Rusland invaderer Ukraine

Amerikansk finte skubber Rusland tættere på statsbankerot

Mandag 4. april var på forhånd udpeget som en skæbnedag for Rusland, men det er for tidligt at spå om konsekvenserne.

USA har placeret to hænder i ryggen på Rusland og skubbet landet nærmere den finansielle afgrund.

I denne uge har finansministeriet i USA således besluttet, at penge, der er indefrosset i amerikanske banker, ikke længere må eller kan bruges til at afvikle russisk statsgæld.

Det skriver blandt andre The New York Times, Reuters og Financial Times.

Konsekvensen kan blive, at Rusland bevæger sig tættere på en statsbankerot.

Gældspenge har hidtil været undtaget

Regelændringen fra det amerikanske finansministerium er af teknisk karakter, men går kort fortalt ud på, at Rusland ikke længere kan tilbagebetale gæld med midler, der er indefrosset i USA.

Som følge af den russiske invasion af Ukraine var midlerne allerede blevet frosset, så russerne ikke kunne råde over dem, men hidtil har amerikanerne alligevel tilladt, at penge til afbetaling af gæld blev undtaget fra indefrysningen.

Dermed har russerne indtil videre kunnet undgå den statsbankerot, som flere storbanker og finansielle institutioner har advaret om, der kunne være på vej.

Men på det måske mest kritiske tidspunkt for statsgælden, siden krigen i Ukraine brød ud, har amerikanerne altså ændret spillereglerne.

Mandag skulle Rusland således lave den største tilbagebetaling af statsobligationer, som landet har stået over for, siden store dele af den russiske valutareserve blev indefrosset.

Det var derfor, at Danske Banks chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen allerede for en måned siden udpegede 4. april som en mulig skæbnedag for den russiske økonomi.

De forkerte penge

I alt skulle russerne tilbagebetale statsobligationer for mere end to milliarder dollars mandag.

Men i sidste uge kom det frem, at russerne havde tilbagekøbt en stor del af statsobligationerne – og dermed gælden – hvilket bragte beløbet ned til omkring en halv milliard amerikanske dollars.

Russiske statsobligationer

  • En statsobligation er lidt forsimplet et lån til staten, der skal betales tilbage, og som der løbende betales renter af.
  • En statsobligation kan løbe over en kort periode eller længere årrække.
  • Den store tilbagebetaling mandag var en obligation, der udløb. Dermed skulle det fulde beløb, som Rusland havde lånt, betales tilbage.
  • Derudover skulle der betales renter for 84 millioner dollars på en anden statsobligation, der først udløber i 2042.
  • I slutningen af maj venter næste rentebetaling på russiske statsobligationer.

Det er ikke, fordi Rusland nødvendigvis mangler penge til at betale sine lån af. Men som følge af sanktioner og indefrysninger risikerer landet at løbe tør for udenlandsk valuta.

Ifølge betingelserne i statsobligationerne, skulle mandagens store tilbagebetaling foregå i amerikanske dollars. Med den nye sanktion har amerikanerne forsøgt at indsnævre den mængde dollars, som Rusland har til rådighed, skriver Reuters.

Til samme medie siger David Wolber, der er advokat med speciale i sanktioner, at amerikanerne grundlæggende forsøger at tvinge russerne til at bruge de dollars, som de har i deres egne banker.

- Hvis de (russerne, red.) er nødt til at gøre det, fjerner det Ruslands evne til at bruge de dollars på andre aktiviteter, grundlæggende til at finansiere krigen, siger David Wolber til Reuters.

- Rusland er nødt til at vælge

Selvom mandag var udpeget som en skæbnedag for den russiske stats økonomi, er det endnu for tidligt at sige, hvad konsekvenserne bliver.

Dels havde russerne altså gevaldigt nedbragt det beløb, der skulle betales tilbage, og dels er der en periode på 30 dage, hvor pengene kan blive betalt, inden at Rusland kan blive erklæret fallit.

Derudover bliver Rusland stadig betalt store summer i udenlandsk valuta for eksempelvis sin omfattende olie- og gaseksport.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere sagt, at al betaling for russisk olie og gas skal ske i rubler – den russiske møntfod – men, som den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, tirsdag forklarede til dagbladet Børsen, er processen ikke så ligefrem:

- Siden april må betalinger for russisk gas leveret til virksomheder fra stater, der er uvenlige over for Rusland, udelukkende blive foretaget i rubler. Til disse formål skal en udenlandsk køber åbne en rubel- og valutakonto hos den russiske Gazprombank.

- Køber overfører penge i betalingsvalutaen til en udenlandsk valutakonto. Banken sælger valuta fra denne konto på Moskva-børsen, overfører provenuet i rubler til denne købers rubelkonto og overfører dem derefter fra denne konto til gasleverandørens rubelkonto, der er åbnet i samme bank, skrev Vladimir Barbin i en mail til Børsen.

Ifølge både Reuters, The New York Times og flere andre amerikanske medier, har en talsperson for det amerikanske finansministerium sagt, at regelændringen er en måde at tvinge russerne til at overveje, om de helst ville bruge deres dollars på at føre krig eller til at betale deres gæld.

- Rusland er nødt til at vælge mellem at dræne sine resterende dollarreserver, at bruge nye penge, der kommer ind, eller at gå statsbankerot, sagde talspersonen tirsdag, ifølge medierne.