Business

Lønregel bremser udenlandsk arbejdskraft: - Vi har mere eller mindre opgivet at rekruttere herhjemme

Regeringen har i månedsvis afvist at sænke beløbsgrænsen. Men lørdag åbnede statsministeren for at ”diskutere” muligheden.

Hos Olsen Metal arbejder både maskiner og ansatte på højtryk.

Faktisk kunne virksomheden i Rødovre, der producerer metaldele til eksempelvis vandforsyning, lade sine maskiner køre i døgndrift. Der er bare ét problem.

- Vi har mere eller mindre opgivet at rekruttere herhjemme eller i det nære udland. Der findes simpelthen ikke de kompetencer, vi har brug for, fortæller direktør Stig Nalbandian til TV 2.

Kompetencerne findes til gengæld i Kina, Indien og Tyrkiet. Men vil man hyre medarbejdere fra et land uden for EU, skal det på grund af den såkaldte beløbsgrænse typisk være til en løn på minimum på 445.000 kroner om året.

Men det er kun en løn for specialister og andre faggrupper, mener Stig Nalbandian, der derfor ser beløbsgrænsen i sin nuværende form som en forhindring.

Beløbsgrænse og positivliste

  • Som følge af den fri bevægelighed inden for EU, kan man frit ansætte medarbejdere fra andre EU-lande.
  • Vil man hyre fra et såkaldt tredjeland - et ikke-EU land - kræver det imidlertid tilladelse.
  • Den tilladelse kan enten komme via den såkaldte positivliste eller via beløbsgrænsen.
  • Positivlisten er en liste af erhverv, der er vurderet til at være i mangel, og som derfor er udpeget til at have særstatus. Her gælder dog en række andre krav, og forskellige regler for personer med en videregående uddannelse og faglærte

På et stadig varmere og varmere arbejdsmarked står Olsen Metal langtfra alene med det problem.

Derfor har både erhvervslivet og flere partier i månedsvis slået på tromme for at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner – og om få uger kan det blive til virkelighed.

Vejen at gå er først er at kigge på, hvor mange vi kan få i arbejde fra landet her

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F

Men særligt hos fagbevægelsen er man ikke videre begejstret for idéen.

DI: Kan give over 7000 flere beskæftigede

En af de helt store fortalere for at sænke beløbsgrænsen er Dansk Industri.

Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har danske virksomheder nemlig forgæves slået godt 158.000 stillinger op det seneste halve år.

Ifølge administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl er manglen på arbejdskraft lige nu akut.

- En af måderne at løse det på er, udover at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet, at tiltrække flere gæstearbejdere, som kan hjælpe os, siger han til TV 2.

Sænkes beløbsgrænsen til 360.000 kroner om året, vil det ifølge Dansk Industris beregninger give 7100 flere beskæftigede i 2030 og løfte Danmarks BNP med over 8 milliarder kroner.

På den korte bane vil det dog ifølge beregningerne kun give 800 yderligere beskæftigede til næste år. Derfor kan forslaget heller ikke stå alene, understreger Lars Sandahl:

- Vi har virkelig en udfordring med at finde adskillige greb i Danmark, som gør, at vi kan få flere hænder på arbejdsmarkedet.

Regeringen åbner for lavere beløbsgrænse

Der er hverken noget nyt eller banebrydende i, at erhvervslivet vil gøre det billigere at importere udenlandsk arbejdskraft.

Men indtil for ganske nyligt er forslaget blevet pure afvist af regeringen.

Under en debat med Sofie Carsten Nielsen (R) og Jakob Ellemann-Jensen (V) åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) dog lørdag for, at man vil diskutere beløbsgrænsen som en del af reformudspillet "Danmark kan mere 1”, der efter planen skal præsenteres inden månedens udgang.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, fortæller, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på, ”hvilke værktøjer der skal op af kassen”.

Alligevel bekræfter han overfor TV 2, at socialdemokraterne nu er villige til at overveje en lavere beløbsgrænse.

- Det handler jo om, at det opsving, vi er i lige nu, ikke skal ende ud i en overophedning. Og så skal virksomhederne have adgang til den arbejdskraft, der er behov for, siger Christian Rabjerg Madsen.

Lyn-analyse

Situationen i dansk økonomi har ændret sig, og vi står med en akut mangel på arbejdskraft, som man for kort tid siden ikke forventede ved udgangen af coronakrisen. Derfor er regeringen nu klar til at tage redskaber i brug, som den ikke ønskede tidligere.

Når regeringen på den her måde imødekommer forslaget, er det oplagt, at det bliver en del af en aftale. Så kommer de store slagsmål nok til at ligge andre steder.

Går Socialdemokratiet med til at sænke beløbsgrænsen, bliver det ifølge den politiske ordfører kun for en begrænset periode.

Samtidig vil man have et ”stift blik rettet mod danske løn- og arbejdsvilkår” for at undgå løndumping.

- Vi er nødt til at få hjælp udefra

Både i oppositionen og blandt regeringens støttepartier er flere dog anderledes klare i spyttet.

Sammen med Det Konservative Folkeparti har Radikale Venstre foreslået at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner.

Radikale Venstres beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, understreger, at det lige nu går strygende for den danske økonomi, og at mange arbejdsløse – også de på kanten af arbejdsmarkedet – kommer i job.

- Men skal vi kunne holde fast i det her opsving, er vi også nødt til at få hjælp udefra, siger hun til TV 2.

Samtidig opfordrer Radikale Venstre til at gøre op med det ”unødvendige bureaukrati”, der lige nu gør det sværere for virksomheder at rekruttere fra udlandet.

Blandt andet peger hun på kravet om, at danske lønmodtagere har en dansk bankkonto.

Fagbevægelsen: Find folk i Danmark først

Hos fagbevægelsen er flere lodret imod at gøre det billigere at importere arbejdskraft.

Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F, opfordrer i stedet til, at man forsøger at skabe flere lærepladser og forsøger at få flere danskere med anden etnisk herkomst i arbejde.

- Vejen at gå er først er at kigge på, hvor mange vi kan få i arbejde fra landet her, siger han til TV 2.

Samtidig mener Søren Heisel, at danske virksomheder kan blive langt bedre til at rekruttere inden for Europas grænser.

Selvom 14 millioner europæere står uden arbejde, har danske virksomheder nemlig ifølge 3F kun slået 46 stillinger op per 100.000 indbyggere på den fælles europæiske jobportal EURES. I Sverige, hvor ledigheden er højere, er det tal 647 stillinger per 100.000 indbyggere.

Også hos Dansk Metal er det formand Claus Jensens ”principielle holdning”, at beløbsgrænsen ikke skal ændres.

Det er nemlig gennem den såkaldte positivliste allerede muligt at hente arbejdskraft uden for EU til en løn, der ligger under beløbsgrænsen, understreger han.

Her kan faglærte inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, få lov til at arbejde i Danmark til en løn, der svarer til danske forhold.

- Hvis man mener, der er for få jobkategorier på den positivliste, er det jo det, diskussionen skal gå på, siger Claus Jensen.

Men så nemt er det ikke, mener Stig Nalbandian fra Olsen Metal i Rødovre. Han kan egentlig hyre gennem positivlisten, men den ordning er for tung og tager for lang tid, mener han.

- Så jeg håber at resultatet, af de forhandlinger, man er i gang med, bliver at man enten får forsimplet de ting eller at man får kigget på beløbsgrænsen, siger Stig Nalbandian.