Business

Særlig gruppe danskere bliver straffet af historisk god dansk økonomi

Særligt danskere, som står uden for arbejdsmarkedet, bliver ramt af de stigende priser, der hænger sammen med den økonomiske optur.

Coronakrisen slog hul i dansk økonomi, men det hul ser efterhånden ud til at være lappet grundigt sammen.

Tirsdag morgen offentliggjorde Danmarks Statistik BNP-indikatoren for de sidste tre måneder af 2021. Tallet er ikke endeligt, men giver et tidligt, foreløbigt skøn over, hvordan dansk økonomi har klaret sig.

De foreløbige tal peger på en stigning på 1,1 procent, og går man ud fra det, ser BNP samlet ud til at vokse med 3,9 procent for hele sidste år. For at finde en lignende vækst tal skal vi tilbage til 2006.

Selvom det kan virke paradoksalt, gavner den buldrende økonomi ikke alle danskere.

I øjeblikket er der en meget stor efterspørgsel i samfundet, og det betyder, at priserne på varer stiger. Det forklarer Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks steg de samlede forbrugspriser 4,3 procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år, og det er det største hop på et år siden 2008.

- Priserne stiger, fordi der er så meget fart på, og det er svært at følge med. Vinderne er dem, der kan tjene mere, og taberne er dem, der får prisstigninger, siger cheføkonomen.

Han pointerer, at den store aktivitet og efterspørgsel for den enkelte lønmodtager kan betyde, at man står bedre, når man skal forhandle løn.

Men har man ikke mulighed for at forhandle løn, fordi man står uden for arbejdsmarkedet, hører man til den gruppe, som bliver ramt hårdest af prisstigningerne. Det viser en ny analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Børnene kan jo godt mærke det, når de spørger, om de må få en is eller noget fredagssnolder, og vi bliver nødt til at sige nej

Nicoline Normann, sygemeldt

Sofie Holme Andersen, som er makroøkonom hos AE og har udarbejdet analysen, fortæller, at særligt personer uden for arbejdsmarkedet i øjeblikket bruger en langt større del af de penge, de forbruger, på at betale energiregninger og fødevarer.

- Der er et basalt forbrug, man skal have styr på for at kunne overleve. Du skal have varme i radiatoren, el og mad til køleskabet, og prisstigningerne rammer simpelthen hårdere for den her gruppe, siger hun.

Især de stigende energipriser har der været fokus på, og fredag blev et politisk flertal enige om en aftale, som sikrer økonomisk varmehjælp til husstande med en samlet årlig indkomst på 550.000 kroner eller mindre.

Sofie Holme Andersen tror og håber dog på, at stigningen i energipriserne er midlertidige.

- Det betyder, at konsekvenserne heldigvis også er midlertidige. Men der kan være nogen, som kommer til at sidde meget stramt i det den kommende tid, slutter hun.

Familie nøjes med at handle én gang om ugen

Nicoline Normann er en af de danskere, som er udfordret på sin privatøkonomi af de stigende priser. Hun er sygemeldt, hendes mand er førtidspensionist, og de stigende priser betyder, at parret ikke længere har det samme økonomiske råderum.

- Når vi er ude og handle, er der ikke ret meget i poserne i forhold til, hvad vi kommer af med. Jeg synes, vi kommer hjem med mindre og mindre, og vi skal spare endnu mere, end vi gjorde i forvejen, fortæller Nicoline Normann.

For at have overblik over deres økonomiske råderum laver de en madplan og handler ind én gang om ugen, og de holder øje med tilbud og sørger for at købe de billigste varer.

Det kan virke lidt absurd, at vi ser, at det går godt med økonomien, men at det er blevet dyrere at være dansker

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea

Nicoline Normann og hendes mand er en sammenbragt familie med samlet fire børn.

- Børnene synes jo, at det er træls. Vi prøver så vidt muligt ikke at gøre det til et stort problem, men de kan jo godt mærke det, når de spørger, om de må få en is eller noget fredagssnolder, og vi bliver nødt til at sige nej, for det er der simpelthen ikke penge til.

- De kan jo også godt mærke, at deres far og jeg er lidt stresset og bekymret over, at vi skal vende hver en øre i hverdagen, fortæller Nicoline Normann.

Derudover mærker familien også de stigende energipriser, og for at spare på denne post sørger de for kun at have lyset tændt i det rum, hvor de opholder sig.

Kan virke absurd

Og netop de stigende energipriser er ifølge Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, noget, der presser budgettet hos mange familier hver eneste måned.

Energipriserne hæver udgiften på de faste poster, og når priserne på dagligvarer samtidig stiger, kan det blive svært at få det til at hænge sammen.

- Det er et alvorligt pres, særligt for de familier, som har en bolig, der skal varmes op. Det kan virke lidt absurd, at vi ser, at det går godt med økonomien - der er gang i hjulene, beskæftigelsen er rigtig høj - men at det er blevet dyrere at være dansker, fortæller forbrugerøkonomen.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, regner med, at prisstigningerne vil ændre sig i løbet af året.

En del af årsagen til de stigende priser er nemlig, at corona stadig hæmmer produktionen rundt om i verden.

- Det skulle gerne blive bedre. Men den store købelyst blandt folk ser ikke ud til at ændre sig lige med samme, lyder det fra cheføkonomen.