Business

Historisk lav ledighed: - Det er en dansk økonomi på energidrik og proteinbarer

Begynder danskerne at kræve mere i løn, kan det starte en spiral, der i værste fald vil få kæden til at hoppe af.

Ikke siden før finanskrisen har så få danskere stået uden for arbejdsmarkedet.

Fredag viste tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden i november var nede på historisk lave 2,8 procent – kun 0,4 procentpoint fra bundniveauet i 2008.

Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Men kan ledigheden komme derned igen? Spørger man cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, falder svaret prompte:

- Ja, så absolut. Og jeg tror egentlig også mere og mere på, at vi kan komme endnu længere ned, siger han til TV 2.

Bare fra oktober til november faldt ledigheden med 0,2 procentpoint af arbejdsstyrken.

Samtidig er den danske økonomi inde i et ”drønende opsving”. Derfor er der ifølge cheføkonomen ikke langt til rekorden.

- Det er en dansk økonomi på energidrik, proteinbarer og noget musik, så man virkelig kommer i stemning. Men er det sundt at komme derned? spørger Jeppe Juul Borre.

- Min opmærksomhed er skærpet

Ifølge Jeppe Juul Borre nærmer den danske økonomi sig grænserne for, hvad den kan holde til.

Selvom han indtil videre ikke tror på en reel overophedning af økonomien, er der nemlig grænser for, hvor meget farten kan sættes op.

- Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet, netop på baggrund af at vi ser ledigheden falde ganske kraftigt måned efter måned, siger han.

Derfor holder cheføkonomen lige nu øje med en lang række nøgletal for den danske økonomi.

Ikke mindst de stigende danske lønninger.

- Indtil videre er lønstigningerne ikke eskaleret voldsomt. Men med til den historie hører, at det er lidt gamle løntal fra august måned, siger Jeppe Juul Borre.

Der er stadig plads til lønstigninger

Hos Nykredit peger cheføkonom Palle Sørensen også på, at en overophedning er et stykke væk.

Bekymringen er dog, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav, lyder det i en skriftlig kommentar.

Allerede nu har blandt andet stigende energipriser presset den danske inflation op på det højeste niveau i over 13 år.

Får det pressede arbejdsmarked danskerne til at kræve mere i løn, fører det normalt til nye prisstigninger, som igen vil få folk til at kræve mere i løn – og sådan fortsætter det.

Lidt forsimplet kan spiralen i værste fald dreje rundt og rundt, indtil kæden hopper af, og økonomien falder til jorden som en sten.

- Men der er faktisk plads til større lønstigninger, uden at det bliver til en overophedning. Danskerne har nemlig udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, siger Palle Sørensen.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra tredje kvartal sidste år steg lønningerne i det private med 2,4 procent sammenlignet med samme periode året før.

Og ifølge Nykredits cheføkonom kan den lave ledighed og manglen på hænder kun lige anes i lønningerne.

- Det er lidt højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk lavere end i årene op til finanskrisen, siger han.

Frygter tømmermændene

Alligevel understreger Jeppe Juul Borre, at det brandvarme arbejdsmarked har øget risikoen for en overophedning af den danske økonomi.

- Jeg er paradoksalt nok en smule mere bekymret nu, end jeg har været under store dele af coronakrisen, siger han.

På trods af pandemien har cheføkonomen nemlig været fortrøstningsfuld de seneste par år, fordi dansk økonomi trods alt stod stærkt.

Set med ”de store økonomiske briller” er coronakrisen dog slut nu, og økonomien bevæger sig igen efter velkendte taktslag.

Men bliver musikken ved med at spille højere og højere, frygter Jeppe Juul Borre for tømmermændene.

- Så vil vi stå i en klassisk krise i dansk økonomi. Det rammer andre erhverv end under coronakrisen, for eksempel industrien eller byggeriet.