en privat gæld, de hænger på resten af deres liv. Der tror jeg, at man politisk skal kigge på dem med milde øjne for at se, hvordan man kan hjælpe dem, siger Jakob Brandt.