Interne dokumenter afslører: Minusrenter kan være ulovlige
Minusrenter er blevet kaldt naturstridige og urimelige, men de kan vise sig også at være ulovlige.
På baggrund af hidtil ukendte dokumenter kan TV 2 nu fortælle, at Forbrugerombudsmandens jurister har sået tvivl om bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder.
For snart to år siden slog Finanstilsynet, der har til opgave at holde øje med bankerne, ellers fast, at negative renter ikke var i strid med nogen finansiel regulering.
Men næsten lige så længe har Forbrugerombudsmanden undersøgt, om det kan passe, og interne dokumenter afslører, at de to myndigheder er dybt uenige om reglerne.
Vidtrækkende konsekvenser
Fra flere sider opfordres Forbrugerombudsmanden til at få de negative renter afprøvet ved en domstol, og ifølge en ekspert kan konsekvenserne potentielt være vidtrækkende – både for bankerne, men også for de tusindvis af danskere, der betaler minusrenter.
- Det kan i værste fald ende med, at bankerne skal lave deres aftaler om og måske gøre det godt igen for deres kunder, siger Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg University Business School.
Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, mener også, at lovgrundlaget skal afklares hurtigst muligt.
-Når vi hidtil har fået at vide, at bankerne sagtens kan indføre negative renter, bør det jo undersøges, når Forbrugerombudsmanden tilsyneladende er af en anden opfattelse, siger cheføkonomen.
Finanstilsynet gav bankerne grønt lys
I august 2019 annoncerede Jyske Bank som den første bank i Danmark, at man ville indføre minusrenter på kundernes indlån. I første omgang ville det dog kun ramme de allermest velhavende, for Jyske Bank besluttede, at man skulle have mindst 7,5 millioner kroner stående på sin bankbog, før man skulle betale.
Siden er nærmest samtlige banker i Danmark fulgt i Jyske Banks fodspor, og gennem det seneste halvandet år er beløbsgrænsen blevet sænket fra 7,5 millioner til 100.000 kroner, som det er tilfældet mange steder i dag.
I februar 2020, kort inden coronakrisen skyllede ind over Danmark, kom Finanstilsynet med en tilsyneladende meget klar og vigtig vurdering, da de blåstemplede negative renter på indlån:
- Det er Finanstilsynets vurdering, at der i den finansielle regulering, herunder EU-reguleringen, ikke er noget, der forhindrer pengeinstitutterne i at opkræve negative renter hos kunderne, lød det blandt andet i notatet, som bankerne siden har henvist til igen og igen, når de er blevet kritiseret.
Forbrugerombudsmanden sår tvivl om lovligheden
Men nærmest samtidig indløb en mail hos Finanstilsynet. Afsenderen var Forbrugerombudsmanden, der gik i rette med flere af pointerne og konklusionerne i notatet.
- På det foreliggende grundlag deler vi umiddelbart ikke denne opfattelse, skrev en kontorchef flere gange om konklusionerne fra notatet, inden hun sluttede sin mail af med at underskrive sig ”på Forbrugerombudsmandens vegne”.
Der var flere ting ved Finanstilsynets notat, som Forbrugerombudsmanden ikke kunne få til at passe, og i mailen henviste ombudsmanden til flere paragraffer, love og bekendtgørelser.
Ifølge Niels Skovmand Rasmussen, der er lektor i finansiel regulering ved Syddansk Universitet, og som har gennemlæst mailtråden mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, er der ikke nogen tvivl om, at ”forbrugerombudsmanden ser indførelsen af negative renter på basale indlånskonti som et grundlæggende problem for den finansielle forbrugerbeskyttelse i Danmark”.
Jyske Bank under lup
Trods flere mails frem og tilbage, hvor Finanstilsynet argumenterede for sin læsning af reglerne og forklarede, hvorfor man havde skrevet, som man havde i notatet, spændte Forbrugerombudsmanden igen skruen få uger senere.
Her sendte Forbrugerombudsmanden et fire sider langt brev til Jyske Bank, hvor banken blev bedt redegøre for, om man nu også holdt sig på den rigtige side af loven i forbindelse med minusrenterne.
I brevet til banken oplistede Forbrugerombudsmanden flere ”mulige overtrædelser” af forskellige love og bekendtgørelser.
Det drejede sig blandt andet om dele af Aftaleloven, Bekendtgørelsen om God Skik for finansielle virksomheder og reglerne for ”basal betalingskonto”, som man også var gået i rette med Finanstilsynet om.
Krævede yderligere svar
Jyske Bank svarede efterfølgende Forbrugerombudsmanden, at man overholdt alle regler, love og bekendtgørelser, og at man ikke mente, at noget var til hinder for indførslen af negative renter.
Som svar vedlagde Jyske Bank to håndfulde bilag og dokumenter, men det fik ikke Forbrugerombudsmanden til at opgive sagen. I stedet modtog Jyske Bank i maj 2021 et opfølgende brev, hvor man skrev, at det var nødvendigt med flere oplysninger i behandlingen af sagen.
- Forbrugerombudsmanden ønsker belyst, hvilken aftaleretlig hjemmel banken oprindeligt har haft til at indføre negative renter på basale betalingskonti i eksisterende privatkundeforhold, lød det blandt andet.
KAMPEN OM RENTEKRONERNE
Lige siden de første danske kunder blev bedt om at betale negative renter for at have penge stående på deres bankkonto, har minusrenter været et hyppigt debatteret emne i Danmark.
Tit har bankerne henvist til Finanstilsynets notat fra februar 2020, der blåstemplede indførelsen, og endnu oftere har bankerne argumenteret med, at de selv skal betale negative renter i Nationalbanken.
Men erhvervsminister Simon Kollerup (S) har flere gange været kritisk over for, at bankerne sender regningen videre, og i sommer skrev ministeren på Facebook, at ”grænsen (…) nu er nået med de 100.000 kroner”.
Kollerups opslag kom kort efter, at Børsen kunne fortælle, at bankerne - ifølge analysefirmaet Bankresearch - tjente styrtende på de negative renter. Ifølge analysefirmaet står bankerne således til at tjene 3,3 milliarder kroner på negative renter i år, mens tallet i 2020 var 931 millioner kroner.
Finanstilsynet kan ikke vurderer lovligheden
Stridsøksen skal måske findes i selve aftalen mellem banken og kunden. For i sidste ende kan det hele komme til at handle om, hvorvidt indførelsen af negative renter er i strid med den aftale, der er indgået mellem de to parter.
Og lige netop det aspekt har Finanstilsynet ikke forholdt sig til, da lovligheden på det område er et spørgsmål for ankenævnene og domstolene. Det fremgår af Finanstilsynets notatet fra februar 2020.
I den interne mailkorrespondance mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet går tilsynet dog skridtet videre i deres vurdering og skriver, at der intet ligger til hinder for, at ankenævnene eller domstolene vil kunne finde frem til, at negative renter er ulovlige.
Lektor i finansiel regulering Niels Skovmand Rasmussen mener, at myndighedernes fortolkninger skaber usikkerhed.
- Denne retsusikkerhed er ikke blot til skade for kunderne, men også bankerne selv, siger Niels Skovmand Rasmussen, lektor ved Syddansk Universitet.
Jyske Bank afviser brud på aftale
Til TV 2 oplyser Forbrugerombudsmanden, at man forventer at komme med en endelig afgørelse på sagen snarest muligt. Inden for de kommende måneder vil Jyske Bank således få svar på, om Forbrugerombudsmanden rent faktisk i sidste ende mener, at banken har brudt loven.
Indtil da vil Forbrugerombudsmanden dog ikke kommentere sagen, da den er igangværende og en lignende besked kommer fra Jyske Bank.
Afviser at give interview
Banken har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en mail skriver bankens kommunikationsdirektør, Erik Qvirin Hansen:
- Jyske Bank har den opfattelse, at de rentevilkår, der er aftalt med kunderne, kan rumme negativ rente. Bankens indførelse af negativ rente er sket ved individuel meddelelse til hver enkelt kunde og med et passende langt varsel til at give kunderne mulighed for at reagere, skriver han.
Direktøren mener desuden ikke, at Forbrugerombudsmanden har rejst en sag mod Jyske Bank, men blot at der er tale om en ”række høringsspørgsmål (…), som vi har svaret på”.
Domstolene må afgøre lovligheden
Dermed er det fortsat for tidligt at afgøre, hvor det hele ender.
Men hvis Forbrugerombudsmanden i sidste ende konkluderer, at negative renter er på kant med reglerne, kan perspektiverne være store.
Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, ser derfor gerne, at Forbrugerombudsmanden i så fald går hele vejen og får sagen prøvet civilretsligt ved en domstol.
Han mener, at spørgsmålene er for principielle til ikke at få klarlagt, hvor grænserne går.
- Jeg har egentlig god forståelse for bankerne og behovet. Men det er nu sådan en gang, at det ikke er ønsket og behovet, der skal afgøre det, men det legale grundlag. Og det, skal vi være helt sikre på, er i orden i en så principiel sag, siger Lars Krull.
Minister ser frem til en afklaring fra EU-Kommissionen
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, holder fast i tilsynets vurdering, men skriver i en mail, at tilsynet nu har sendt spørgsmålet videre til EU-Kommissionen og afventer deres udlægning af reglerne.
Men hvorfor Finanstilsynet først nu spørger EU-Kommissionen til råds om lovligheden her knap to år efter, at tilsynet gav bankerne grønt lys, har direktøren ikke svaret på.
Erhvervsminister, Simon Kollerup (S), ser frem til, at der kommer en afklaring af, hvordan den nuværende lovgivning skal tolkes.
Ministeren har ikke haft lyst til at stille op til interview, men skriver til TV 2, at han godt kan forstå, at forbrugerne reagerer på de negative renter.
-Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, hvad jeg mener i det spørgsmål. Derfor er jeg også glad for, at forbrugerne har en mulighed for at råbe op, når de oplever renterne som uretfærdige, skriver erhvervsminister Simon Kollerup.