Rusland har masser af penge, men kan alligevel gå konkurs: - Uanset hvor mange rubler de trykker, hjælper det dem ikke
På få uger er sandsynligheden for en statsbankerot i Rusland vokset til rekordniveau. Sker det, vil det få betydning for krigen i Ukraine.
4. april kan blive en skæbnedag for Rusland.
Over den seneste uge har Vesten strammet sanktionerne om den russiske økonomi. Sanktionerne er blevet kaldt historiske, og mens russiske soldater langsomt vinder frem i Ukraine, er værdien af den russiske rubel styrtdykket, og landets aktiemarked helt suspenderet.
Det har åbnet døren for et spørgsmål, der for kort tid siden virkede utænkeligt: Kan Rusland gå statsbankerot?
TV 2 har talt med en række økonomiske og militære eksperter om muligheden, konsekvenserne, og hvad det vil betyde for krigen i Ukraine.
Risiko for russisk rabundus
For den russiske økonomi står dårligdommene nærmest i kø:
- Den russiske møntfod, Rublen, har mistet omkring en fjerdedel af sin værdi siden weekenden.
- Aktiemarkedet er blevet sat på pause efter store udsving og af frygt for et regulært børskollaps.
- I en række af de største byer var der lange køer foran bankerne i weekenden, fordi folk ville hæve deres opsparinger i udenlandske valutaer.
- Hårde sanktioner har blandt andet medført, at en række af Ruslands største banker er blevet udelukket fra det internationale banksamarbejde Swift, og at den russiske centralbank og russiske rigmænd har fået indefrosset store summer i udlandet.
Situationen har fået flere eksperter og økonomiske analytikere til at advare om muligheden for en russisk statsbankerot, ligesom det har vist sig på de finansielle markeder.
Mandag skrev erhvervsmediet Bloomberg eksempelvis, at risikoen for en russisk rabundus var 56 procent, hvis man skulle tro et finansielt instrument, der hedder Credit Default Swap (CDS). CDS er så at sige en forsikring, som man kan købe mod konkurser på det finansielle marked.
- Risikoen for en statsbankerot er reel og højere, end den har været i mange år. Den russiske økonomi er virkelig under angreb, og man har samtidig fjernet deres mulighed for at forsvare sig. Det er en meget alvorlig situation for russerne, lød det mandag fra Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen til TV 2.
Dyrt at lade seddeltrykken køre
Ifølge Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker i Danske Bank, er det ”opsigtsvækkende”, at Rusland risikerer at gå statsbankerot. Dels sker det sjældent, og dels er det typisk mindre økonomier, der bliver ramt af den slags.
Det er på sin vis også overraskende, fordi det slet ikke var noget, som man talte om indtil for ganske få uger eller dage siden.
Men kombinationen af hårde sanktioner fra Vesten og en økonomisk isolation kan blive så stort et problem for Rusland, at landet ikke kan betale sine regninger – selvom der egentlig er masser af penge på kistebunden.
- Normalt kan et land ikke betale sin gæld tilbage, fordi den ikke har midlerne. Men her er russerne blevet udelukket fra en så stor del af de finansielle markeder, at det kan blive svært rent praktisk, siger Jens Nærvig Pedersen til TV 2.
Gennem en årrække har den russiske centralbank opbygget en anseelig valutareserve – en opsparing, om man vil – der kunne bruges i situationer, hvor den russiske økonomi kom under pres.
Men fordi op mod 70 procent af centralbankens aktiver er blevet indefrosset af sanktioner, har man nu ikke adgang til dem.
Det er en situation, som Jens Nærvig Pedersen har svært ved at finde historiske fortilfælde for. Og derfor er det også meget usikkert, hvad der egentlig vil ske, hvis russerne holder op med at betale sine regninger til udlandet.
Men, Jens Nærvig Pedersen, Rusland er jo et stort land med sin egen møntfod. Kan de ikke bare blive ved med at betale sine egne ansatte, soldater og virksomheder med rubler og så fortsætte på den måde?
- Så ville de være nødt til at trykke flere penge. Det lyder nemt, men konsekvensen vil være, at Rublen falder endnu mere i værdi. Derudover importerer Rusland også varer, og de ville blive endnu dyrere at købe. Så man kan godt fysisk trykke pengene, men det svækker valutaen, skaber inflation og gør importen dyrere.
Den forkerte slags penge
4. april skal Rusland betale en større sum penge tilbage på en obligation. I sig selv er det ikke et problem, men fordi betalingen skal ske i dollars, kan landet i princippet allerede gå konkurs den dag.
- Uanset hvor mange rubler de trykker, hjælper det dem ikke her. De skal have fat i nogle dollars for at betale tilbage, siger Jens Nærvig Pedersen.
De russiske myndigheder har allerede indført en række restriktioner, der skal hjælpe på problemet med udenlandsk valuta.
Blandt andet er der blevet indført et krav om, at russiske virksomheder skal veksle mindst 80 procent af den udenlandske valuta, de får ind, om til rubler.
Derudover er det ikke længere tilladt at tage mere, end hvad der svarer til 10.000 dollars i udenlandsk valuta, ud af landet.
10.000 dollars svarer til godt 66.000 danske kroner, så hvis man sidder som dansker i Rusland, kan man altså ikke smide 70.000 danske kroner i en rygsæk og rejse ud af Rusland.
Om tiltagene er nok til, at russerne kan holde skindet på næsen, er fortsat uvist. Men ifølge Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank har markederne allerede taget forskud på sorgerne.
- Vi ser allerede implikationerne af det her udspille sig nu. Hvis de ikke kan betale regningen 4. april, vil det ikke komme bag på nogen, og effekten på det globale finansielle miljø bør være begrænset, tror jeg. Chokket finder sted lige nu, siger chefanalytikeren.
En ting kan ramme os
Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, er den russiske økonomi verdens 12. største, men alligevel fylder den mindre end 2 procent i den samlede økonomi for hele kloden.
Derfor vil konsekvenserne for Danmark og den globale økonomi også være overskuelige, hvis Rusland bliver ramt af en statsbankerot, mener Søren V. Kristensen.
Han peger dog på én undtagelse, der kan få stor betydning: Hvis der bliver lukket den russiske gas af enten Europa eller Rusland selv.
- Gør man det, hiver man den helt store kanon frem. Det vil nærmest lamme den russiske økonomi, for det udgør omkring halvdelen af russernes samlede eksport. Problemet er, at det er en kanon, der skyder begge veje. Så det vil også ramme resten af verdensøkonomien, og særligt Europa, hårdt. Faktisk tror jeg, at det som minimum vil medføre en recession i industrien, siger Søren V. Kristensen fra Sydbank til TV 2.
Smør frem for kanoner
Den økonomiske krise i Rusland hænger naturligvis tæt sammen med invasionen af Ukraine.
Men invasionen kan også blive direkte påvirket af økonomien, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Når vi til en statsbankerot, vil det have enorme konsekvenser for Ruslands evne til at føre krig. Det vil det have, allerede inden de går bankerot, siger han til TV 2.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har nemlig slået sig op på at garantere stabilitet og økonomisk vækst i Rusland. Og ifølge Flemming Splidsboel er det i den grad noget, som russerne går op i.
Niels Bo Poulsen, der er militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, når frem til samme konklusion:
- Det russiske samfund er i dag så moderne og komplekst, at det er præget af, at folk vil have velfærd. Det er smør frem for kanoner, siger Niels Bo Poulsen.
Det er derfor ikke ligegyldigt for russerne og Putin, hvis det bliver dyrt og svært at købe varer fra udlandet.
Oplevelsen af sult kan ramme Putin
Indtil videre har den russiske befolknings modstand mod krigen i Ukraine været begrænset til nogle relativt få og små demonstrationer.
Men bliver den almene russers købekraft udhulet som følge af rublens fald og stigende inflation, kan utilfredsheden sprede sig til store dele af den russiske befolkning - og endda helt ind i det russiske parlament, Dumaen.
Hvis det sker, vil Putin få svært ved at fortsætte invasionen i Ukraine, vurderer Flemming Splidsboel:
- Det er ikke Nordkorea, så Putin er nødt til at være opmærksom på folkestemningen. Den kan han i høj grad selv styre, men det er svært at styre folks oplevelse af, hvor meget de får at spise, siger han.
En national overlevelseskamp
Niels Bo Poulsen mener dog, at man skal være forsigtig med at undervurdere, hvor langt den russiske præsident vil gå for at vinde krigen.
Derfor kan han måske forsøge at ”sælge krigen som en national overlevelseskamp” til russerne.
- Måske bliver de så offervillige, at landet kan blive selvforsynende i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre i en moderne verden, siger Niels Bo Poulsen.
Alternativt kan man frygte, at Putin vil iscenesætte et vestligt angreb mod Rusland i et forsøg på at vende folkestemningen, eller at præsidenten simpelthen skruer op for den interne undertrykkelse og propaganda i Rusland.
- Det er lidt lettere at være opofrende, når alternativet er at sidde i en koncentrationslejr, siger Niels Bo Poulsen.
Rusland kan gå efter enkelte lande
Der kan dog også være en anden vej for Putin, lyder det. Ifølge Niels Bo Poulsen er det nemlig ikke helt urealistisk, at Putin vil forsøge at skabe splid om sanktionerne i Vesten.
Det kan eksempelvis ske ved, at Putin slår igen med lignende sanktioner og konfiskerer vestligtejede formuer eller ejendomme i Rusland.
Samtidig kan russerne forsøge at ramme enkelte lande økonomisk gennem cyberangreb på vigtig infrastruktur.
- Du behøver ikke ramme alle 30 NATO-lande. Du kan starte med tre-fire halvstore økonomier. Får du dem til at vakle, så vakler enigheden i alliancen også, siger militærhistorikeren.
Der er også en risiko for, at Rusland lukker for gas- og oliehanen til Vesten.
Men Rusland er formentlig også godt klar over, at det vil ramme både dem og Europa hårdt, og derfor er ingen af parterne som udgangspunkt interesseret i den løsning.
- Men Rusland ville ikke ligne sig selv, hvis ikke de forsøgte at svare igen. Der er ikke lige så mange steder, de kan ramme os, som vi kan ramme dem. Det ændrer ikke på, at de vil gøre deres yderste, siger Niels Bo Poulsen.