Business

Her er de jobs, der er truet af kunstig intelligens – og dem, der aldrig bliver det

En enkelt befolkningsgruppe kan blive særligt udfordret af den stigende digitalisering.

Digitalisering kan frigøre arbejdskraft.

Det var ét af budskaberne fra finansminister Nicolai Wammen (S), da regeringen torsdag præsenterede sin nye digitaliseringsstrategi, der blandt andet skal frigøre 10.000 årsværk i sundheds- og plejesektoren over det kommende årti.

Men hvis man frygter, at det bliver starten på et nyt arbejdsmarked fyldt med robotter og uden plads til mennesker, har Thomas Terney, der er ph.d. i kunstig intelligens, en god nyhed:

- Den helt vilde kunstige intelligens, der kommer og overtager det hele, er ikke noget, vi skal frygte, understreger han.

Samtidig understreger han dog, at der er jobs, der er i større risiko end andre for at blive overtaget af kunstig intelligens.

Omvendt er der dog også jobfunktioner, der aldrig vil kunne varetages af en robot, mener eksperten.

Der kan være masser af problemer i kunstig intelligens, men man kan også spørge: Hvad er problemerne ved ikke at bruge den?

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens

Udsatte jobs

De jobs, der bedst kan varetages af kunstig intelligens og robotter, har ifølge Thomas Terney den fællesnævner, at de indeholder et gentagende element.

Som eksempler nævner han fysisk arbejde, "samlebåndsarbejde", revision og sagsbehandling.

Derudover vil kunstig intelligens også kunne tage sig af trading-arbejde og marketing, hvor jobfunktionen kræver præcise analyser og komplicerede algoritmer mere, end den for eksempel kræver menneskelig kontakt og nærvær.

Samtidig er mange it-systemer indrettet sådan, at en robot kan bruge dem, forklarer han.

En rapport fra 2019 udarbejdet af Tænketanken DEA viser da også, at mere end en tredjedel af danskerne er ansat i stillinger, hvor arbejdsopgaverne er "velegnede til at blive erstattet af robotter eller digitale løsninger".

Alligevel mener Thomas Terney, at den kunstige intelligens i mange tilfælde ikke vil overtage jobs fra danskerne. At digitaliseringen er i rivende udvikling betyder snarere, at flere danskere fremover vil skulle acceptere, at de vil have kommende kollegaer, der ikke er menneskelige.

- Den kunstige intelligens bliver kun så klog, som de data, vi giver den. Den er derfor også begrænset af den data, du fodrer den med. Derfor kommer vi nærmere til at samarbejde med den end til at konkurrere med den, siger han.

Det vil medføre en masse problemer, en masse skidt og en masse godt

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens

De seneste data fra Danmarks Statistik viser, at hver fjerde virksomhed i 2021 gjorde brug af kunstig intelligens.

Undersøgelsen viste desuden, at brugen af kunstig intelligens var mest udbredt i information- og kommunikationsbranchen efterfulgt af erhvervsservice og industri.

Uerstattelig menneskelig kontakt

Der er ifølge Thomas Terney også en række jobfunktioner, der aldrig vil kunne udføres af en maskine – og det er dem, der kræver menneskelig kontakt. Funktioner, hvor brugerne har behov for mødet med andre mennesker.

Som eksempler nævner han ældresektoren, lægebranchen, restaurationsbranchen og lærerfaget.

- Vi kan bruge masser af kunstig intelligens i den danske folkeskole, men du kan ikke lære i et miljø, hvor du ikke føler dig tryg, set og påskønnet. En skolelærer har et hav af opgaver, der rækker ud over selve undervisningen, siger han.

Samtidig understreger Thomas Terney, at når kunstig intelligens overtager "samlebåndsopgaverne", bliver der langt mere tid til overs til at kunne fokusere på det menneskelige nærvær.

- Der kan være masser af problemer i kunstig intelligens, men man kan også spørge: Hvad er problemerne ved ikke at indføre kunstig intelligens? spørger han.

Rammer de ældre

Der er dog en slagside ved en stigende brug af kunstig intelligens, og det rammer en særlig gruppe af mennesker i samfundet.

- Hvis du ikke er god til at bruge it, får du et problem i fremtiden, uanset om du er jurist eller lagerarbejder. Folk skal simpelthen have de basale it-kundskaber på plads, siger Thomas Terney og nævner, at særligt ældre mennesker kan blive påvirkede af digitaliseringen.

Derfor er det vigtigt at designe systemerne således, at de er menneskevenlige, understreger han. Der skal være et ”helt ekstremt fokus på brugervenlighed”, lyder det.

Som en del af regeringens digitaliseringsstrategi foreslås derfor også, at "teknologiforståelse" skal på skoleskemaet.

En masse skidt og en masse godt

I sidste ende er teknologien ifølge Thomas Terney det, vi vælger at gøre den til.

- Det vil medføre en masse problemer, en masse skidt og en masse godt. Vi er altid bange for alle mulige ting. Men hvis man kigger på den samlede udvikling for menneskeheden, så går det støt fremad, og det har det altid gjort, siger han og afslutter:

- Kunstig intelligens er ikke den teknologi, der vil vende den udvikling. Jeg tror, den vil gøre verden til et bedre sted at være.