En pandemi, krig og træge markeder har ramt verdens milliardærer, og der er blevet 87 færre end sidste år.
Det viser erhvervsmagasinet Forbes' årlige liste over verdens rigeste personer for 2022.
En liste, som man kun kan være en del af, hvis man er god for over én milliard amerikanske dollars – svarende til cirka 6,7 milliarder danske kroner.
Og i år gør det sig gældende for 2668 personer verden over.
Milliardærklubbens elite
2022 har været et godt år for Tesla-stifter Elon Musk, og han kan nu også bryste sig af titlen som verdens rigeste person.
Hele 219 milliarder dollars er Musk indehaver af. Det vil sige 1475 milliarder danske kroner.
Tesla-stifter Elon Musk har overtaget førstepladsen fra Amazon-stifteren, Jeff Bezos. Foto: James Glover / Ritzau Scanpix
Det er første gang, at Elon Musk indtager førstepladsen på Forbes' liste.
Sidste år blev han overgået af Jeff Bezos, stifter af e-handelsgiganten Amazon, som i år må tage sig til takke med en andenplads.
På topti-listen over verdens rigeste finder man desuden rigmanden og filantropen Bill Gates, den verdenskendte investor Warren Buffet og franskmanden Bernard Arnault, der står i spidsen for det multinationale konglomerat med luksusvarer LVMH.
Først nede på 14.-pladsen finder man verdens rigeste kvinde: Françoise Bettencourt Meyers.
Som arving til verdens største kosmetikfirma, L'Oreal, er hun god for flere end 503 milliarder danske kroner. Det gør hende til 1 ud af 327 kvindelige milliardærer på verdensplan.
Françoise Bettencourt Meyers, arving til kosmetikfirmaet L'Oreal, er verdens rigeste kvinde. Foto: Ian Langsdon / Scanpix Denmark
De nye i klassen
Nye ansigter er også at finde på listen over dollarmilliardærer.
I alt kan 236 nye personer kalde sig for milliardærer i 2022.
Et af de mere kendte nye ansigter er den 34-årige sanger og designer Rihanna. Det er hendes andel i kosmetiklinjen Fenty Beauty og lingerivirksomheden Savage X Fenty, som har gjort hende til Barbados' første milliardær med en formue på over 11 milliarder kroner.
Popstjernen Rihanna bliver Barbados' første milliardær nogensinde. Foto: Angela Weiss / Ritzau Scanpix
Også den newzealandske filminstruktør Peter Jackson, der blandt andet er kendt for at have instrueret 'Ringenes Herre'-trilogien, blev milliardær i november 2021. Det skete, da han solgte sin andel i Weta Digital, der producerer visuelle effekter, for over ti milliarder kroner.
Ni danskere på listen
En lille gruppe af danskere har formået at tilslutte sig den eksklusive rigmandsliste.
Ni danskere er medlemmer af Forbes' milliardærklub med Anders Holch Povlsen som den højest placerede dansker.
Den administrerende direktør for tøjgiganten Bestseller er nummer 135 på listen og er gået 26 pladser frem siden sidste år. Det skyldes en formuestigning på næsten 3 milliarder kroner, så han nu ejer en formue på cirka 91,6 milliarder kroner.
Anders Holch Povlsen er Danmarks rigeste person ifølge Forbes. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen indtager sammen med resten af Lego-familien en 267.-plads. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Det har været et mindre gunstigt år for familien Kirk Kristiansen, som er familien bag legetøjsfirmaet Lego.
Deres formue er faldet med næsten seks milliarder kroner. Alligevel er de rykket seks pladser frem på listen.
De andre danske milliardærer inkluderer søskendeparret Niels Peter Louis-Hansen og Benedicte Find, arvinger til det danske medicinalfirma Coloplast, Martin Møller Nielsen, der er stifter bag flykoncernen Nordic Aviation Capital og Bent Jensen, som står bag industrivirksomheden LINAK.
Se listen over verdens rigeste personer
Elon Musk
Tesla-stifter Elon Musk. Foto: Patrick Pleul / Ritzau Scanpix
Formue: 1475 milliarder danske kroner.
Jeff Bezos
Jeff Bezos, stifter af Amazon. Foto: Paul Ellis / Ritzau Scanpix
Formue: 1151 milliarder danske kroner.
Bernard Arnault
Bernard Arnault, CEO for det multinationale konglomerat LVMH. Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix
Formue: 1064 milliarder danske kroner.
Bill Gates
Den amerikanske erhvervsmand Bill Gates. Foto: Andreas Gebert / Ritzau Scanpix
Formue: 868 milliarder danske kroner.
Warren Buffet
Warren Buffet, amerikansk investor. Foto: NICHOLAS KAMM / Scanpix Denmark
Formue: 794 milliarder danske kroner.
Larry Page
Larry Page, en af grundlæggerne bag søgemaskinen Google. Foto: Emmanuel Dunand / Scanpix Denmark
Formue: 747 milliarder danske kroner.
Sergey Brin
Sergey Brin, endnu en medstifter af søgemaskinen Google. Foto: Fabrice Coffrini / Scanpix Denmark
Formue: 720 milliarder danske kroner.
Larry Ellison
Larry Ellison, medstifter af softwarefirmaet Oracle. Foto: Noah Berger / Scanpix Denmark
Formue: 714 milliarder danske kroner.
Steve Ballmer
Steve Ballmer, amerikansk erhvervsmand og tidligere administrerende direktør for Microsoft. Foto: Jason Redmond / Scanpix Denmark
Formue: 615 milliarder danske kroner.
Mukesh Ambani
Mukesh Ambani, indisk erhvervsmand og CEO i Reliance Industries Ltd. Foto: Francis Mascarenhas / Ritzau Scanpix
Formue: 610 milliarder danske kroner.
Gautam Adani
Gautam Adani, indisk milliardær og industrimand. Foto: Amit Dave / Ritzau Scanpix
Formue: 606 milliarder danske kroner.
Michael Bloomberg
Michael Bloomberg, stifter og ejer af Bloomberg LP og tidligere borgmester i New York. Foto: Angela Weiss / Ritzau Scanpix
Formue: 552 milliarder danske kroner.
Carlos Slim Helu
Carlos Slim Helu, mexicansk ingeniør og forretningsmand. Foto: Sarah Yenesel / Ritzau Scanpix
Formue: 546 milliarder danske kroner.
Francoise Bettencourt Meyers
Françoise Bettencourt Meyers, arving til kosmetikfirmaet L'Oreal. Foto: Ian Langsdon / Scanpix Denmark
Formue: 503 milliarder danske kroner.
Mark Zuckerberg
Mark Zuckerberg, stifter af Facebook. Foto: Leah Millis / Ritzau Scanpix
Formue: 453 milliarder danske kroner.
Jim Walton
Jim Walton (til højre), arving til den amerikanske detailvirksomhed Walmart. Foto: Rick Wilking / Scanpix Denmark
Formue: 445 milliarder danske kroner.
Zhong Shanshan
Zhong Shanshan, kinesisk forretningsmand og grundlægger af Nongfu Spring-drikkevarefirmaet samt majoritetsejer af Beijing Wantai Biological Pharmacy Enterprise. Foto: Str / Ritzau Scanpix
Formue: 442 milliarder danske kroner.
Alice Walton
Alice Walton (til venstre), arving til den amerikanske detailvirksomhed Walmart. Foto: JACOB SLATON / Scanpix Denmark
Changpeng Zhao, grundlægger og administrerende direktør for Binance, der er verdens største kryptovalutabørs. Foto: Darrin Zammit Lupi / Ritzau Scanpix