Mærsk opnår Danmarkshistoriens største overskud
Selvom 2021 har været et ekstraordinært år for Mærsk, forventer selskabet også, at 2022 bliver særdeles givtigt.
De længste af A.P. Møller-Mærsks skibe er omtrent 400 meter lange, 60 meter brede, og i 2021 har de nærmest været deres egen vægt værd i guld.
Rederigiganten har onsdag morgen præsenteret sit regnskab for det forgangne år, og her kan man læse, at den samlede gevinst for året er intet mindre end 18 milliarder amerikanske dollars – cirka 117,5 milliarder danske kroner.
Aldrig før har et dansk firma tjent så mange penge på ét år. I træskolængder svarer det til, at Mærsk har kunnet putte en milliard kroner i lommen hver tredje dag.
- Ekstraordinære markedsvilkår førte til rekordhøj vækst og indtjening i A.P. Møller-Mærsk, men også til flaskehalse og forstyrrelser i de globale forsyningskæder og dermed store udfordringer for vores kunder, udtaler Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, i forbindelse med regnskabet.
Her fremgår det også, at Mærsk forventer at kunne udlodde intet mindre end 47 milliarder kroner i udbytte til sine aktionærer.
Konkurrenter tjente tocifrede milliarder
At Mærsk ville nå et rekordoverskud var forventet, fordi de såkaldte fragtrater – prisen for at få fragtet en container med skib fra én havn til en anden – har været rekordhøje det seneste år.
Derfor er det ikke kun Mærsk, der har formået at overgå sin egen indtjeningsrekord. Også en anden dansk transportgigant, DSV, har onsdag præsenteret et historisk godt regnskab.
DSV, der særligt gør sig i landtransport, har således tjent mere end 11 milliarder kroner i 2021. Det er noget mere end eksempelvis 2020, hvor overskuddet lød på 4,2 milliarder kroner.
Men selvom der er tale om rekordregnskaber fra både DSV og Mærsk, er det langtfra givet, at 2022 bliver meget dårligere.
I deres såkaldte guidance skriver Mærsk således, at de forventer, at flere af de økonomiske nøgletal i næste årsregnskab vil minde meget om de tal, man netop har offentliggjort.
Bundlinjen er dog afhængig af blandt andet fragtraterne, prisen på brændstof, og om forbrugerne fortsat vil efterspørge lige så mange varer og produkter, når restriktionerne verden over formentlig bliver løftet.