Inflation

De danske aktier styrtbløder, og årsagen er ikke krigen i Ukraine

Selvom krigen i Ukraine særligt spiller en rolle i Europa, er der en anden altoverskyggende årsag til aktiernes nedtur.

Siden starten af coronakrisen har både de danske og globale aktiemarkeder stort set kun bevæget sig opad.

Men i slutningen af sidste år begyndte kurven at knække.

Mandag eftermiddag er det danske eliteindeks, C25, faldet med mere end 20 procent siden november og er dermed nu i et såkaldt bear market.

Hvad er et bear market?

  • Udtrykket bear market bruges typisk, når kurserne for et aktiemarked eller en enkelt aktie generelt falder over en længere periode.
  • Som udgangspunkt kalder man det et bear market, når faldet er på mindst 20 procent siden sidste top.
  • Omvendt kalder man det et bull barket, når kurserne stiger med 20 procent siden sidste bund.
  • Når man udregner størrelsen af et bear market, tager man udgangspunkt i det laveste punkt sammenlignet med toppen.
  • Når man udregner længden af et bear market, kigger man på tiden mellem toppen og bunden. 

Samtidig har de toneangivende amerikanske indeks, Nasdaq og S&P 500, mistet henholdsvis 23 og 14 procent af deres værdi i år.

Men hvad er egentlig forklaringen på de massive kursfald?

Det har TV 2 spurgt cheføkonom i Nordea Andreas Østerheden og chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm om.

Coronakrisen skabte voldsom bølge

Vil man for alvor forstå de blodrøde måneder på verdens aktiemarkeder, er man ifølge Frederik Engholm også nødt til at forstå, hvordan de i første omgang kom så højt op i værdi.

Efterhånden som coronakrisen spredte sig på kloden, gjorde usikkerheden solide indhug i mange selskabers børsværdi. Men efter det første chok fik investorerne igen blod på tanden.

- Det blev understøttet af idéen om, at myndighederne stod klar til at hjælpe os, næsten ligegyldigt hvad der skete i den krise, siger Frederik Engholm.

Mens regeringer åbnede for sluserne og pumpede penge ud i samfundene, skød centralbanker særligt i Europa på få måneder mere økonomisk krudt af, end de havde gjort de første år af finanskrisen.

Samtidig gav nedlukninger flere steder i verden både folk flere penge på hånden og mere tid til at investere.

Alt i alt udløste det ifølge Frederik Engholm en "voldsom spekulativ bølge" og rekorddyre aktier.

- Det er jo ikke helt unormalt, at faren for en nedtur er større i sådan et miljø. Efterfølgende har mange af vi økonomer undervurderet, hvor problematisk inflationen har vist sig at være, siger han.

Stigende renter er hæmmende for væksten

Godt nok har en række store nedlukninger i Kina sammen med Ruslands invasion af Ukraine lagt en dæmper både på væksten og aktiekurserne siden februar.

Men det har også sat ekstra fart på de hurtigt stigende priser.

Hver eneste gang, vi har fået lagt et geopolitisk puslespil, så kommer Putin eller kineserne og sparker til det

Andreas Østerheden, cheføkonom i Nordea

Og det er her, man ifølge Frederik Engholm og Andreas Østerheden skal finde den altoverskyggende årsag til aktiemarkedernes nedtur.

I et forsøg på at tøjle inflationen i USA meldte blandt andet den amerikanske centralbank, FED, nemlig ud, at den meget vel kunne blive nødt til at gennemføre usædvanligt store rentestigninger i år.

Derfor kom det heller ikke som nogen kæmpe overraskelse, da FED for første gang siden år 2000 hævede sin rente med 0,5 procent i sidste uge.

- De er gået fra at understøtte økonomien til at skulle bekæmpe inflationen. Det handler grundlæggende om, hvor meget de kan normalisere priserne uden at smadre for meget på vejen, siger Frederik Engholm.

Kort fortalt gør højere renter det dyrere at låne penge – og dermed også dyrere at forbruge.

Det fjerner noget af efterspørgslen, hvilket gerne skulle få inflationen til at falde lidt igen. Men der er en bagside af medaljen, understreger Andreas Østerheden.

- De rentestigninger, vi ser lige nu, er hæmmende for væksten fremadrettet. Derfor er det også noget, der skaber bekymring for investorerne, fortæller Andreas Østerheden.

Storbank forventer økonomisk nedtur

FED’s advarsler om stigende renter har endda fået nogle investorer til at frygte en recession – altså en periode med økonomisk tilbagegang.

I en rapport fra april varslede Deutsche Bank, der er en af verdens største banker, at en økonomisk krise har kurs mod USA, hvilket også vil sprede sig til Danmark.

- Vi anser det for højst sandsynligt, at FED vil blive nødt til at træde hårdere på bremsen, og en dyb recession vil være nødvendig for at få inflationen under kontrol, skrev økonomerne fra Deutsche Bank.

Ifølge både Frederik Engholm og Andreas Østerheden er det da også nærliggende for mange investorer at frygte et fuldt stop for den amerikanske økonomi.

Ud af de 12 gange, FED siden 1950’erne har trådt på bremsen, er de nemlig kun lykkedes med at lave en ”blød landing” tre gange.

- Hver eneste gang, vi har de her stramningsforløb fra FED, er risikoen allerede relativt høj for, at de kommer til at stramme for meget, siger Frederik Engholm.

Men selvom frygten for en økonomisk nedtur allerede trykker aktiemarkederne ned, er de to økonomer stadig relativt rolige.

Den globale økonomi lader nemlig til at være godt rustet til at håndtere de stigende renter, vurderer de.

- Så det er for tidligt at gå i flyverskjul på aktiesiden. Men derfor kan man godt blive mere forsigtig. Det er det, vi anbefaler stille og roligt at gøre, siger Andreas Østerheden.

- Sørg for at have lidt af hvert

Ifølge både Nordeas cheføkonom og Nykredits chefstrateg er det lige nu helt ekstraordinært svært at spå om, hvor aktiemarkederne vil bevæge sig hen.

- Vi står lidt i et vakuum, hvor stigende renter ændrer vores antagelser hele tiden. Hver eneste gang, vi har fået lagt et geopolitisk puslespil, så kommer Putin eller kineserne og sparker til det, siger Andreas Østerheden.

Så selvom det ifølge de to økonomer er for tidligt at skille sig af med sine aktier, anbefaler de begge, at man spreder sine investeringer.

Blandt andet kan man overveje at lægge sine aktier i stabile forbrugsaktier eller i medicinalvirksomheder, der normalt klarer sig relativt godt gennem kriser.

- Sørg for at have lidt af hvert. Usikkerheden i markedet er steget, så vi i mindre grad end tidligere kan sige, hvilken retning vi skal i på kort sigt, siger Andreas Østerheden.