Rusland invaderer Ukraine

EU klar med nye sanktioner mod Rusland, og de indeholder "stor nyhed"

EU vil ramme Rusland på energieksporten, men gassen går foreløbigt fri.

EU vil straffe Rusland med yderligere sanktioner for at føre krig i Ukraine "uden barmhjertighed".

Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde tirsdag, hvor hun foreslog en ny sanktionspakke. Nummer fem i rækken.

- De eksisterende sanktioner har ramt hårdt. De har begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Men i lyset af de seneste begivenheder er der brug for, at vi øger presset yderligere, sagde hun.

EU tager nu fat i energitabuet, som der har været om russisk energieksport til Europa

Jens Ladefoged Mortensen, lektor hos Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet

Rusland skal holdes for "maksimalt" pres

Forslaget om en række nye sanktioner kommer, efter at chokerende billeder fra den ukrainske forstad Butja har floreret i nyhedsmedier verden over siden søndag.

De viser en raseret by med døde civile spredt i gaderne – nogle sågar med hænderne bundet på ryggen.

Derfor er det vigtigt, at der holdes maksimalt pres på Putin og Rusland nu, fortalte Ursula von der Leyen:

- Rusland fører krig uden barmhjertighed – ikke bare mod Ukraines militær, men også mod ukrainske civile.

Foreslår flere forbud

Hvis forslaget om en ny sanktionspakke vedtages, vil den blive den femte sanktionspakke mod Rusland fra EU's side.

Sanktionerne, som Ursula von der Leyen præsenterede under pressemødet, lyder således:

  • Importforbud af russisk kul for 4 milliarder euro, svarende til knap 30 milliarder kroner, om året.
  • Forbud mod transaktioner med 4 russiske banker, herunder banken VTB, som er Ruslands næststørste.
  • Forbud mod at russiske og russiskstyrede fartøjer kan anløbe havne i EU, dog med undtagelse for skibe, der transporterer landbrugs- og fødevarer, humanitær bistand og energi. Også et forbud mod russiske og hviderussiske operatører inden for vejtransport vil blive forslået.
  • Målrettede eksportforbud for 10 milliarder euro, altså omtrent 74 milliarder kroner, på områder som avanceret computerudstyr.
  • Importforbud af produkter som træ, cement, alkohol og fisk med en værdi på 5,5 milliarder euro svarende til cirka 41 milliarder kroner. Det har til formål at skære i Ruslands indtjening.
  • Forbud mod at russiske virksomheder kan deltage i offentlige udbud i EU's medlemslande. Derudover vil EU også ramme Ruslands mulighed for at få finansiel støtte fra offentlige myndigheder i EU.

Vil stoppe krigsmaskinen

Ifølge lektor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, er et af formålene med den femte sanktionspakke at isolere Rusland – både internationalt og økonomisk.

Derudover forsøger EU at presse Rusland til at stoppe krigen i Ukraine, som øjensynligt har kostet et større antal mennesker – herunder civile – livet.

- Målsætningen er, at Rusland fratages muligheden for at vedligeholde deres krigsmaskine, siger lektoren til TV 2.

Tal fra FN viser, at mindst 1430 civile er bekræftet dræbt indtil videre, men organisationen understreger, at de reelle tabstal anslås at være langt højere.

Ruslands vigtigste indtjeningskilde rammes

Jens Ladefoged Mortensen fortæller, at der er "en stor nyhed" i de nye sanktioner.

- EU tager nu fat på energitabuet, som der har været om russisk energieksport til Europa, siger han.

Det er første gang, at sanktioner vil ramme Ruslands vigtigste indtjeningskilde, nemlig eksporten af energi såsom olie og kul.

Selvom eksporten af kul fra Rusland ikke er lige så omfattende som gas, har det stadig betydning, at det sanktioneres.

- EU vil sende et signal om, at de er villige til at gå langt, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Indtil videre er der ikke sanktioner på vej mod den russiske gaseksport.

Sådan vedtages sanktioner i EU

Når EU-Kommissionen foreslår en sanktionspakke, er det op til Det Europæiske Råd, som består af alle medlemslandene, der skal stemme det igennem.

Alle medlemmer skal være enige om sanktionerne, hvis pakken skal vedtages. Hvis bare ét land er uenig, bliver sanktionspakken ikke vedtaget.

Kilde: Marlene Wind, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet