I 2014 stod ukrainsk militær foran danskers fabrik – nu frygter han, det sker igen
Egentlig var en dansk fabriksdirektør indkaldt til et møde for alle lokale virksomheder. Men pludseligt var han låst inde på en ukrainsk kaserne.
Peter Mejer-Rasmussen ved bedre end de fleste, hvad en krig i Ukraine kan betyde.
Kort tid inden, at Rusland forsøgte at annektere halvøen Krim i 2014, var han nemlig direktør på en fabrik i landet, da et militært køretøj parkerede ved hovedindgangen.
Den ukrainske revolution var allerede brudt ud i lys lue. Og Peter Mejer-Rasmussen vidste godt, hvad der ville ske, hvis han åbnede døren for soldaterne.
De fleste af hans cirka 60 medarbejdere var unge mænd, og hvis soldaterne kom ind på fabrikken, ville de stikke en indkaldelse til krigen i hænderne på dem.
Det ønskede hverken den danske fabriksdirektør eller hans medarbejdere. Derfor nægtede han at åbne døren.
I stedet sagde soldaterne via en dørtelefon, at de ville komme igen senere, hvilket fik Peter Mejer-Rasmussen til at lægge en snedig og vovet plan, der skulle få stor betydning for ham selv og hans ansatte.
Mens frygten for en ny, stor konflikt mellem Rusland og Ukraine ulmer, frygter den danske direktør at noget lignende sker igen.
Vil beskytte sig selv og sine medarbejdere
I øjeblikket hviler hele verdens blik på grænsen mellem Ukraine og Rusland.
Omkring 100.000 russiske soldater er blevet udstationeret nær nabolandet, og både eksperter og Det Hvide Hus har meddelt, at det slet ikke er utænkeligt, at Rusland og præsident Vladimir Putin krydser grænsen og indleder en regulær krig.
For Peter Mejer-Rasmussen er det et ubehageligt gensyn med situationen i 2014, hvor han på nærmeste hold oplevede, hvad en krig i Ukraine betyder.
I dag er han direktør for Onsite Company, der som datterselskab til danske Scanvogn producerer skur- og badevogne i Ukraine.
- Begynder der at komme faretruende signaler, vil vi også selv begynde at tænke over, hvad vi kan gøre for at beskytte os selv og vores medarbejdere, siger Peter Mejer-Rasmussen.
Og han er ikke alene.
Ifølge den danske ambassade i Kiev opererer omkring 300 danske virksomheder i Ukraine inden for blandt andet træindustrien, it og landbrug.
Derudover eksporterer Danmark for omkring 2,7 milliarder kroner om året til landet, så der er altså milliarder på spil for det danske erhvervsliv.
Mændene blev listet ud af bagdøren
Men kommer krigen, er det ikke kun penge, der kan gå tabt.
Da ingen af Peter Mejer-Rasmussens medarbejdere i 2014 ønskede at blive indkaldt, listede han dem ud ad fabrikkens bagvej den dag, soldaterne kom forbi.
I hold af fem blev de sendt hjem. Så da militærkøretøjet kom tilbage om aftenen, var det kun ham selv og nogle enkelte kvindelige medarbejdere, der var tilbage.
- Så fortæller vi dem, at ”jamen det er kun os, der er her”. Så måtte de køre tomhændet derfra, siger Peter Mejer-Rasmussen.
Problemerne stoppede dog langt fra dér.
Kort tid efter modtog han et brev om, at alle lokale virksomheder var indkaldt til et møde om deres ansattes militærtjeneste.
Da Peter Mejer-Rasmussen mødte op på den lokale kaserne, blev han sammen med virksomhedens ukrainske direktør ledt ind i et stort mødelokale. Her var de helt alene.
- Så står der en soldat i døren og siger, ”Så kan I lige tænke over, om ikke I har lyst til at give nogle af jeres medarbejdere til militæret”, og så smækker han døren.
Med hjælp fra Danmarks ambassade i Ukraine blev de to chefer hurtigt sluppet fri igen.
Mistede medarbejder ved fronten
I tiden efter gjorde det ukrainske militær ifølge Peter Mejer-Rasmussen ”alt hvad de kunne” for at hverve hans folk til hæren.
- Da tingene var allermest hede hernede, havde vi alle sammen en kuffert pakket. Og så havde vi en aftale med en bondemand ved grænsen, som ville køre os til Polen, fortæller han.
Bare de ukrainske ansatte gik ud for at handle, risikerede de at blive passet op af soldater, som stak indkaldelsessedler i hænderne på dem.
Selvom virksomheden kæmpede imod, så godt de kunne, endte seks medarbejdere med at blive sendt i krig.
- Vi mistede desværre en medarbejder, som blev skudt på frontlinjen. Han kom aldrig tilbage igen, siger Peter Mejer-Rasmussen.
De fleste selskaber har en plan
I øjeblikket ånder det meste stadig ro for Peter Mejer-Rasmussen, fortæller han.
Men oplevelserne fra 2014 sidder i ham, og han frygter, at noget lignende kan ske igen.
- Stemningen blandt alle danskere hernede er, at vi er meget påpasselige. Vi er virkelig opmærksomme på, hvad der sker omkring os, men vi forsøger at have is i maven, siger han.
Sådan er det også for de danske it-virksomheder, der enten direkte eller indirekte har medarbejdere i Ukraine, fortæller Natasha Friis Saxberg, der er direktør for brancheforeningen IT-branchen.
- De fleste virksomheder kan godt huske 2014, så de har en beredskabsplan for, hvad de skal gøre. De laver stadig forretning, de holder sig i ro – men de kigger på deres beredskabsplan og overvejer, om den stadig kan bruges, eller om noget skal opdateres, siger Natasha Friis Saxberg.
Ifølge hende er der 200.000 personer i Ukraine, der i dag arbejder med it for vestlige virksomheder. Derfor er det næsten utænkeligt, at erhvervslivet ikke bliver påvirket af konflikten, uanset om den enkelte virksomhed gør forretning i området eller ej.