Lippert

Økonomer overså afgørende faktor, da boligmarkedet tog fusen på dem

Den største øjenåbner for økonomisk overvismand under coronakrisen har været, hvor meget vores sociale aktivitet påvirker økonomien.

Lad os begynde med at spole tiden tilbage til foråret 2020.

Coronapandemien rasede. Danskerne var sendt hjem fra arbejde. Og sociale aktiviteter var ikke eksisterende.

Det Økonomiske Råd skulle komme med en forudsigelse på, hvordan den situationen ville påvirke økonomien i Danmark. En forudsigelse, der endte med at slå fuldstændig fejl.

Det Økonomiske Råd - med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen - vurderede, at huspriserne ville falde mellem 8 og 11 procent som konsekvens af pandemien. Men det modsatte er sket.

Huspriserne er steget med 15 procent, og boligmarkedet er glohedt. Det fremgår af den halvårlige redegørelse fra Det Økonomiske Råd, der udkom tirsdag.

- Hvad var det, I overså?

- Noget af det skal tilskrives, at de forudsætninger, vi lagde ind i forudsigelserne, ikke holdt stik. Det var for eksempel, at vi troede, at renterne var på vej op, og så faldt de. Og vi havde ikke kendskab til de stimulipakker, som efterfølgende succesfuldt var med til at understøtte økonomien, siger økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard i programmet 'Lippert'.

Nedluknings-effekt kom bag på overvismand

Så er der også en anden faktor, som ingen økonomer havde taget højde for. Nemlig den sociale betydning af, at vi tilbragte mere tid i hjemmene.

- Selve nedlukningen kan være helt eller delvist ansvarlig for, at vi har set den ekstra stigning i priserne. Idet vi alle sidder derhjemme, begynder vi at reflektere over den bolig, vi har, og om den er ideelt indrettet. I nogle kvarterer bliver det måske til hjemmesløjd, mens det i andre bliver til, at vi skal have en ny bolig, siger Carl-Johan Dalgaard.

Boligmarkedet blev under coronakrisen også nemmere at besigtige for køberne, hvilket økonomerne heller ikke havde tænkt ind i deres beregninger.

- Når vi sidder hjemme, bliver det også nemmere at søge bolig, fordi du i højere grad kan planlægge din dag på en helt anden måde. Du kan lettere følge op og gå ud og se på boliger. Det betyder, at boligmarkedet kommer til at fungere mere effektivt. Matchet mellem køber og sælger bliver bedre, siger overvismanden.

- Så hvad tager du med dig videre i din bog om økonomiske teorier og forudsigelser efter denne periode?

- At forbrug og aktivitet er utrolig interaktionsintensivt. Det betyder, at der er utrolig meget af vores forbrug, som er afledt af, at vi er sociale individer, og vi omgås med hinanden. Det har været en øjenåbner, hvor stor betydning det har for økonomien, når al social aktivitet stopper. Det har været en indsigt.

- Så det er meget muligt, at vores måde at tænke på boligmarkedet på er blevet varigt påvirket af det, vi har været igennem.

Boligboble eller coronaeffekt?

De økonomiske vismænd var ikke de eneste, der tog fejl af coronapandemiens betydning for boligpriserne. Det gjorde nærmest samtlige økonomer. De var enige om, at huspriserne ville falde markant.

Men her på den anden side er de til gengæld ikke enige om, hvordan vi så skal håndtere, at priserne har gjort det modsatte - skudt i vejret.

Nationalbanken har foreslået at lave et indgreb på markedet. Men det mener Det Økonomiske Råd og Carl-Johan Dalgaard ikke.

Han tvivler nemlig på, at der er tale om en decideret boligboble, som vi så det under finanskrisen. Han ser prisudviklingen som en afledt effekt af coronapandemien. Men det er noget, de holder øje med i Det Økonomiske Råd.

- Hvad skal der så være til stede, for at du mener, det er nødvendigt med et indgreb?

- Så skal vi være i en situation, hvor det ligner et bobleforløb. Dels kigger du på prisudviklingen og tempoet, men der er også andre indikatorer, der skal være til stede, siger Carl-Johan Dalgaard og peger på blandt andet udlånsvækstens acceleration.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.