Business

Virksomheder har nu så travlt, at det går ud over de ansattes trivsel

af Mikkel Walentin Mortensen

Virksomhederne har svært ved at skaffe det ekstra mandskab, som de egentlig har arbejde til.

Jesper Uggerhøj ved godt, at det kan blive en ond cirkel.

Som topchef for cateringvirksomheden Løgismose Meyers har han oplevet, hvordan manglen på arbejdskraft er blevet et problem for dem, der allerede er ansat.

- Når vi mangler folk i køkkenet, så har dem, der er her, mere at lave. De må løbe hurtigere. Når man har løbet hurtigt længe, bliver man træt både fysisk og mentalt, siger Jesper Uggerhøj og sætter fingeren på et problem, mange virksomheder lige nu kæmper med.

Arbejdsmarkedet mangler nemlig hænder i en grad, der ikke er set i adskillige år. Det bremser ikke blot den økonomiske vækst, men har også menneskelige omkostninger, mener Jesper Uggerhøj:

- Folk bliver udmattede, og stemningen på arbejdspladsen kan falde. På et tidspunkt kan det resultere i, at folk bliver syge.

Dårligere trivsel hos hver tredje

I en ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne svarer en tredjedel af de adspurgte, at trivslen på deres arbejdsplads er blevet dårligere som konsekvens af manglende arbejdskraft.

Det kan godt starte en ond spiral, hvor stress leder til sygemeldinger, og så bliver situationen forværret

Carl-Johan Dalgaard, økonomisk vismand og økonomiprofessor

Tal fra Topdanmark viser samtidig, at der i september og oktober var stor interesse for den sundhedsforsikring, virksomheder kan tegne hos forsikringsselskabet.

I de to måneder modtog Topdanmark således 13 procent flere henvendelser fra folk, der ønskede hjælp til psykiske skader sammenlignet med samme periode sidste år. Det kan eksempelvis være stress-relateret.

Ifølge Rasmus Ruby-Johansen, der er skadesdirektør i Topdanmark, skyldes stigningen, at der i øjeblikket ”er et ekstra tryk ude på arbejdspladserne”.

Og situationen bliver ikke bedre af, at virksomhederne har svært ved at skaffe det ekstra mandskab, som de egentlig har arbejde til.

Den onde spiral

Manglen på arbejdskraft er længe blevet diskuteret som en potentiel bremseklods for en ellers buldrende dansk økonomi.

Efter at den samlede danske økonomi skrumpede med godt tre procent sidste år, taler økonomer nu om, at væksten i 2021 kan blive omkring eller over fem procent. Det vil være den største stigning i en generation.

Men udsigten har også fået eksperter til at advare om risikoen for en såkaldt overophedning af økonomien.

Vismændene

Det Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

  • Rådets formandskab består af fire uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd.
  • I øjeblikket er det Carl-Johan Dalgaard, Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch.
  • De økonomiske vismænd er uafhængige og kommer med en økonomisk rapport to gange om året.
  •  Oveni har de i år også fået til opgave at være økonomisk vagthund over regeringens finanspolitik.

Ifølge overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard er det et problem for både den samlede økonomi og for de enkelte virksomheder, der har flere ordrer, end de kan betjene.

Men også medarbejderne bliver ramt:

- Medarbejderne bliver dødstresset, fordi de skal knokle ekstra, når der ikke er hjælp at hente. Det kan godt starte en ond spiral, hvor stress leder til sygemeldinger, og så bliver situationen forværret.

Perspektiv

Hvorfor kan økonomien køre for stærkt?

For et år siden snakkede man om tre scenarier, en V, U og L-krise, alt efter, hvor hurtig den økonomiske genoprettelse ville gå. Men et fald i BNP på 2,7 procent er bedre end selv det mest optimistiske scenarie fra Nationalbanken og Finansministeriet.

Grundlæggende set er det jo positivt, hvis økonomien brager afsted. Men faktisk kan det også komme til at gå for stærkt.

Typisk vil der ske det, at lønningerne presses op, fordi der er mangel på arbejdskraft. For at virksomhederne kan tjene de ekstra penge, de skal betale i løn, vil de derfor hæve priserne.

Det får folk til at købe mindre, og samtidig bliver vores eksport – når udlandet køber varer og produkter af danske virksomheder – mindre.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard vil konsekvensen være, at den økonomiske fest bliver kortere end den ellers kunnet have været.

Vinterens vigtigste opgave

Carl-Johan Dalgaard peger derfor på, at man er nødt til at få flere ud på arbejdsmarkedet, selvom beskæftigelsen allerede er rekordhøj.

Hvordan det kan gøres, sidder politikerne i øjeblikket og forhandler om på baggrund af regeringens oplæg ’Danmark kan mere 1’, der blev præsenteret i starten af september.

Et af de store stridspunkter har været udenlandsk arbejdskraft, og hvor let eller svært det skal være at hente medarbejdere til Danmark fra andre lande.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til TV 2, at han godt ved, at det haster med en aftale.

Han betegner det samtidig som en af vinterens ”vigtigste opgaver”, og henviser til den trepartsaftale, regeringen indgik med arbejdsgiverne og arbejdstagerne 6. oktober.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard advarer dog om, at det kan være ganske vanskeligt at øge arbejdsudbuddet, hvis ikke man er villig til at lukke flere udlændinge ind:

- Hvis vi piller ved ting, der knytter sig til skatter, ydelse eller andet, så er det, hvad vi økonomer kalder strukturpolitik. Der skal man holde tungen lige i munden, for strukturpolitik har vi også, når det ikke går for hurtigt på arbejdsmarkedet. Det er problemet med en hel masse tiltag, man kunne finde på, siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

- Det tager også noget tid, inden det manifesterer sig, og så risikerer man, at situationen allerede er overstået, inden det får nogen effekt.