"Klummergøj" skar 135 milliarder af det danske aktiemarked på få minutter
Efter nogle få minutter stoppede en slags nødbremse handlen og gav børsmæglerne chancen for at gribe ind.
Mandag formiddag fik investorer landet over kaffen alvorligt galt i halsen.
Kort før klokken 10 tabte C25-indekset, som består af 25 af de største danske aktier, nemlig 7 procent af sin værdi på nogle få minutter. Uden nogen synlig grund.
Det svarer til, at C25-selskaberne samlet set tabte mere end 135 milliarder kroner i værdi.
Ifølge Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank, er det helt ekstraordinært. For normalt skal der ”nærmest et atomangreb til”, før markedet dykker så pludseligt.
- Det er vildt. Historisk set giver aktier i gennemsnit omkring 7 procent i afkast om året. Så her mistede man et helt års forventede afkast på to minutter, fortæller han til TV 2.
Selvom det stod værst til i Danmark, skete noget lignende også på aktiemarkeder i resten af norden.
Men næsten lige så hurtigt, som det var styrtet mod jorden, skød C25-indekset pludseligt i vejret igen. Og mandag eftermiddag ligger det kun cirka en halv procent lavere end lige inden faldet.
"Klummergøj" begik formentlig en fejl
Det står endnu ikke helt klart, hvad der fik det danske aktiemarked til pludseligt at styrtdykke.
Men den klare formodning hos Lars Skovgaard Andersen og hans kolleger er, at en investor simpelthen forkludrede et stort aktiesalg.
Det kan for eksempel ske ved, at en børsmægler har sat et nul for meget på en salgsordre eller ikke har fået spredt et stort salg ud over hele dagens handel.
- En eller anden klummergøj er kommet til at sælge for et meget stort beløb på én gang. Det kan markedet slet ikke absorbere, og så kommer de her meget store fald, siger Lars Skovgaard Andersen.
Hos Sydbank er aktieanalysechef Jacob Pedersen kommet frem til samme konklusion.
Umiddelbart er der nemlig ikke sket noget dramatisk nok til at kunne forklare det pludselige dyk.
- Det er meget få gange, at vi har oplevet noget lignende. Altså hvor det er gået så stærkt, og hvor det har været svært at pege på, hvad der lige præcis foregår, siger han til TV 2.
- Fejl får bare tingene til at gå i selvsving
Vil man for alvor forstå, hvordan det danske eliteindeks kan styrtdykke på få minutter, er man også nødt til at vide, at mange aktiehandler i dag klares af computere.
Nogle investorer benytter sig nemlig af såkaldte limit orders, som groft sagt automatisk sælger en aktie, hvis prisen kommer under et vist niveau.
Så da den formodede ”klummergøj” pludseligt fik markedet til at dykke, satte det gang i et brandudsalg.
- Så kører karrusellen bare, for computerne står bare og sælger, og så falder aktierne jo endnu mere. Så det bliver en selvforstærkende effekt, forklarer Jacob Pedersen.
Samtidig kom handlen ifølge Lars Skovgaard Andersen på et uheldigt tidspunkt.
Mandag er markederne nemlig lukkede både i Storbritannien og Asien. Og når der er få købere, men mange sælgere – i dette tilfælde computere – driver det prisen ned.
- Det er med til at fortælle en historie om, hvad alle de her computergenerede handler gør ved markedet. Fejl får bare tingene til at gå i selvsving, siger Jacob Pedersen.
Nødbremse stoppede computere i at løbe løbsk
Heldigvis er systemet forsynet med en slags nødbremse.
Hvis en aktie stiger eller falder voldsomt nok, aktiveres de såkaldte circuit breakers nemlig, hvilket stopper handlen i et enkelt minut.
- Det kan stoppe, at computerne løber løbsk. De har så at sige lige brug for, at man slukker for strømmen til dem og visker tavlen ren, forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Nødbremsen giver børsmæglerne chancen for at gribe ind og finde en realistisk pris på aktien.
I dette tilfælde var det nok til at sætte en stopper for det dramatiske kursfald.
- I det ene minut var man jo blevet klogere på, at der ikke var faldet nogen atombombe eller var nogen meteor på vej mod jorden, siger Lars Skovgaard Andersen.
Nogle har tabt – andre har tjent
Langt de fleste danskere opdagede formentlig slet ikke, at der i nogle få minutter var katastrofetilstande på aktiemarkedet.
Men ifølge Jacob Pedersen kan den formodede fejl have flyttet store summer rundt.
- Der er helt sikkert nogen, der har tjent på det her, og der er nogle, der har tabt, siger aktieanalysechefen.
Har man eksempelvis været hurtig nok til at købe i de øjeblikke, hvor priserne var lavest, har det allerede givet et enormt afkast.
Men har man modsat solgt ud af sine aktier under dykket, kan det have kostet dyrt.