Apple skriver historie: Bliver som første selskab 3000 milliarder dollar værd
Som det første selskab i verden har Apple nået en markedsværdi over 3000 milliarder dollar ifølge Reuters.
Apple har mandag krydset en stor grænse på aktiemarkedet.
Her er der medvind til aktien, som stiger, og det giver selskabet en markedsværdi på over 3000 milliarder dollar.
Det er første gang, det sker for et selskab, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det svimlende beløb svarer til knap 19.650 milliarder kroner. Det er mere end otte gang det danske bruttonationalprodukt (BNP).
Slog rekord i 2018
Det er ikke mange år siden, at Apple var det første selskab til at nå en værdi på over 1000 milliarder dollar. Det skete i 2018.
Siden er værdien altså fortsat op for selskabet, der i 2007 lancerede den første iPhone og siden har sendt millioner ud til kunderne.
Mandag stiger Apple-aktien til 182,88 dollar, hvilket er det hidtil højeste niveau.
Det sker ifølge Reuters på grund af tiltro blandt investorerne til, at selskabet fortsat vil lancere sællerter på nye områder.