Folkeafstemning 2022

Forsvarsindustri i klar opfordring til danskerne: stem ja

Forsvarsforbeholdet koster den danske forsvarsindustri ordrer og arbejdspladser, mener flere virksomheder og Dansk Metal.

Hvis det står til den danske forsvarsindustri, afskaffes det danske EU-forsvarsforbehold efter onsdagens folkeafstemning.

Flere virksomheder beretter nemlig om et forsvarsforbehold, der står i vejen for dansk erhvervsliv, og som gennem tiden har resulteret i flere mistede ordrer.

Industrien omsætter i forvejen for omkring fire milliarder kroner om året, men mener selv, at den kunne tjene langt mere, hvis Danmark får en plads ved bordet, når de store beslutninger om EU’s forsvarspolitik skal træffes.

- Danmarks omsætning kan lyde af rigtig meget, men hvis vi kigger på Sverige, så omsætter deres forsvarsindustri for cirka 20 milliarder kroner om året. Derfor synes vi, at Danmark har potentiale til at kunne blive endnu bedre, siger Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen, til TV 2.

Et spørgsmål om byrdedeling

Den danske forsvarsindustri tæller omkring 200 virksomheder og 5000 medarbejdere og har i forvejen en stor eksport, også til EU-landene.

Alligevel er det et problem, at Danmark går glip af store og langvarige projekter, mener Erik Ellinghaus, der er administrerende direktør hos Bruhn Newtech. Virksomheden producerer blandt andet alarmer mod krigstrusler som radioaktive angreb og kemiske angreb.

Det handler netop ikke om, om vi kan få ordrer eller ikke kan få ordrer, det er vi helt med på

Erik Ellinghaus, administrerende direktør hos Bruhn Newtech

Han har helt konkret oplevet, at et konsortium ikke ønskede et samarbejde på grund af forsvarsforbeholdet. Et konsortium er et samarbejde mellem flere virksomheder for at opnå et fælles mål.

- Konsortiet sagde, at de ikke ønskede en dansk virksomhed, fordi det handler om den byrdedeling, der er mellem landene, fortæller han. Ved udtrykket "byrdedeling" er der her tale om at dele ansvaret om at bidrage til EU's forsvar med de andre EU-lande.

Det betyder ifølge Erik Ellinghaus, at de andre europæiske lande ikke er interesserede i eksempelvis et stykke software fra Danmark, fordi de gerne vil have de penge tilbage, de lægger i investeringen.

Danmark vælges fra

Også Tommy Ayouty, administrerende direktør hos Thales Danmark, der blandt andet laver radarerne til de danske fregatter, har oplevet, at europæiske virksomheder ikke ønsker at samarbejde med Danmark, så længe vi har et forsvarsforbehold.

- Vi har oplevet at kunne byde ind med nogle specifikke kapaciteter omkring et arktisk forskningsprojekt om observation. Vi blev valgt fra i Danmark, fordi vi ikke var en del af EU’s forsvar og derved ikke kunne committe de næste ti år, fortæller han.

Hvad forsikrer dig i, at det var forsvarsforbeholdet, der kostede dig den ordre?

- Det er meget simpelt. Når EU-landene definerer: "Hvad skal vi bruge til vores forsvar om ti år”, sidder Danmark ikke med ved det bord. Og derfor får Danmark ikke lov til at være med, når de forskellige projekter skal uddeles, siger han.

Ifølge Tommy Ayouty har forsvarsforbeholdet også en stor signalværdi, der vil få en stor effekt, hvis danskerne på onsdag ikke ønsker at afskaffe forbeholdet.

- Hvis jeg kommer og banker på andre industrielle virksomheders dør og siger: "Jeg vil gerne udvikle den danske forsvarsindustri i samarbejde", så vil de sige: "I har jo lige fravalgt os. I skal ikke være en del af det her samarbejde".

Kan sætte sig i arbejdspladser

Netop det faktum, at Danmark ikke sidder med ved bordet, bekymrer Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal.

- Når det gælder forsvarsområdet, må vi ikke være med til at bestemme i dag, og det, synes vi, er tosset. Det ville være meget bedre, hvis vi kunne tænke danske arbejdspladser ind i forsvarspolitikken, også på europæisk niveau, siger han.

De arbejdspladser, der allerede findes i forsvarsindustrien, er ifølge Dansk Metal som udgangspunkt både godt lønnede, højteknologiske og ikke særligt nedslidende. Fagforeningen kan dog ikke sætte tal på, hvor mange ekstra arbejdspladser en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ville føre med sig.

- Vi kan bare sige, at med den rigtig, rigtig store oprustning, der er i gang, er det klart, at det er nu, toget kører i Europa, og hvis Danmark ikke sidder med, når beslutningerne træffes, så vil det selvfølgelig sætte sig i arbejdspladserne negativt, bedyrer Johan Moesgaard Andersen.

Ikke et spørgsmål om ordrer

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, kan det betyde, at det danske forsvar skal til at bidrage til EU-missioner, hvilket blandt andet kan medføre, at danske soldater kan sendes til for eksempel Somalia for at bekæmpe pirateri.

Det bekymrer dog hverken Johan Moesgaard Andersen, Tommy Ayouty eller Erik Ellinghaus.

Er det værd at sende danske soldater ud på missioner, vi ikke er på i dag, for at din virksomhed kan få flere ordrer?

- Det handler netop ikke om, om vi kan få ordrer eller ikke kan få ordrer, det er vi helt med på, og det er vigtigt at holde fast i, at det er en politisk beslutning, om vi sender soldater et vist sted hen. Men som det er nu, kan vi ikke være med i projektsamarbejder. Det vil vi kunne fremover, siger Erik Ellinghaus, administrerende direktør hos Bruhn Newtech.

Der er folkeafstemning om afskaffelse eller bevaring af forsvarsforbeholdet 1. juni. Vil du vide endnu mere om forsvarsforbeholdet, kan du blive klogere her.

I årtier har vi i Danmark været dybt splittede i vores forhold til EU, og tidligere EU-afstemninger er ikke altid gået stille for sig. Sammen med hovedpersonerne fra de historiske afstemninger – Poul Nyrup Rasmussen, Holger K. Nielsen, Uffe Ellemann-Jensen, Pia Kjærsgaard, Drude Dahlerup og Marianne Jelved - tager vi en rejse tilbage i tiden og spørger dem, hvorfor vi står, hvor vi står i dag. Det er i aften kl. 19.20 på TV 2 NEWS.