Mærsk sejler til Rusland halvanden måned endnu: - Det er ikke helt ligetil at stoppe
Mærsk har 50.000 containere i Rusland, som rederiet gerne vil have ud af landet.
Det tager tid at vende et stort containerskib, og det samme gælder rederigiganten Mærsk.
Virksomheden annoncerede for to uger siden, at den ikke længere vil modtage nye bookinger til og fra Rusland, men først i slutningen af næste måned forventer rederiet at være færdig med sine nuværende forpligtelser i landet.
Det fortalte A.P. Møller - Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, på firmaets generalforsamling tirsdag.
- Rent praktisk er det ikke helt ligetil at stoppe med at gøre forretning i Rusland, lød det fra direktøren.
50.000 Mærsk-containere i Rusland
Da krigen i Ukraine brød ud, havde Mærsk 50.000 importaftaler til Rusland, fortalte Søren Skou.
- Vi prøver at levere disse containere så hurtigt som muligt. Lasten inde i containerne tilhører ikke os. Den tilhører vores kunder, som jo ikke kun er russiske kunder, sagde direktøren og pegede på nogle af de andre udfordringer, der er ved at kappe båndene til Rusland.
Blandt andet at mange havne allerede er overfyldte, og at det derfor kunne blive en udfordring af opbevare containerne. Men også at der er 50.000 Mærsk-containere i Rusland – mange af dem tomme – som rederiet gerne vil have hjem.
- Det er vores ejendom. Vi har brug for dem, og vi er selvfølgelig ikke meget for at efterlade dem i Rusland, sagde Søren Skou.
- En pris, vi både kan og vil betale
Da Mærsk for fem uger siden præsenterede det årsregnskab, der egentlig var udgangspunktet for tirsdagens generalforsamling, kunne Søren Skou glæde sig over Danmarkshistoriens største overskud. Virksomheden tjente over 117 milliarder kroner i 2021.
Men siden fulgte den russiske invasion af Ukraine, og det har medført sanktioner fra blandt andre EU og USA.
I flere tilfælde går Mærsk længere end sanktionerne, og udover at stoppe al transport til og fra Rusland til lands og til vands har virksomheden blandt andet besluttet at sælge sin andel af forretningen Global Ports, der står bag en række havne i Rusland.
Ifølge Søren Skou er det helt utænkeligt, at Mærsk kan være ”involveret i drift af havneinfrastruktur, der er kritisk for den russiske økonomi under de givne omstændigheder”.
Direktøren sagde dog også, at beslutninger som frasalget af Global Ports meget vel kunne komme til at have en langsigtet økonomisk betydning for Mærsk:
- Det er muligt, vi ikke kommer tilbage til at gøre forretning i Rusland i mange år fremover. Men det er en pris, vi både kan og vil betale, sagde den administrerende direktør.
Afviste slæbebådskritik
Efter den planlagte beretning fra Søren Skou og afgående bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe bød generalforsamlingen på spørgsmål fra salen.
Her spurgte Lisbeth Bech-Nielsen, der er medlem af Folketinget for SF, på vegne af foreningen Kritiske Aktionærer ind til Mærsks datterselskab Svitzer. Det skete, efter at TV 2 i weekenden kunne fortælle, at to af firmaets slæbebåde havde hjulpet et skib med russisk olie til kaj ved Kalundborg.
Svitzer er den største virksomhed inden for sin branche i hele verden, og det fik hård kritik med på vejen fra den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, at det Mærsk-ejede selskab hjalp russiske olie med at komme ind til raffinaderiet i Danmark.
På generalforsamlingen afviste Mærsks administrerende direktør dog, at datterselskabet havde handlet forkert.
For det første henviste han til, at skibet, der havde den russiske olie ombord, sejlede under græsk flag. Dernæst var det slet ikke op til Mærsk at beslutte, om olien skulle ind til raffinaderiet eller ej, lød det fra Søren Skou:
- Vi mener ikke i Mærsk, at det er vores opgave at stoppe transport af olielaster til Kalundborg, for dermed ville vi også være med til at stoppe, at der kommer benzin ud af tanken, når man kører ned for at fylde sin bil op. Det må være et politisk spørgsmål at vurdere, om Danmark skal importere russisk olie eller ej, svarede Søren Skou.