Business

Tre kilometer under Aarhus håber Mærsk på at finde en grøn løsning 

Geotermi er en forholdsvis stabil energikilde, der kan blive centralt i den grønne omstilling, siger professor.

Lige så højt ambitionsniveauet er, lige så dybe skal borehullerne være.

Over de kommende år skal et firma, der er ejet af Mærsk-familien, bore to-tre kilometer ned i Aarhus’ undergrund for at finde varmt vand, der kan varme byen op.

Projektet beskrives som det største af sin slags i EU og som et ”flagskibsprojekt”, der kan blive vigtigt i den grønne omstilling. Og på Aalborg Universitet får projektet en varm modtagelse.

- Vi har ventet i over 20 år på, at der kan komme et anlæg i stor skala i en større dansk by, siger Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning og vedvarende energi.

Varme fra undergrunden pumpes ud i stuerne

Idéen bag kaldes geotermi, og består groft skitseret af at udnytte det 70-80 grader varme vand, man kan finde nogle kilometer nede i undergrunden.

Først skal man bore sig dybt ned i undergrunden, derefter skal man pumpe det varme vand, der er dernede, op.

Undergrundsvandet vil så blive brugt til at opvarme fjernevarmesystemet i Aarhus, inden det til sidst bliver sendt tilbage i undergrunden.

Sådan fungerer fjernvarme

I grove træk fungerer fjernvarme ved, at varmt vand fra eksempelvis et kraftværk pumpes ud i boligerne gennem et netværk af isolerede rør.

Her bruges vandet til at opvarme radiatorer, gulvvarme og varmt vand i hanerne.

Fjernvarmevandet er hele tiden i et lukket system, og når det har afgivet varmen, sendes det retur til kraftværket, hvor det varmes op igen.

Kilde: Videncentret Bolius

Tanken er, at man ved at pumpe det varme vand op og sende det tilbage ned, når det er blevet afkølet, kan skabe en vedvarende energikilde, som ikke forurener, ikke bliver opbrugt, og som er uafhængig af vind og vejr.

Konkret er det virksomheden Innargi, der skal stå for boringerne i Aarhus.

Selskabet blev stiftet af familien bag A.P. Møller – Mærsk for fire år siden, men i forbindelse med det nye projekt overtager pensionskassen ATP og det aarhusianske energiselskab NRGI en del af ejerskabet.

Skal opvarme en femtedel af Aarhus

Anlægget i Aarhus forventes at kunne levere den første varme i 2025, og fem år senere skal det være i fulde omdrejninger og stå for 20 procent af fjernvarmen i hele Aarhus.

- Vi ser store muligheder for at udvikle grøn varme til aarhusianerne og forhåbentlig millioner af boliger i europæiske storbyer, udtaler Robert Mærsk Uggla, der sidder for bordenden af familiens selskab, der ejer Innargi, i en pressemeddelelse.

Perspektiv

Ni ud af ti islandske huse opvarmes med geotermi

Islands vulkanske undergrund har skabt flere naturlige varme kilder.

Et af de lande i verden, som er længst fremme indenfor geotermisk varme, er Island.  

Her bliver over 90 procent af alle hjem varmet op med geotermisk vand, som bliver ført ud til forbrugerne gennem et nationalt net af rørledninger. 

Island er et af de områder i verden med mest vulkansk aktivitet. Derfor har landet også mindst 20 områder, hvor temperaturen når over 250 grader en kilometer nede i undergrunden.

Udover fjernvarme og elproduktion, bruges en del af energien også til at opvarme svømmepøle, og samtidig har landet flere naturlige varme kilder.

Kilde: Islands nationale energimyndighed, Orkustofnun 

For at projektet i Aarhus overhovedet kan lade sig gøre, skal man dog først finde den nødvendige geotermi i undergrunden.

At det ikke kan lade sig gøre, beskrives i en pressemeddelelse om projektet som ”den største risiko”.

Professor: Vi har ventet på det her i 20 år

På Aalborg Universitet krydser professor Brian Vad Mathiesen fingre for, at projektet lykkes.

Kommer geotermi til at stå for en femtedel af Aarhus varmeforbrug, kan det nemlig bane vejen for flere lignende anlæg.

- Vi vil selvfølgelig gerne se, at det er en succes. For vi kan ikke udbrede noget, der er en fiasko, til København og andre store byer, siger han.

Ifølge professoren bliver geotermi en vigtig brik i det klimaneutrale puslespil, som i fremtiden skal erstatte eksempelvis de 400.000 danske gasfyr.

Lige nu dækkes kun cirka 55 procent af det danske varmeforbrug af fjernvarme. Og ifølge Brian Vad Mathiesen skal det tal gerne op omkring 70 procent.

Resten af puslespillets brikker skal udgøres af eksempelvis varmepumper drevet af grøn strøm.

Men uden stabil varme fra eksempelvis geotermi, bliver det ifølge Brian Vad Mathiesen både dyrt og risikabelt.

- Sætter vi bare det hele over på strøm, vil vi skulle udvide vores elnet ufatteligt meget. Og vi ville blive meget udsatte for svingende priser, siger han.