Jysk har 86 butikker i Ukraine og ved, hvad en krig med Rusland vil betyde
Konflikten kan også ende med at koste dyrt for danske gaskunder.
Hvis man tager turen i bil, er der cirka 2000 kilometer fra Jysks hovedkvarter i Brabrand til den nærmeste grænsedragning mellem Rusland og Ukraine.
Normalt er det ikke en tur, mange tager, men i øjeblikket føles afstanden måske lidt kortere. Mens Rusland opruster ved grænsen til Ukraine, og konflikten mellem de to lande tager til, holder en lang række danske virksomheder nemlig nøje øje med, hvad der sker mellem Moskva og Kiev.
Konflikt og krig, sanktioner og hævnaktioner kan få en direkte betydning for danske firmaer, forbrugere og sågar finansmarkedet.
Jysk har eksempelvis 86 butikker i Ukraine, og de har allerede én gang oplevet, hvad der sker, når østeuropæisk storpolitik bliver til militære slagsmål i Ukraine.
- Der er noget forretning i det, men for os handler det først og fremmest om mennesker. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre, hvis der sker noget i Ukraine, for så er vi nødt til at træde til og hjælpe vores kollegaer, siger Rune Jungberg Pedersen, der er kommunikationsdirektør for Jysk.
Internationale kriser i Brabrand
Da Rusland i 2014 ulovligt annekterede den ukrainske halvø Krim, havde Jysk fire butikker i området.
Dengang valgte sengetøjsgiganten at lukke butikkerne og hjælpe de medarbejdere, som ønskede det, til et andet sted i Ukraine – typisk hovedstaden Kiev – hvor de fik arbejde i en anden Jysk-butik.
Rune Jungberg Pedersen understreger, at situationen er en anden denne gang, og at det fortsat er usikkert, hvad der kommer til at ske i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
- Men vi vil gøre vores ypperste, for at hjælpe vores kollegaer så godt vi kan. Sådan er det at være en international virksomhed. Nogle gange opstår der noget, og uanset om det er en naturkatastrofe eller som her en mulig krig, må man håndtere det, siger Rune Jungberg Pedersen.
Han fremhæver sommerens oversvømmelser i Tyskland som en anden situation, hvor Jysks hovedkvarter blev trukket ind i en krise langt fra Brabrand.
The New York Times lavede i sidste uge denne opgørelse over det russiske militærs opstilling ved grænsen til Ukraine:
- Vi har fra start været klar over risikoen
Ifølge ambassaden i Kiev har cirka 300 danske virksomheder kontorer, fabrikker eller butikker i Ukraine. Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) anslår derudover, at der bliver eksporteret for knap tre milliarder kroner om året fra Danmark til Ukraine.
Der er dog potentiale for meget mere, mener DI’s underdirektør Peter Thagesen:
- Ukraine er et vækstmarked. At det er så tæt på rent geografisk, samtidig med at landet er så stort – der er over 40 millioner indbyggere – gør det utroligt interessant, siger Peter Thagesen og peger på en handelsaftale fra 2016 som fundamentet for mere samhandel.
En af de danske virksomheder, der har set en mulighed i Ukraine, er Mekoprint, der udvikler, designer og producerer speciallavede kabler. De har to fabrikker i Polen og åbnede i 2019 en fabrik vest for Kiev.
Det seneste halve år har virksomheden desuden arbejdet på at bygge yderligere en fabrik i Ukraine, så det samlede antal Mekoprint-medarbejdere i landet kommer over 200.
- Vi har fra start været klar over risikoen. Ukraine var allerede på det tidspunkt (da den første fabrik åbnede i 2019, red.) i krig med Rusland. Men det er noget, der gradvist er rykket op på vores agenda, siger Mekoprints administrerende direktør, Anders Kold.
Som følge af situationen har Mekoprint fyldt op på lagrene af både råvarer og færdige produkter, ligesom man har en plan for, at det kan blive nødvendigt at flytte mere produktion til fabrikkerne i Polen.
Et chok for økonomien
Fra både Jysk og Mekoprint lyder det, at de ukrainske medarbejdere for nuværende ikke tror på en fuldtonet krig med Rusland.
Men hos Danske Bank er chefanalytiker Jakob Ekholdt Christensen alligevel ”rimelig bekymret” over konflikten.
- Hvis situationen eskalerer, og Rusland finder på at lave en invasion af en art, så har Vesten annonceret, at der vil blive taget nogle sanktioner i brug, der kan ramme eksporten til Rusland, siger Jakob Ekholdt Christensen, der er chef for bankens Global Macro Research-afdeling.
Han nævner det internationale betalingssystem Swift som ét af de steder, hvor sanktioner mod Rusland kan ramme.
Hvis Rusland bliver udelukket fra det samarbejde, kan virksomheder ikke længere få penge for de varer, de sender til Rusland, danske investorer kan ikke sælge deres værdipapirer i landet, og banker kan ikke længere sende eller modtage penge fra Rusland.
- Det vil betyde et fuldstændig stop for samhandlen med Rusland hen over natten, og for Rusland og den russiske økonomi ville det være et voldsomt chok, siger Jakob Ekholdt Christensen.
Kan ramme gaskunderne
Derudover vil Rusland formentlig svare igen ved at indføre sanktioner den anden vej, mener chefanalytikeren.
Det kunne eksempelvis være i forhold til russisk gas, der bruges til at opvarme boliger over hele Europa. I værste fald kan det få gaspriserne til at stige voldsomt og dermed ”puste til inflationsgløderne i Europa”, advarer han.
En lignende risiko ser Dansk Industris Peter Thagesen for sig:
- I sidste ende vil det her måske få langt større negative konsekvenser for den danske samhandel med Rusland end med Ukraine.