Derfor er tidligere ministre så attraktive for erhvervslivet
Stor indflydelse og et netværk, der rækker ud over det sædvanlige er blandt årsagerne til, at dansk erhvervsliv gerne ansætter tidligere ministre.
Nick Hækkerup (S) er blot den seneste i en række af tidligere ministre, der skifter den politiske karriere ud med topstillinger hos lobbyvirksomheder eller brancheorganisationer.
Listen er lang, men nævneværdige er blandt andet de konservatives tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, der nu er direktør hos det magtfulde Dansk Erhverv, socialdemokratiets Bjarne Corydon, der efter sin tid som finansminister blev ansat hos konsulenthuset McKinsey, og Karen Hækkerup fra samme parti, som i 2014 tog springet fra justitsminister til direktør hos Landbrug & Fødevarer.
Men hvad er det, der gør tidligere ministre så attraktive for det danske erhvervsliv?
TV 2 har talt med to eksperter, der peger på flere årsager til, at et karriereskifte som Nick Hækkerups ikke er helt så usædvanligt endda.
Unikke netværk og ministerkapital
Det er blandt andet de tidligere ministres stærke og brede netværk, der taler til brancheorganisationerne og lobbyvirksomhederne. Det mener Niels Åkerstrøm Andersen, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
- Man køber en dygtig person, der kan lede, og et enormt politisk netværk i tilgift, siger han til TV 2.
Anne Rasmussen, der er professor hos Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, bakker ham op.
- Man får adgang til helt unikke netværk, som man ikke har i forvejen. Samtidig har ministeren meget information om sit resortområde, siger hun.
Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen er ministre at foretrække for denne type virksomheder frem for menige folketingspolitikere, fordi de ikke bliver forbundet med en bestemt politisk interesse.
- Det er ofte en kapital, som man opnår som minister, fordi de skal forhandle på tværs. Derfor repræsenterer de ikke kun et enkelt parti og dets holdninger, men også statsmagten, forklarer han og uddyber, at man som en del af regeringen heller ikke kan udtale sig ligeså partisk som andre politikere.
På tværs af interesser
Samtidig medbringer en minister lige præcis den form for ledelseserfaring, der er brug for blandt organisationer og virksomheder, som gerne vil fremme en bestemt dagsorden.
- De ved, hvordan kan man samle en fællesinteresse på tværs af interesser. Politik handler om at finde opbakning til en bestemt beslutning, hvilket kan overføres ret direkte til interesseorganisationer, fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.
Blandt andre fordele ved at ansætte ministre nævner Niels Åkerstrøm Andersen også den medieerfaring, ministeren som regel vil have, og den medieomtale, der følger med jobskiftet.
Mindre arbejde, højere løn
Det er dog ikke kun ministrenes nye arbejdspladser, der nyder godt af samarbejdet.
Ifølge både Niels Åkerstrøm Andersen og Anne Rasmussen kan der være flere årsager til, at en minister ønsker at fratræde sit job.
- Mange af de her organisationer kan matche en ministerløn og give lidt mere også, siger Anne Rasmussen, der mener, at jobskiftet i mange tilfælde vil være ensbetydende med en mindre arbejdsbyrde og sommetider endda en højere løn.
Hun nævner også en anden årsag til, at et karriereskift kan betale sig for de tidligere ministre: At man nogle gange skal stoppe, mens legen er god.
- For ministrene er det fint at få andre erfaringer, og det kan være gunstigt at skifte arbejde, før man når de 60-65 år, siger hun.
Niels Åkerstrøm Andersen er enig og påpeger, at det kan være godt at skifte, mens man stadig er minister, fordi man så netop har netværket i orden.
Omdiskuteret karensperiode
At politikere tager det direkte spring fra en ministerpost til det private erhvervsliv har været stærkt omdiskuteret.
I 2016 stillede Enhedslisten med støtte fra SF og Alternativet et beslutningsforslag om at få indført en toårig såkaldt karensperiode.
Karensperioden skulle forhindre, at eksempelvis ministre gik direkte ud i det danske erhvervsliv og tog et job inden for et fagområde tilsvarende deres ministeriums resortområde.
Det begrundede Enhedslisten på daværende tidspunkt med en frygt for, at tidligere ministre – på trods af tavshedspligt – kunne finde på at bringe vigtig og fortrolig viden fra deres tidligere ministerium med over i en privat virksomhed.
Man har i Sverige, Norge og Tyskland lignende karensperioder for topembedsmænd og politikere på mellem 6 og 18 måneder.
Anne Rasmussen er dog i tvivl om, hvorvidt en sådan karensperiode i virkeligheden ville gøre en forskel.
- Det kommer an på, hvordan den er skruet sammen. Nogle steder må man ikke arbejde på sager, der vedrører tidligere arbejdsgiver. Dermed ville man undgå potentielle interessekonflikter. Det kunne til gengæld komme til at betyde, at man var mindre attraktiv for de her virksomheder, siger hun.