Business

Tre scenarier for dansk økonomi - og det ene er særligt dystert

Tusindvis af danskere kan miste deres arbejde som konsekvens af krigen i Ukraine.

Danmark kan blive ramt af en økonomisk recession i år som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det viser nye beregninger fra Finansministeriet, der har opstillet tre scenarier for, hvordan den danske økonomi kan blive påvirket i år og næste år. I to af scenarierne kan 2022 byde på en såkaldt recession – altså at den samlede økonomi skrumper i en periode.

Hvis det sker, vil der være tale om den femte recession siden 1990, og på et pressemøde, hvor Finansministeriets beregninger blev præsenteret, lagde finansminister Nicolai Wammen (S) ikke skjul på sagens alvor:

- Vi må sige det lige ud: Når der er så stort et smæk, som der vil komme på grund af Putins invasion af Ukraine, så kommer vi ikke til at kunne gøre, så ingen kan mærke det. Alle kommer til at kunne mærke det, lød det fra Wammen.

Tre dårlige muligheder

Finansministeriet har lavet de tre scenarier, der spænder fra et ”mildt” over et ”mellem” til et ”hårdt” forløb, fordi der er særlig stor usikkerhed i ly af krigen. Scenarierne er alene potentielle udviklinger og dækker ikke alle mulige udfald, understreger ministeriet i sit notat.

- De økonomiske konsekvenser er meget usikre og afhænger af det videre forløb med konflikten og sanktioner, skriver ministeriet.

Men uanset hvilket af scenarierne man kigger på, så vil krigen i Ukraine direkte kunne måles og mærkes i Danmarks økonomi.

I alle tre scenarier er den økonomiske vækst lavere end i den seneste økonomiske prognose fra december 2021, ligesom inflationen er højere, og antallet af ledige er flere.

Energiforbud kan blive jokeren

Scenarierne bygger på en række faktorer, der blandt andet omfatter risikoen for markante prisstigninger og potentielle sanktioner mod energikilder såsom olie og gas, finans- og handelssanktioner samt større usikkerhed.

I det hårde scenarie har Finansministeriet regnet på konsekvenserne af et egentligt stop for energiforsyningen fra Rusland. Landet er én af de største olieeksportører i verden, og tidligere er det blevet anslået, at cirka 40 procent af Europas gas kommer fra Rusland.

I øjeblikket er der ikke sanktioner mod russisk olie og gas, men på pressemødet afviste finansminister Nicolai Wammen at forholde sig til, om EU kan være på vej med et sådan træk for at ramme den russiske økonomi endnu hårdere.

- Vi ønsker ikke at vise vores hånd til Putin. Alle muligheder er på bordet, sagde Wammen.

Recessionsrisiko

Ifølge Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er det ikke til at sige, hvilket af de tre scenarier, der er mest sandsynligt, som verden ser ud i dag.

Og situationen kan ikke sammenlignes med coronakrisen, siger professoren, fordi der denne gang er tale om en permanent ændring, der vil medføre ”strukturelle forandringer”.

I både det mellemste og det hårde scenarie lægger Finansministeriet op til en teknisk recession i Danmark. Det vil sige, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) skrumper to kvartaler i træk.

Der har blot været en lille håndfuld recessioner i Danmark de seneste 30 år, og det vil ikke kun være den samlede økonomiske kage, der bliver mindre, hvis det sker.

I værste fald kan der også opstå så mange fyringer, at antallet af ledige vil bevæge sig op over niveauet før finanskrisen, ligesom den rekordhøje inflation, der er i øjeblikket, bider sig fast året igennem.

Dermed er der risiko for, at danskerne reelt set bliver fattigere, fordi priserne stiger mere end lønniveauet.

Recessioner i Danmark siden 1990

  • 1990-1991: Den såkaldte tredje oliekrise samt høj inflation og et højt gældsniveau forårsager en recession i Danmark.
  • 2001-2002: I kølvandet på 9/11 sprang it-boblen, hvilket udløste en recession over det meste af den vestlige verden – inklusiv i Danmark.
  • 2008-2009: Finanskrisen lammer store det af verdensøkonomien, der bliver kastet ud i den dybeste krise siden Depressionen i 1930’erne.
  • 2020: Coronakrisen kaster verden – og Danmark – ud i den mest bratte økonomiske krise der er set i årtier, hvis ikke nogensinde.
  • En recession er defineret som "afmatning af den økonomiske aktivitet", og bruges ofte som betegnelse for en periode på to kvartaler i træk, hvor det danske bruttonationalprodukt falder.

Det skyldes blandt andet højere energipriser, at produktionen kan blive påvirket, hvis krigen giver fornyede problemer med forsyningskæderne, og at nogle af vores samhandelspartnere kan blive hårdere ramt af krigen, end vi selv gør.

Det gælder eksempelvis Finland, der har mere import og eksport til og fra landene i krig. Men også Tyskland, som spiller en afgørende rolle i dansk økonomi, og som danske virksomheder i 2020 eksporterede for mere end 150 milliarder kroner til, kan blive hårdt ramt, hvis der kommer en prop i olie- og gasleveringerne.

Værre end finanskrisens værste kvartal

Både på pressemødet og i Finansministeriets notat blev det gentaget, at udgangspunktet er en særdeles sund dansk økonomi.

Indtil krigen brød ud, fyldte risikoen for en overophedning af økonomien således mere end risikoen for det modsatte, og derfor vil den danske BNP-vækst i år også kun gå i nul i det hårdeste af de tre scenarier.

Så selvom Danmarks økonomi kan skrumpe i to kvartaler i træk – og dermed teknisk set være i recession – er der altså udsigt til, at de øvrige to giver en tilsvarende vækst, så det samlede resultat for 2022 bliver det samme som sidste år.

Det skal dog ses i lyset af prognosen fra december, hvor Finansministeriet forventede en økonomisk vækst på 2,8 procent. Med andre ord forventer ministeriet altså, at krigen potentielt kan skære 2,8 procentpoint af Danmarks vækst.

Til sammenligning faldt Danmarks BNP med 6,1 procent i det værste kvartal af coronakrisen, andet kvartal af 2020, og 2,4 procent i det værste kvartal af finanskrisen, fjerde kvartal af 2008.