Skandalen om udbytteskat

Staten taber milliardsag mod Bech-Bruun

Ifølge nu frifundet Bech-Bruun har Skattestyrelsen forsøgt at få advokathuset til at betale regningen for svindlerne.

Skat havde håbet på at få mere end en milliard kroner ud af advokathuset Bech-Bruun i forbindelse med udbyttesagen, men må i stedet nøjes med røde ører.

Østre Landsret har torsdag formiddag nemlig frikendt Bech-Bruun for at have spillet en rolle i den skandale, der kostede den danske statskasse cirka 12,7 milliarder kroner.

Nederlaget til Skat og dennes advokat, Kammeradvokaten, betyder at man omvendt skal betale mere end seks millioner kroner i sagsomkostninger til Bech-Bruun.

Et milliarddokument på 14 sider

Sagens kerne er et 14 sider langt dokument, som Bech-Bruun forfattede i 2014.

Her rådgav advokathuset, der er ét af landets største, den tyske bank North Channel Bank om en model til at søge om refusion af dansk udbytteskat.

Banken har siden erkendt, at den var med til at franarre den danske statskasse et større beløb, og blev i 2019 idømt en bøde på 110 millioner kroner.

Amerikanerne Matthew Stein og Jerome Lhote, der havde købt banken i 2012, har lige så indgået et forlig med de danske skattemyndigheder som følge af deres rolle i sagen.

Men Bech-Bruun kan altså ikke gøres ansvarlig for, at deres klient svindlede, har Østre Landsret besluttet.

Sådan foregik svindlen

Den formodede svindel handler om refusion af udbytteskat.

Danske aktionærer skal betale 27 procent i skat af udbytter fra danske aktier. Et udbytte er, når et selskab deler et overskud med aktionærerne.

Udenlandske investorer kan dog slippe for at betale skat af udbyttet. Men pengene tilbageholdes automatisk af skat, og investorerne skal så bede om at få pengene retur.

Et organiseret netværk har angiveligt søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

Jagten på andres penge

Afgørelsen har været fulgt med spænding af flere årsager.

Dels er det nogle af Danmarks største og mest prestigefulde advokathuse, der er ramlet sammen ved Østre Landsret. Dels er der tale om en anseelig sum penge - i alt drejede det sig om cirka 1,25 milliarder kroner, Skattestyrelsen håbede at få ud af Bech-Bruun - og dels er sagen det første retsopgør på dansk grund i forbindelse med udbyttesagen.

Desuden var fronterne på forhånd trukket endog meget skarpt op.

Mens Kammeradvokaten kaldte det for "en i bedste fald klam skattefidus", mente Bech-Bruun at Skattemyndighederne kun gik efter dem, fordi de ikke kunne kradse de mistede penge ind andre steder.

- En del af den kritik, som med fuld berettigelse skal rettes mod banken, søges overført på Bech-Bruun som et påstået solidarisk ansvar, lød det eksempelvis i en del af Bech-Bruuns skriftlige materiale i sagen.

En milliardstreg i regningen

Selv svindlen blev opdaget og stoppet i sommeren 2015, koster udbyttesagen fortsat den danske stat store summer.

I slutningen af marts kom der således et opdateret skøn fra Skatteministeriet, hvor det nu anslås, at regningen til danske og udenlandske advokater menes at løbe op i 4,3 milliarder kroner.

Hvad er det civilretslige spor i udbyttesagen?

Udbyttesvindlen stod på fra 2012 til august 2015, og menes at have kostet den danske statskasse i omegnen af 12,7 milliarder kroner.

I et forsøg på at hente noget af det tabte hjem, har de danske skattemyndigheder sagsøgt omkring 500 personer og virksomheder i USA, England, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark.

At føre sagerne er dog langt fra gratis, og i slutningen af marts lød det således fra Skatteministeriet, at regningen til danske og udenlandske advokater skønnes at løbe op i 4,3 milliarder kroner.

Kan nogen komme i fængsel i sagen?

Det korte svar er: Ja.

Mens skattemyndighederne forsøger at sagsøge penge tilbage til Danmark, arbejdes der også på et såkaldt strafferetligt spor. Her vil man have nogle af svindlens formodede bagmænd stillet for en dommer, så de kan blive dømt.

Mest kendt er nok britiske Sanjay Shah, der er bosat i Dubai, og som er anklaget for at have bedraget Danmark for mere end ni milliarder kroner. Mens også flere andre - herunder Shahs medhjælper Anthony Mark Patterson - er blevet sigtet af de danske myndigheder.

Hvem er North Channel Bank?

North Channel Bank er en tysk bank, der har hovedsæde i Mainz nær Frankfurt.

I 2012 blev banken købt af amerikanerne Matthew Stein og Jerome Lhote, der siden benyttede banken til at begå svindel med den danske udbytteskat.

I 2019 indgik Stein og Lhote således et forlig med de danske skattemyndigheder, hvor de skulle betale en del af de penge, de havde listet ud af den danske statskasse, tilbage. Samme år blev banken idømt en bøde på 110 millioner kroner.

Det tidligere skøn lød på advokatomkostninger på cirka 2,3 milliarder kroner, men det er altså ikke længere realistisk.

De mange milliarder skyldes at cirka 500 personer og selskaber er blevet sagsøgt for deres rolle i udbytteskandalen i ind- og udland. Konkret er sagerne rejst i USA, England, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark.

Det er statens håb, at de mange advokatmilliarder ikke bare er penge ud af vinduet. I skønnet fra marts opjusterede man således også for det beløb, man forventede at kunne få ud af de mange søgsmål.

I et tidligere skøn havde Kammeradvokaten anslået, at det - "med væsentlig usikkerhed" - var muligt at hente mellem 5,5 og 6 milliarder kroner tilbage til statskassen som følge af søgsmålene.

Men i det nye skøn er det beløb vokset til mellem 8,5 og 9,5 milliarder kroner, hvilket blandt andet "større indsigt i betalingsevnen hos de sagsøgte og en viden om indgåelse af forlig og tilkendegivelser herom".

En væsentlig detalje for skønnet er dog, at det forudsættes at "de anlagte sager i al væsentlighed vindes eller forliges med et for Skatteforvaltningen gunstigt resultat".

Det ser væsentligt sværere ud efter torsdagens afgørelse i Østre Landsret.

Dommen kan dog ankes til Højesteret, men det er usikkert om det sker, oplyser Skattestyrelsen i en mail til TV 2:

- Skattestyrelsen har taget Østre Landsrets dom til efterretning og vil nu rådføre sig med sine advokater om det videre forløb, herunder i forhold til eventuel anke af dommen.