Ukraine vil have vestlige virksomheder ud af Rusland. Hvorfor bliver de?
Carlsberg er blandt de firmaer, der har fået kritik for at blive i Rusland. Men beslutningen er som ”valget mellem pest og kolera”, mener ekspert.
Listen af store, vestlige virksomheder, der har stoppet produktionen eller handlen med Rusland, er lang og bliver hele tiden længere.
Men trods situationen er det langt fra alle udenlandske selskaber, der har kappet båndene til Rusland, siden krigen begyndte.
Det har medført kritik fra både officielt hold og på sociale medier. Torsdag opfordrede den ukrainske premierminister, Denys Shmyhal, eksempelvis verdens største producent af mad- og drikkevarer, Nestlé fra Schweiz, til at forlade Rusland.
- Talte med Nestlés administrerende direktør, Mark Schneider, om bivirkningerne ved at blive på det russiske marked. Desværre udviser han ingen forståelse. At betale skat til et terroristland er ensbetydende med at dræbe forsvarsløse børn og mødre. Håber, at Nestlé vil skifte mening snart, skrev premierminister i et tweet, der er blevet delt tusindvis af gange.
Men hvis man har ansvaret for en global virksomhed, er det sjældent lige så let at træffe den slags store beslutninger, som det kan se ud til fra sidelinjen.
Det fortæller Marlene Nørgaard og Kim Nøhr Skibsted, der har erfaring fra nogle af Danmarks største selskaber, i ’Business Class’ på TV 2 News.
Misunder ikke dem, der skal træffe beslutningen
En række af Danmarks største selskaber har allerede forladt Rusland på den ene eller den anden måde.
Det gælder eksempelvis Danfoss, der har 1300 medarbejdere i Rusland, Jysk og Arla. Også Grundfos har sat sine fabrikker og salgsenheder i Rusland på pause, ligesom Mærsk ikke længere vil modtage transportordrer til og fra Rusland.
Carlsberg har annonceret en delvis tilbagetrækning fra Rusland, hvor firmaets otte bryggerier ikke længere skal fremstille øl med Carlsbergs mærkat. Produktionen fortsætter derimod under Carlsbergs øvrige brands, og det er ikke blevet vel modtaget alle steder.
Faktisk kan det potentielt skade Carlsbergs brand, har det lydt fra en ekspert.
Ifølge Kim Nøhr Skibsted, der er administrerende direktør i Poul Due Jensens Fond, som ejer størstedelen af Grundfos, er det dog ikke noget let valg virksomheder, som Carlsberg og andre står overfor, når de skal overveje hvorvidt og hvor meget, de vil trække sig ud af Rusland.
- Jeg misunder ikke dem, der sidder i Carlsbergs ledelse eller bestyrelse og skal håndtere den her situation. For det er næsten ligegyldigt, hvad man gør, så er det forkert, siger han i ’Business Class’.
Ikke bare hjertebeslutninger
Også Marlene Nørgaard - der tidligere har været bestyrelsesmedlem i Zealand Pharma og i dag er administrerende direktør i MyBanker samt bestyrelsesmedlem for auktionshuset Bruun Rasmussen og den schweiziske bank og kapitalforvalter SYZ Group – forstår dilemmaet for virksomheder som Carlsberg, der endnu er i Rusland.
- Når man er børsnoteret, har man en stor aktionærkreds, man skal varetage interessen for. Det er et økonomisk pres på ens beslutninger, der gør, at det ikke alene kan være hjertebeslutninger, siger Marlene Nørgaard og kalder det ”valget mellem pest eller kolera”.
Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik havde danske virksomheder 159 datterselskaber i Rusland i 2020 og til sammen 21.700 ansatte.
Størst er Carlsberg, der har omtrent 8400 medarbejdere i Rusland, og som over de seneste årtier har investeret milliarder i det russiske ølmarked.
Det er man også nødt til at tage med i sine overvejelser, mener Marlene Nørgaard. For hvis aktionærerne mener, at ledelsen og bestyrelsen har handlet forkert og kostet selskabet penge med sine beslutninger, kan det i værste fald føre til krav om godtgørelse.
- Så jeg kan godt forstå, at Carlsberg står i et vadested. Jeg kan godt forstå, at de har svært ved at sige: ”Nu får I nøglerne, og så må I passe jer selv”, siger hun.
Risikoen for at blive overtaget
I et brev for en uge siden advarede den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, om, at virksomheder, der forlader Rusland eller indstiller produktionen i landet, mens krigen står på, kan risikere at blive nationaliseret.
Det vil sige, at den russiske stat overtager fabrikker, kontorer og potentielt retten til at bruge og sælge deres produkter.
Kim Nøhr Skibsted, Grundfos har stoppet sin produktion i Rusland. Frygter I at blive nationaliseret?
- Det tror jeg, at mange danske virksomheder sidder og holder meget øje med lige nu. Der er også nogle investeringer, nogle aktiver og noget teknologi, som man har, og som nogle nu siger, at de kan finde på at tage. Så man skal tænke igennem, hvilken pris der kan være. Det gælder ikke kun Grundfos, men en række danske virksomheder, siger Kim Nøhr Skibsted i ’Business Class’.
Dyrt uanset hvad
Netop risikoen for nationalisering fylder også i overvejelserne hos Carlsberg, mener Jesper Kongskov. Han er virksomhedsredaktør på dagbladet Børsen, har fulgt Carlsberg tæt i en årrække og tror egentlig gerne, at bryggerigiganten ville ud af Rusland, hvis det var muligt.
- Men problemet er, at man ikke kan sælge det nu. Og hvis de bare trækker stikket og lukker ned, er de bange for deres medarbejdere og for, at deres bryggerier bliver nationaliseret. Så vil den fulde værdi tilfalde den russiske stat, siger Jesper Kongskov.
- Så det bliver dyrt uanset hvad. Der er ikke nogen nem løsning, der tilsiger, at de kan komme ud af det her, uden at det koster dem rigtig mange penge, lyder det fra virksomhedsredaktøren.
Carlsberg har ikke ønsket at udtale sig til ’Business Class’. I forbindelse med virksomhedens generalforsamling mandag sagde administrerende direktør, Cees ’t Hart, at ”det vigtigste hensyn var medarbejderne”, men at Carlsberg også måtte tage hensyn til risikoen for, at deres fabrikker bliver nationaliseret.