Danmark har en hemmelig liste klar, hvis der lukkes for russisk gas
Ligesom resten af EU har Danmark en liste over de virksomheder, der først må klare sig uden gas. Men i en fortrolig liste er feltet nu snævret ind.
For første gang siden invasionen af Ukraine retter EU nu sine sanktioner mod Ruslands vigtigste indtjeningskilde.
Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen nemlig en række sanktioner mod Ruslands energieksport – men endnu en gang er den russiske gas gået fri.
Selvom det er blevet beskrevet som den mest slagkraftige sanktion i Vestens arsenal, vil det nemlig også ramme os selv hårdt. Det fortæller professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.
- I Europa står vi i en meget alvorlig situation. Vi skal være beredte på, at hvis vi som en del af sanktionerne lukker for russisk gas, så er der ingen vej udenom at lukke virksomheder ned, siger han til TV 2.
Men kommer det dertil, har Danmark en plan klar.
De danske myndigheder har nemlig indsnævret listen over de store danske virksomheder, der som de allerførste må klare sig uden gas i en nødsituation. Men hvem, der står på listen, er fortroligt.
Europa risikerer endnu en krise
Omkring tre fjerdedele af det danske gasforbrug importeres fra Tyskland og er en blanding af gas fra blandt andet Rusland, Norge, og Storbritannien.
Derfor er det heller ikke til at sige, hvor afhængig Danmark er af lige præcis russisk gas. Men ifølge EU’s energiagentur, ACER, udgjorde russisk gas sidste år 31 procent af det europæiske forbrug.
Ifølge Brian Vad Mathiesen er der dog ingen tvivl om, at et stop for russisk gas vil ramme Europa hårdt.
- Vi ville stå i en virkelig vanskelig situation. Vi har allerede en klimakrise, en coronakrise og en krig på det europæiske kontinent. Men vi risikerer også at få en alvorlig økonomisk krise i Europa, vurderer han.
Selvom der findes store gaslagre rundt om i Europa, som kan forsyne os resten af foråret, bruger man normalt de varme sommermåneder til at fylde dem op.
De skal nemlig bruges til at sikre eksempelvis elproduktion og opvarmning af boliger til næste vinter – særligt, hvis den bliver kold.
Og lukker Rusland pludseligt for gassen til Europa, kan det blive svært at fylde lagrene op i tide.
- Vi er så forberedte, som vi kan være
Ligesom alle andre EU-lande har Danmark allerede en beredskabsplan i tilfælde af gasmangel. Og den har Energistyrelsen brugt de seneste måneder på at finpudse, fortæller vicedirektør Martin Hansen.
- Jeg kan relativt ærligt sige, at det er svært at forberede sig på alle scenarier. Men vi har set krisen komme i tide, og vi er så forberedte, som man kan være på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2.
Blandt andet har Energistyrelsen undersøgt muligheden for at erstatte den russiske gas med alternativer som naturgas eller fossil gas fra Nordsøen.
Men som en del af den faste beredskabsplan udpeger Energinet også hvert år de danske virksomheder, som har det største gasforbrug.
Virksomhederne kaldes "ikke-beskyttede kunder" og inkluderer blandt andre Arla, Carlsberg, Danish Crown og Novo Nordisk.
I en nødsituation er det nemlig dem, der først får skruet ned for gassen til deres produktion for at sikre samfundskritiske funktioner som opvarmning af boliger.
Og ifølge Martin Hansen er det bestemt ikke urealistisk.
- Vi arbejder med flere scenarier. Men min bedste vurdering vil være, at vi kan komme i en situation, hvor vi skal diskutere at lukke eller begrænse gasforsyningen til nogle gaskunder i en periode, siger han.
Danmark har en hemmelig liste
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Energistyrelsen derudover opdelt de ikke-beskyttede kunder i to grupper:
Virksomheder, der har et "samfundskritisk gasforbrug", og dem, der ikke har.
I tilfælde af gasmangel er det de ikkekritiske virksomheder, der først må klare sig med mindre eller slet ingen gas, mens resten i første omgang er sikret en minimumsforsyning.
Ifølge Energistyrelsen er det fortroligt, hvilke virksomheder det drejer sig om. Til gengæld er det ikke hemmeligt, hvordan de udvælges.
Ifølge et notat fra Energistyrelsen prioriteres virksomheder nemlig, hvis de eksempelvis er vigtige for danskernes liv og sundhed eller den danske fødevareforsyning.
Med andre ord vil virksomheder, som ifølge Energistyrelsen ikke lever op til kriterierne, være de første til at få lukket for gassen i en krisesituation.
- Men mange af virksomhederne på listen vil kunne elektrificere eller omstille til andre brændsler. For eksempel kan nogle bruge letolier i en overgang, men det er relativt dyrt og ikke så godt for klimaet, siger Martin Hansen.
- Den liste skal udvides kraftigt
På Aalborg Universitet hilser Brian Vad Mathiesen den nye, prioriterede rækkefølge velkommen.
Faktisk undrer han sig over, at den ikke er kommet tidligere:
- Den liste skal udvides kraftigt, og vi skal sikre, at vi har et samlet beredskab, som dækker både gas, olie og kul. For vi kan komme ud i en situation, hvor vi sanktionerer alle tre på samme tid, siger Brian Vad Mathiesen.
Samtidig opfordrer professoren til hurtigt at erstatte gas med elektricitet så mange steder som muligt - både til opvarmning af boliger og i industrien.
På den måde er vi nemlig blandt andet rustet mod store udsving i forsyningen af fossile brændsler i fremtiden.
- Gasforsyning er kompliceret, men vi ved, at 70 procent af den gas, der bruges i industrien både i Danmark og i Europa, kan elektrificeres, siger Brian Vad Mathiesen.