”Et advarselsskud” og ”en prøveballon” - sådan kan gaskrigen ramme Europa
Danmark kan blive ramt direkte af gaskrigen. Men fokus er særligt på Tyskland for nuværende.
Det er et våben, som sårer begge parter, når det bliver affyret.
Alligevel har både EU og Rusland truet med at lukke for de russiske gasforsyninger, der udstyrer Europa med en central energireserve og Rusland med milliarder af kroner.
EU har fremlagt planer for, hvordan man kan fremskynde processen og nedbringe sin afhængighed af russisk gas. Men onsdag var det Rusland, der eskalerede situationen ved at lukke for gashanen til Polen og Bulgarien.
Ifølge eksperter er der tale om ”en prøveballon” og ”et advarselsskud” fra Ruslands side, men hvis ikke parterne finder hinanden, kan det få direkte betydning for både Danmark og resten af Europa.
- I sig selv er det her ikke noget, vi ikke kan klare. Men hvis det er første skridt på vejen mod, at Rusland lukker for forsyningen gennem Nord Stream-ledningen eller gennem Ukraine, så kan det blive kritisk for Europas gasforsyning, siger Hans Henrik Lindboe, der er energianalytiker hos Ea Energianalyse.
Polen havde det planlagt
Når Rusland sender enorme mængder gas til Europa, foregår det primært gennem fire hovedpulsårer.
Nord Stream – der går fra Rusland gennem Østersøen og ender i Tyskland – er den måske mest kendte, men i dette tilfælde er det den såkaldte Jamal-ledning, der går via Hviderusland og Polen, der er i spil.
Udover de fire hovedveje findes der et hav af større og mindre rør, der fordeler gassen rundt mellem landene i EU, ligesom det er meget forskelligt fra land til land, hvor afhængige man er af den russiske gas.
Polen har for eksempel i flere år arbejdet på at blive fri af russisk gas og har tidligere meldt ud, at man ville afsøge helt andre leverandører, når året var omme.
Det skyldes dels, at man har investeret i en såkaldt LNG-havn, der kan bruges til at indføre flydende gas i landet, men også at rørledningen Baltic Pipe, der går fra Norge, via Danmark og til Polen, efter planen skal åbne senere i år.
Derfor er der ifølge TV 2s korrespondent i Polen, Poul Erik Skammelsen, heller ikke udsigt til nogen større krise i landet.
Polens energiminister, Anna Moskwa, har i forbindelse med den russiske gaslukning oplyst, at de polske gaslagre er mere end trefjerdedele fyldte, og at landet allerede havde ”forberedt sig på et fuldstændigt stop af russiske energiressourcer”.
- Men problemet er, hvis der her er tale om et russisk forsøg på at lukke gassen i det hele taget for de lande, der ikke ønsker at betale i rubler, siger Poul Erik Skammelsen.
Et bragende advarselsskud
Officielt har det russiske energiselskab Gazprom lukket for gassen til Polen og Bulgarien, fordi landene har afvist at betale for deres gasleverancer i den russiske møntfod rubler.
Ruslands præsident Vladimir Putin har tidligere underskrevet et dekret, der betyder at såkaldte ”uvenlige lande” skal betale i rubler, men det har et næsten samlet EU hidtil afvist.
- Det er et bragende advarselsskud, der går på, at når det kan ramme Polen og Bulgarien, så kan det også ramme for eksempel Italien eller Tyskland, der er meget afhængige af russisk gas, siger Lykke Friis, der er direktør i tænketanken Europa.
I hendes øjne er det et nybrud, at Rusland nu bruger ”gasvåbenet” som en del af konflikten. Selv da Den Kolde Krig var mest højspændt, flød gassen fra øst til vest, lyder det fra den tidligere energi- og klimaminister.
Også Ole Sloth Hansen, der er råvareanalytiker ved Saxo Bank, holder særligt øje med Tyskland efter det delvise gasstop.
Udover at være meget afhængige af gas i det hele taget, er Tyskland nemlig også et økonomisk lokomotiv for hele Europa, og derfor vil det kunne påvirke bredt, hvis den tyske industri skal gå ned i tempo for at imødekomme en gasmangel.
- Vi har måske ikke set det sidste i den her sag endnu, men Rusland har brug for pengene og Europa har brug for gassen. De har sendt en prøveballon op, og jeg tror, at Tyskland kommer i fokus nu, for de får det måske største problem, siger Ole Sloth Hansen.
- En optrapning af den økonomiske krig
Det er vigtigt at forstå, at Rusland ikke har nogen rørledning, der ender i Danmark. Derfor kan landet som udgangspunkt ikke lukke for gassen til Danmark.
Alligevel fylder gassituationen meget i øjeblikket.
I slutningen af maj skal Ørsted nemlig betale sin regning til Gazprom, og det delvist statsejede selskab har på forhånd afvist, at betalingen kan falde i rubler, som Rusland har krævet.
Derfor kan Danmark inden længe havne i karambolage med Rusland, vurderer Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):
- Vi er kun midlertidigt afhængige af russisk gas (…) men hvis flere lande skal vælges ud, kan Danmark være ét af dem, som Gazprom peger på som de næste, siger Trine Villumsen Berling.
Selv hvis Danmark undgår at blive direkte ramt af et russisk gasstop, kan vi dog blive påvirket af gaskrigen.
I øjeblikket er inflationen således historisk høj, og det skyldes ikke mindst store prisstigninger på energipriserne.
Umiddelbart efter, at de første forlydender om et forestående russisk gasstop i Polen og Bulgarien kom frem tirsdag, steg gaspriserne på det europæiske marked, og onsdag morgen var prisen cirka 25 procent højere end tirsdag eftermiddag.
- Der er her tale om en optrapning af den økonomiske krig, der er mellem Vesten og Rusland. EU, USA og Storbritannien har ført an med sanktioner, der skal gøre skade på den russiske økonomi, men det her ligner et forsøg på at gøre gengæld, siger TV 2-korrespondent Poul Erik Skammelsen.