Business

Udenlandske læger må vente år på dansk autorisation: - Det er jo helt tudetosset

Ansøgninger, som blev modtaget i februar 2019, bliver først nu behandlet hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Man behøver faktisk ikke lede så længe for at finde flere læger til de danske sygehuse.

Mens der er akut mangel på læger i Danmark, samler hundredevis af udenlandske lægers ansøgninger om en dansk autorisation nemlig støv hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi mangler arbejdskraften, og de her læger vil kunne gøre gavn

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

En af dem er Mohammed Altameemi, der drømmer om at bruge sin lægeuddannelse fra Irak på en dansk akutafdeling.

Selvom han allerede søgte om en dansk autorisation, da han for knap tre år siden kom til landet med sin familie, har han først nu fået svar på sin ansøgning.

- Jeg ringede flere gange til styrelsen, men de sagde, at jeg skulle vente og være tålmodig. Jeg ved godt, de er under pres på grund af corona, men jeg vil bare gerne hjælpe, siger han til TV 2.

Og ifølge både Lægeforeningen og Danske Patienter er det under al kritik.

Ansøgninger behandles først efter 33 måneder

Flere danske regioner har i den seneste tid meldt ud, at de er begyndt at udsætte planlagte behandlinger og operationer – blandt andet på grund af mangel på læger og sygeplejersker.

Der er dog langt fra mangel på uddannede læger som Mohammed Altameemi, der gerne vil træde til.

Det kom frem i sidste uge, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var kaldt i samråd for at redegøre for, hvordan han vil nedbringe ventetiden.

Gennem de seneste år er antallet af læger fra såkaldte tredjelande, der søger om en dansk autorisation, mere end firedoblet fra 130 i 2016 til 536 sidste år.

I alt har Styrelsen for Patientsikkerhed opbygget en pukkel på 1284 ansøgninger, hvor sagsbehandlingen endnu ikke er startet. Og lige nu behandles ansøgninger, som blev modtaget helt tilbage i februar 2019.

Her er kravene til en dansk autorisation

En læge uddannet uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz skal gennem seks trin for at få en dansk autorisation

Det vurderes først og fremmest, om ansøgerens uddannelse svarer til den danske og ikke er forældet. Det er den vurdering, som lige nu har en liggetid på 33 måneder.

Derefter skal ansøgeren bestå sprogtesten 'Prøve i Dansk 3', en skriftlig og mundtlig prøve i intern medicin og kirurgi samt et kursus i dansk sundhedslovgivning.

Ansøgeren skal herefter selv finde en evalueringsansættelse som læge, hvor kliniske kompetencer og kommunikative evner vurderes.

Til sidst kan ansøgeren søge om dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Det svarer til en ventetid på 33 måneder, og ifølge Magnus Heunicke er det "slet ikke godt nok".

- Vi er nødt til at få gjort noget ved det, og det vil jeg vende tilbage til, sagde sundhedsministeren under samrådet.

Og hos Lægeforeningen kalder formand Camilla Noelle Rathcke situationen for ”grotesk”.

- Det er jo selvfølgelig helt katastrofalt, at der ligger en bunke på et bord i flere år, inden der er nogen, der går i gang med at sagsbehandle.

Udenlandske læger vil gøre gavn

Ifølge Camilla Noelle Rathcke svarer antallet af lægeuddannede, hvis ansøgninger lige nu samler støv, til cirka en tredjedel af alle praktiserende læger i Danmark.

Og dem er der brug for, hvis de danske hospitaler skal holde hovederne oven vande.

- Vi er nødt til at buge de ressourcer, vi har. Så det er jo helt tudetosset, at vi har knap 1300 læger, vi potentielt kunne bruge i det danske sundhedsvæsen, som bare sidder og venter, siger hun.

Selv når Styrelsen for Patientsikkerhed begynder at behandle en ansøgning, venter der nemlig yderligere en årelang proces, hvor det sikres, at lægen lever op til danske krav.

Ifølge Camilla Noelle Rathcke er den proces helt nødvendig. Og derfor er det vigtigt, at den kommer i gang så hurtigt som muligt.

- Vi mangler arbejdskraften, og de her læger vil kunne gøre gavn. Efter en grundig proces vil vi få en masse gode kolleger som vil komme patienterne til gode, siger hun.

Kan ramme Danmark på lang sigt

Ifølge formand for Danske Patienter og tidligere hospitalsdirektør Klaus Lunding har det danske sundhedsvæsen gode erfaringer med udenlandske læger.

Selvom han ikke mener, at de kan ”løse alle problemer” på de danske sygehuse, er der derfor god grund til at sætte fart på behandlingen af deres ansøgninger.

- Det er jo helt uforståeligt, at der er læger, som gerne vil arbejde i sygehusvæsenet, og så ligger de i en støvet bunke inde i en styrelse, siger han til TV 2.

Samtidig frygter Klaus Lunding, at flaskehalsen kan ramme Danmark på lang sigt.

De lange behandlingstider kan nemlig gøre Danmark langt mindre attraktiv for udenlandske læger, der endnu ikke er kommet til landet.

- Det, synes jeg, er ærgerligt, for vi kommer også til at få brug for udenlandske læger i fremtiden, siger han.

- Jeg overvejede at give op

Efter flere års ventetid kalder Mohammed Altameemi svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed en "tidlig julegave".

Selvom han har arbejde som poder på et testcenter, har han nemlig været tæt på at kaste håndklædet i ringen og forsøge sig i et andet land.

- Jeg overvejede at give op. Efter så lang ventetid, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, og ikke kunne planlægge min fremtid, overvejede jeg at rejse igen, siger han.

Af hensyn til sin femårige datter valgte Mohammed Altameemi dog at se tiden an og vente.

Til foråret skal han til den skriftlige del af sin medicinske fagprøve. Men der kan stadig gå helt op mod et år, før han kan tage næste skridt.

Ved den mundtlige del af prøven er der nemlig kun plads til 36 ansøgere. Og får Mohammed Altameemi ikke plads, må han vente til november næste år.