Business

EU-forslag kan give Wolt-bude nye rettigheder: - Det vil give længere leveringstider

Bliver direktivet til virkelighed, vil det give millioner af platformsarbejdere ret til mindsteløn, betalt ferie og pension.

Wolt-bude og Uber-chauffører kan måske se frem til at blive anerkendt som medarbejdere.

Torsdag fremlagde EU-Kommissionen et direktivforslag, som skal tvinge europæiske virksomheder til at anerkende millioner af såkaldte platformsarbejdere som almindelige ansatte.

De mere eller mindre løstansatte arbejdstagere, som blandt andet leverer takeaway gennem apps som Wolt, har i årevis fået debatten til at slå gnister.

Sådan kan vi ikke leve et liv, og sådan kan samfundet ikke hænge sammen

Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet

For mens platformene ser arbejdstagerne som ”selvstændige partnere”, holder fagbevægelsen på, at de reelt set er medarbejdere som alle andre – dog uden de samme rettigheder og vilkår.

Men står det til medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Marianne Vind, skal det være slut.

- Vi kan se ud over Europa, at den her måde at arbejde på skaber ringere og ringere vilkår. Man kan ikke forsørge en familie på de vilkår, man har som platformsarbejder, siger hun til TV 2.

Hvad er platformsarbejde?

Nogle af de mest kendte arbejdsplatforme er leveringstjenesten Wolt, chaufførtjenesten Uber og rengøringstjenesten Happy Helper.

Men der findes også platforme, hvor eksempelvis programmører og tolke kan tilbyde deres arbejdskraft.

Arbejdstagerne er tilknyttet digitale platforme på løse kontrakter, hvor de i princippet er selvstændige uden faste arbejdstider.

Derfor har de heller ikke ret til eksempelvis feriepenge, pension eller løn ved sygdom.

Millioner kan få ret til mindsteløn

Ifølge EU-Kommissionen arbejder flere end 28 millioner mennesker i EU gennem arbejdsplatforme. Det tal forventes at stige til 43 millioner i 2025.

Vil de anerkendes som medarbejdere, skal de i dag selv bevise, at de har ret til det. Det fortæller Anna Ilsøe, der er lektor ved Københavns Universitet og rådgiver den danske regering om platformsøkonomi.

- Mange af de her platformsarbejdere er vældig kort tid på en platform, arbejder få timer, tjener ret lidt og er typisk heller ikke medlemmer af en fagforening. Derfor er der heller ikke mange, der kører de sager, siger hun til TV 2.

Bliver direktivet til virkelighed, forventer kommissionen, at op mod 4,1 millioner mennesker kan opnå status som medarbejdere.

Forslaget opstiller fem kriterier. Og lever en arbejdsplatform op til mindst to af dem, skal de tilknyttede arbejdere formelt anses som medarbejdere.

Her er de fem kriterier

Ifølge forslaget skal det vurderes, om platforme:

  • Fastsætter løn eller øvre løngrænse for arbejdstager
  • Har bindende regler for fremtoning, adfærd overfor kunder eller udførsel af arbejdet
  • Overvåger kvaliteten af ​​arbejdet elektronisk
  • Indskrænker arbejdstagers frihed til at bestemme over arbejdstid, mulighed for at acceptere eller afvise opgaver, samt brug af underleverandører.
  • Begrænser arbejdstagers mulighed for at opbygge en kundebase eller arbejde for andre

Dermed vil de ifølge kommissionen også få ret til en række fordele – blandt andet retten til mindsteløn, retten til at kunne forhandle fælles overenskomster og ret til betalt ferie og pension.

- Man formoder, at indtil det modsatte er bevist af virksomheden, så er man ansat. Og det ændrer de spilleregler, der hidtil har været, siger Anna Ilsøe.

Længere leveringstid på pizza

En af de bedst kendte arbejdsplatforme i Danmark er budtjenesten Wolt, der blandt andet leverer takeaway-mad fra restauranter.

Administrerende direktør i Wolt Danmark Søren Meier Svendsen er glad for, at EU vil skabe mere klarhed om reglerne, men samtidig håber han, at de mennesker, der arbejder gennem platforme som Wolt, tages med på råd.

- Det er dem, der bliver berørt i sidste ende. Og vi kan bare se, at de er superglade for den måde, vi kan tilbyde arbejde. Det håber vi, man vil holde fast i, siger han til TV 2.

Giver man Wolts cykelbude status som fastansatte medarbejdere, frygter Søren Meier Svendsen derfor, at tjenesten ikke vil kunne tiltrække nok arbejdskraft, fordi arbejdet dermed bliver mindre fleksibelt.

Vedtages direktivet i sin nuværende form, kan det samtidig i yderste tilfælde blive noget, Wolts danske kunder kommer til at mærke.

- Det vil alt andet lige gøre, at leveringstiden bliver længere, eller at leveringspriserne bliver højere, siger Wolt-direktøren.

Før direktivet kan blive til lov, skal det først forhandles på plads med Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derefter skal det vedtages i hvert medlemslands parlament, og den proces kan tage årevis.

- Sådan kan vi ikke leve et liv

Ifølge Anna Ilsøe vil der ”helt sikkert” være platformsarbejdere, der er tilfredse med de løse ansættelser.

- Faktisk er der rigtig store grupper på alle platforme, som ønsker en høj fleksibilitet og ønsker at være selvstændige, siger hun.

Hun understreger dog, at der er store forskelle fra platform til platform.

Og selvom socialdemokratiets Marianne Vind anerkender, at særligt unge kan nyde godt af de fleksible ansættelser, frygter hun at platformsarbejde overtager de europæiske arbejdsmarkeder.

- Hvis vi ikke får sat nogle rammer for det her nu, bliver det sådan, man arbejder i fremtiden. Også granvoksne mennesker med børn. Sådan kan vi ikke leve et liv, og sådan kan samfundet ikke hænge sammen, siger Marianne Vind

DA: Ikke behov for indgreb

Spørger man Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, er frygten overdrevet.

Ifølge hende udgør arbejdsplatforme stadig så lille en del af europæisk økonomi, at der ikke er behov for indgreb – og slet ikke i Danmark.

- Vi har erfaringer med, at vores arbejdsmarkedsmodel håndterer alle mulige typer af udfordringer. Og vi har allerede lavet kollektive overenskomster for nogle af de her platformsvirksomheder, siger hun til TV 2.

I 2018 indgik rengøringstjenesten Hilfr en overenskomst med 3F, som giver tjenestens ansatte mulighed for mindsteløn, pension og feriepenge.

Tjenestens personale kan dog selv vælge, om de vil arbejde som freelancere eller ansatte. Og den model ser Wolts danske direktør et muligt potentiale i.

- Det er forhåbentlig noget, man kan tilbyde i fremtiden, hvis der er efterspørgsel til det. Men der er mange faktorer, som skal gå op i en højere enhed, siger Søren Meier Svendsen.