Hop til indhold
Business

EU skal nu undersøge om minusrenter er ulovlige

af Mikkel Walentin Mortensen, Steen Schat-Holm & Joachim Claushøj Bindslev

Flere partier kræver nu en redegørelse af forløbet med indførelsen af negative renter.

Her knap to år efter at Finanstilsynet gav bankerne grønt lys til at indføre negative renter, føler tilsynet sig nu alligevel nødsaget til at spørge EU-Kommission til råds om lovligheden.

Det får nu flere partier på Christiansborg til at rynke øjenbrynene og kræve en redegørelse fra Erhvervsministeren.

Det er stærkt utilfredsstillende, at Finanstilsynet først nu kontakter EU-Kommissionen

Rune Lund, erhvervsordfører i Enhedslisten

Erhvervsordfører Rune Lund fra Enhedslisten forstår simpelthen ikke, hvordan Finanstilsynet har kunnet blåstemple minusrenter uden, at de først har forhørt sig hos EU-Kommissionen.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at Finanstilsynet først nu kontakter EU-Kommissionen for en juridisk vurdering, siger han til TV 2.

Reglerne kan fortolkes forskelligt

TV 2 har spurgt Finanstilsynet, hvorfor spørgsmålet om de negative renter først nu er blevet sendt til EU-kommissionen.

Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver direktør Jesper Berg, at det er en helt normal procedure, da en såkaldt "nabohøring" ved det svenske og finske Finanstilsyn sidste år ikke gav anledning til bemærkninger.

- Vi konsulterer EU-kommissionen nu, da det er nu, det viser sig, at reglerne åbenbart kan fortolkes forskelligt, skriver Jesper Berg i en mail til TV 2.

Finanstilsynets har kendt til tvivl om lovgrundlaget i knap to år

Den forklaring stemmer dog dårligt overens med de interne dokumenter, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Som TV 2 torsdag kunne fortælle, så fremgår det i en intern mailkorrespondance, at Forbrugerombudsmanden allerede i februar 2020 rettede henvendelse til Finanstilsynet og ad flere omgange fortalte, at man var lodret uenig med tilsynets tolkning af reglerne.

Ordfører er forundrede

Finanstilsynets forklaring i sagen vækker dyb undren hos erhvervsordfører hos SF, Lisbeth Bech-Nielsen.

- Det er helt vildt, at Finanstilsynet har ligget inde med den her viden i knap to år, uden at de tilsyneladende har reageret på det, siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Perspektiv

KAMPEN OM RENTEKRONERNE

Lige siden de første danske kunder blev bedt om at betale negative renter for at have penge stående på deres bankkonto, har minusrenter været et hyppigt debatteret emne i Danmark.

Tit har bankerne henvist til Finanstilsynets notat fra februar 2020, der blåstemplede indførelsen, og endnu oftere har bankerne argumenteret med, at de selv skal betale negative renter i Nationalbanken.

Men erhvervsminister Simon Kollerup (S) har flere gange været kritisk over for, at bankerne sender regningen videre, og i sommer skrev ministeren på Facebook, at ”grænsen (…) nu er nået med de 100.000 kroner”.

Kollerups opslag kom kort efter, at Børsen kunne fortælle, at bankerne - ifølge analysefirmaet Bankresearch - tjente styrtende på de negative renter. Ifølge analysefirmaet står bankerne således til at tjene 3,3 milliarder kroner på negative renter i år, mens tallet i 2020 var 931 millioner kroner.

Erhvervsordfører Rune Lund (Ø) er frustreret over forløbet, og at det umiddelbart virker til, at Finanstilsynet slet ikke har taget Forbrugerombudsmandens henvendelse alvorligt nok.

- Det forstår jeg simpelthen ikke, da det er en vigtig sag, siger Rune Lund.

SF, Enhedslisten og DF kræver redegørelse

Forløbet i sagen rejser nu så mange spørgsmål, at flere partier nu kræver en redegørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om, at ministeren nu må redegøre for, hvad der er op og ned i sagen, og hvorfor Finanstilsynet først nu - to år efter indførelsen af minusrenter - spørger EU-Kommissionen til råds.

Hvilke love er i spil?

Hvad siger Aftaleloven?

Det er særligt Aftalelovens § 36 og 38b og c, Forbrugerombudsmanden har interesse for i denne sag. I en mail til Finanstilsynet skriver Forbrugerombudsmanden blandt andet:

- Endelig rejser spørgsmålet om negative renter det mere grundlæggende aftale- og obligationsretlige spørgsmål, om en bank ved indførelsen af negative renter i en forbrugeraftale laver en så fundamental ændring, at dette slet ikke kan ske ensidigt, dvs. uden forbrugerens accept.

 

Hvad er God Skik-bekendtgørelsen?

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder har grundlæggende til formål at sikre, at virksomheder på det finansielle marked opfører sig ordentligt og er velfungerende.

De paragraffer, som Forbrugerombudsmanden konkret henviser til i sit brev til Jyske Bank handler blandt andet om, hvordan en bank skal varsle ændringer i for eksempel renteniveauet.

 

Hvad er ”basal betalingskonto”, og hvorfor er det vigtigt?

Som følge af loven om betalingskonti fra 2016 skal ”et pengeinstitut tilbyde en forbruger en basal betalingskonto vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr”.

Formålet er at sikre alle muligheden for at indsætte og hæve kontanter og have et betalingskort og en bankkonto, så de kan begå sig i samfundet.

I den interne kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet kan man se, hvorfor den basale betalingskonto er så central:

- Vi fortolker § 12 (i loven om betalingskonti, red.) som en regel, der utømmeligt gør op med, hvilke omkostninger en bank må tage for en basal indlånskonto. Det vil sige, at der må tages gebyr på maksimalt 180 kroner, skriver Forbrugerombudsmanden eksempelvis i én af sine mails.

 

Enhedslistens Rune Lund ser gerne, at redegørelsen kommer hurtigst muligt.

- Så vi kan få en klarhed over sagen og få en forklaring på, hvorfor der ikke for længe siden blev reageret fra Finanstilsynets side.

- Redegørelsen skal afklare, hvordan Finanstilsynet er kommet frem til deres vurdering, og så skal vi have svar på, hvornår bankerne og kunderne kan få en endelig afklaring på det her, tilføjer Rene Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti.

Ministeriet fik besked for to uger siden

Erhvervsministeriet skriver til TV 2, at ministeriet først blev bekendt med den konkrete sag for under to uger siden, og at de har bedt om en hurtig afklaring fra EU-Kommissionen, da der er tale om fortolkning af EU-lovgivning.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver i et skriftligt svar til TV 2, at han naturligvis er imødekommende overfor partiernes krav om at få en forklaring på Finanstilsynets vurdering i sagen.

- Hvis partierne har ønske om oplysninger om baggrunden for Finanstilsynets vurdering, så sørger vi selvfølgelig for, at der bliver givet svar på deres spørgsmål, skriver ministeren.