Sådan kan inflationen og boligpriserne se ud om et år
Alle otte eksperter er enige om, at boligpriserne står foran et mindre fald.
Hvordan er den økonomiske vejrudsigt for Danmark?
Et brandvarmt bolig- og arbejdsmarked, stigende inflation, renter og rekordhøje benzinpriser er blot nogle af de overskrifter, man har kunnet læse om de seneste måneder.
Mandag anslog Danmarks Statistik, at den samlede danske økonomi meget vel kan være skrumpet en lille smule i starten af 2022, og selvom finansminister Nicolai Wammen (S) så sent som torsdag slog fast, at Danmark økonomisk står "et meget stærkt sted", er det tumultariske tider for økonomien.
Men hvad kan vi egentlig forvente?
TV 2 har bedt otte cheføkonomer om at give deres bedste bud på, hvordan økonomien ser ud om henholdsvis 3, 6 og 12 måneder.
Konkret er de blevet bedt tage stilling til fem nøgletal, der fortæller noget om både den overordnede økonomi og den enkelte danskers privatøkonomi. De fem indikatorer er:
- inflation
- boligrente
- boligpriser
- benzinpris
- bruttonationalprodukt (bnp)
Mange af cheføkonomerne understreger, at det er meget svært at gætte på fremtiden, og at deres svar derfor skal tages med forbehold. Særligt er krigen i Ukraine et stort usikkerhedselement, lyder det.
Herunder er eksperternes forsigtige bud på, hvad vi kan forvente os af den kommende tid.
Priserne stiger i øjeblikket mere, end de har gjort i årtier, og det er noget, mange danskere kan mærke på pengepungen.
I april var priserne 6,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, og det har fået flere til at advare om en såkaldt løn- og prisspiral, hvor inflationen kun går én vej: op.
Alle de eksperter, TV 2 har været i kontakt med, er dog enige om, at vi nu nærmer os toppen af inflationen.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank:
- Inflationen vil dampe af og slutte året på 4-5 procent mod næsten 7 procent i dag. Inflationen vil samtidig være anderledes sammensat, og danskerne vil opleve, at en bredere del af deres forbrug vil blive ramt af prisstigninger.
Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
- Vi kan se, at energipriserne har stabiliseret sig nogenlunde, og at inflationen i euroområdet er stabiliseret. Det tyder på, at inflationen i Danmark også vil stabilisere sig.
Gennem flere år har den danske boligrente været historisk lav, men hen over de seneste måneder er renten banket i vejret.
I sidste uge blev der således åbnet for et fastforrentet boliglån med 4 procent i rente, og så høj en rente har danske boligkøbere ikke stået over for i et årti.
Ifølge eksperterne skal vi dog ikke forvente, at rentehoppet fortsætter i samme tempo.
Ingen af cheføkonomerne mener således, at vi kommer højere op end en boligrente på mellem 4 og 5 procent.
Samtidig påpeger flere af eksperterne, at boligrenten også meget vel kan falde igen. Uanset om man kigger 3, 6 eller 12 måneder frem i tiden, er det muligt, at boligrenten vil være helt nede i et leje på mellem 0 og 2 procent.
Palle Sørensen, cheføkonom, Nykredit:
- Vi har svage stigninger i de lange renter i vores renteprognoser for det kommende år, men ikke nok til at flytte intervallet (fra en rente på 4-5 procent, red.). På den helt korte bane kan vi godt komme til at se rentefald.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank:
- Vi ligger aktuelt på skillelinjen mellem lige at være over eller under 4 procent. Det ser vi holde ved for en periode, men den kraftigste rentestigning er allerede sket.
Frederik Imer Pedersen, cheføkonom, 3F:
- At vi har set de værste stigninger, forudsætter, at der kommer styr på inflationen. Accelererer den yderligere, kan renten skubbes i vejret.
Siden coronakrisen er de danske boligpriser skudt i vejret med en fart, som få havde forudset, da landet blev lukket ned i marts 2020.
De seneste måneder er lidt af farten dog gået af prisfesten, og ser vi et halvt eller et helt år frem, spår samtlige otte cheføkonomer faktisk et mindre fald i priserne på tværs af det danske boligmarked.
Det skyldes ifølge Jeppe Juul Borre de højere renter, energipriserne og den generelt højere inflation, der med forsinkelse vil påvirke boligmarkedet negativt.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank:
- Vi forventer pil ned set over det kommende års tid. Vi skal dog samtidig huske på, at boligpriserne er steget i årets første tre måneder, så for 2022 som helhed ser vi kun et begrænset prisfald.
Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
- Effekten på meget kort sigt vurderer jeg til at være omtrent nul, og større sandsynlighed for svag negativ vækst i forhold til svag positiv vækst.
Frederik Imer Pedersen, cheføkonom, 3F:
- De stigende lange renter må sætte sig negativt i boligpriserne såvel som de stigende energipriser.
Det er ikke meget mere end to år siden, at man kunne tanke en liter benzin for otte kroner.
Men i dag ser verden noget anderledes ud, når man står ved standeren.
Genåbningen af verdensøkonomien kombineret med krigen i Ukraine har presset oliepriserne op, og det har fået benzinpriserne til at stige så meget, at flere politikere har foreslået hjælpepakker.
For bilejere er der dog gode nyheder at spore fra de otte cheføkonomer: Ingen af dem forventer således, at prisen på benzin vil stige markant fra det nuværende niveau.
Tværtimod forventer halvdelen af de eksperter, TV 2 har spurgt, at benzinprisen om et år vil være under 14 kroner per liter.
På trods af at den danske økonomi er under pres fra mange sider, forudser Finansministeriet i en ny økonomisk redegørelse en vækst i bnp på 3,4 procent i 2022.
De cheføkonomer, TV 2 har talt med, er ligeledes optimistiske.
- Udgangspunktet for dansk økonomi er simpelthen så højt, at selv med uændret bnp igennem hele 2022 lander væksten i dansk økonomi for året som helhed på 3,5 procent, siger Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F.
Forklaringen er – lidt groft skitseret – at når man sammenligner det danske bruttonationalprodukt for 2022 med tallet for 2021, har 2022 den fordel, at man simpelthen starter højere, fordi slutningen af 2021 var så stærk.
Mandag lød det fra Danmarks Statistik, at det danske bruttonationalprodukt meget vel kan være skrumpet en lillebitte smule – 0,1 procent – når man sammenligner første kvartal af 2022 med sidste kvartal af 2021.
Der er dog kun tale om et indikatortal, og derfor kan der endnu ikke sættes to streger under resultatet.
Frederik Imer Pedersen understreger samtidig, at der fortsat lurer flere mulige jokere, der kan ændre de økonomiske vejrudsigter.
- Eskalerer krigen (i Ukraine, red.) og konsekvenserne heraf – eksempelvis med et fuldt energistop fra Rusland – kan vi nemt ende i en situation med negativ vækst, forklarer han.
Heller ikke Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, forventer nogen større tilbagegang i dansk økonomi. I stedet kan vi forvente en fremgang i et langsommere tempo, mener han.
- Vi kommer til at stå tilbage med en vækst i dansk økonomi i 2022, som bliver imponerende høj – en stor del af det skyldes blot fremgangen gennem 2021. Vores vækstprognose for 2022 ligger lige i underkanten af 4 procent, siger han.