Business

Mærsk vil have alle ansatte vaccineret – men er et krav lovligt?

Det er svært at se, hvordan Mærsk kan kræve, at alle danske kontoransatte skal lade sig vaccinere, vurderer eksperter.

Vil man møde ind på A.P. Møller - Mærsks kontorer i Danmark, skal man være vaccineret mod coronavirus.

Sådan lyder beskeden ifølge Berlingske fra den danske rederigigants topchef, Søren Skou, til de ansatte på blandt andet selskabets hovedkontor i København.

Mens der vil gælde andre regler på blandt andet havne og i varehuse, vil Mærsk inden for de næste tre måneder rulle "et krav ud om vaccination" for kontoransatte både i Danmark og resten af verden.

Og ifølge Mærsks vicepræsident, Caroline Pontoppidan, er det "et helt naturligt" skridt.

- Der er et meget, meget stærkt ønske fra Mærsk om, at vi lader os vaccinere for dermed at kunne passe på hinanden, siger hun til TV 2

Men kan virksomheder overhovedet kræve, at ansatte i Danmark skal være vaccineret?

Det har TV 2 spurgt to eksperter i arbejdsret om.

Hvis de holder fast i et krav, vil det ikke overraske mig, om det ender med en domstolsprøvelse eller ved Arbejdsretten

Natalie Videbæk Munkholm, lektor og forsker i arbejdsret og EU-ret ved Aarhus Universitet

Ansatte bestemmer selv over deres krop

I Danmark er udgangspunktet, at arbejdsgivere kun må opstille krav, der er vigtige for, at de kan passe deres arbejde, til ansatte.

Det fortæller lektor Natalie Videbæk Munkholm, der forsker i arbejdsret og EU-ret på Aarhus Universitet.

- Hvad medarbejderne gør med deres helbred, er i udgangspunktet arbejdsgiveren uvedkommende. Det, arbejdsgiveren har købt i ansættelseskontrakten, er deres arbejdskraft, tid og evner, siger hun til TV 2.

Men der er undtagelser.

Eksempelvis har mange virksomheder regler for ansattes påklædning, hår eller tatoveringer, fordi det har betydning for virksomhedens image, at de ansatte har en professionel og neutral fremtoning.

Ud over de regler og krav, der kun gælder i arbejdstiden, kan virksomheder også blive nødt til at lave regler, der gælder efter fyraften – eksempelvis forbud mod stoffer og alkohol eller bestemte fritidsaktiviteter.

Fælles for kravene er dog altid, at de skal kunne begrundes med et driftshensyn – altså hensynet til de opgaver, virksomheden eller medarbejderne skal løse.

Sådan lyder det fra Christian Højer Schjøler, der er lektor med speciale i arbejdsret på Syddansk Universitet.

- Man må ikke gå længere, end hvad driftshensynene kan trække. Det må hverken være vilkårligt, krænkende eller til ulempe for medarbejderen, siger han til TV 2.

Krav om vaccination er "et væsentligt indgreb"

Ifølge de to lektorer er det svært at se, hvordan Mærsk kan have tilpas tungtvejende driftshensyn til ligefrem at kræve, at samtlige ansatte på selskabets danske hovedkontor skal være vaccineret.

Ifølge Natalie Videbæk Munkholm er det nemlig "et væsentligt indgreb" i en medarbejders selvbestemmelse over egen krop.

- Jeg kan ikke se, hvorfor kontoransatte skulle afkræves en vaccination for at kunne varetage deres arbejde. Men for dem, der ofte rejser til steder, hvor smitten er stor, kan det godt være inden for rammen, siger hun.

Også Christian Højer Schjøler vurderer, at der kan være en legitim grund til at kræve et vaccinestik af ansatte, der ofte rejser til lande, hvor vaccinen er et krav.

Og faktisk er det ikke helt uhørt, at nogle danskere må lade sig vaccinere for at møde på arbejde.

Selvom der er tale om et absolut undtagelsestilfælde, har det nemlig længe været et krav, at kloakarbejdere er vaccineret mod eksempelvis stivkrampe og polio, fortæller Christian Højer Schjøler:

- Men det er umiddelbart det eneste sted, man stiller så indgribende et krav. Og det er af hensyn til medarbejdernes sundhed, fordi de har med spildevand og afløb at gøre.

Selv hvis ingen kontoransatte hos Mærsk bliver fyret på grund af manglende vaccine – men i stedet sendes på hjemmearbejde uden foregående aftale – holder et formelt krav ifølge de to eksperter ikke juridisk.

Medarbejderne har nemlig ret til at forvente, at de aftalte arbejdsvilkår overholdes, og at der kun sker mindre ændringer undervejs.

- Hvis man vil ændre vilkårene væsentligt, som for eksempel ved at indføre hjemmearbejdspladser, skal det ske efter aftale eller med et varsel, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Det vil ikke stå uprøvet hen

Ifølge Mærsks vicepræsident er selskabet stadig ved at undersøge, hvordan vaccinepolitikken skal føres ud i livet.

- Men vi kommer ikke til at gøre noget, der er ulovligt. Og vi kommer ikke til at gøre noget, der er i strid med de kontrakter, vi har indgået. Men vi kommer til at presse på for, at folk bliver vaccineret, siger Caroline Pontoppidan.

Ifølge Christian Højer Schjøler vil et formelt krav til de ansatte dog være "en prøveballon".

- Påståede kloge hoveder som mig kan have en holdning til det. Men vi finder først for alvor ud af, om det er inden for ledelsesrettens rammer, når det bliver prøvet for en retsinstans, siger han.

Derfor forventer både Christian Højer Schjøler og Natalie Videbæk Munkholm også, at et egentligt krav vil ende i retten.

I sidste ende er det nemlig op til en domstol, om den slags krav er inden for lovens rammer.

- Hvis de holder fast i et krav, vil det ikke overraske mig, om det ender med en domstolsprøvelse eller ved Arbejdsretten. Et krav om vaccination af almindeligt personale er nyt, og det vil nok ikke komme til at stå uprøvet hen, siger Natalie Videbæk Munkholm.