Business

Asiens rigeste mand skal masseproducere danskers opfindelse

En del af maskinen er opfundet i Henrik Stiesdals egen kælder, og den skal gøre grøn brint billigere end nogensinde før.

Snart kan en dansk opfindelse få en afgørende rolle i Indiens grønne omstilling.

Sammen med sine cirka 75 medarbejdere har den danske vindmøllepioner Henrik Stiesdal udviklet brintelektrolysemaskinen ’HydroGen Electrolyzer’.

Og nu skal den masseproduceres på en ny ”gigafabrik” drevet af indiens største industrivirksomhed, Reliance Industries.

Det er jo noget andet end vindmøller, så jeg var på udebane

Henrik Stiesdal, administrerende direktør i Stiesdal A/S

Det faldt på plads, efter Henrik Stiesdal i denne uge underskrev en aftale med det indiske konglomerat i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens (S) statsbesøg i Indien.

Ifølge Reliance Industries administrerende direktør Mukesh Ambani, der siges at være asiens rigeste mand, er det et vigtigt skridt for at sætte skub i Indiens grønne omstilling.

- I samarbejde med Stiesdal stiler vi mod at nå vores mål om at tilbyde brintenergi for under 1 dollar per kilo indenfor et årti, siger han i en pressemeddelelse.

Stod bag verdens første havvindmøllepark

Henrik Stiesdal har fået mange tilnavne gennem tiden – blandt andet vindmølleindustriens 'grand old man' og ’Mr. Wind Power.’

Han står bag flere hundrede opfindelser og patenter og har modtaget en lang række priser for sine bidrag til udviklingen af blandt andet vindmøller.

Indtil 2015 var han teknologidirektør for Bonus Energy, som i 2004 blev overtaget af energigiganten Siemens og omdøbt til Siemens Wind Power.

Her var hans opfindelser med til at gøre virksomheden til den største enkeltleverandør af vindkraft i Danmark. Og da verdens første havvindmølleprojekt blev sat i vandet ud for Lolland, var han manden bag.

I dag er Henrik Stiesdal direktør i virksomheden Stiesdal A/S, som han selv har grundlagt. Men han insisterer fortsat på selv at have tingene mellem hænderne.

Derfor har han også selv opfundet en del af det nye elektrolyseapparat i sit eget hjem.

- Det er jo noget andet end vindmøller, så jeg var på udebane. Og det duede ikke, for jeg måtte forstå, hvad vi snakkede om, så jeg satte en forsøgsopstilling op hjemme i kælderen for at blive fortrolig med det, fortæller han.

- Det er trædestenen fra grøn el til grønne brændstoffer

Langt de fleste har faktisk selv eksperimenteret med den slags elektrolyseapparat, Stiesdal nu skal masseproducere i Indien.

Elektrolyse, hvor man sætter strøm til vand for at spalte det til grunddelene ilt og brint, er nemlig en del af fysikundervisningen i folkeskolen.

Når brinten så brændes af igen, er det eneste restprodukt vand og energi. Så bruger man strøm fra vindmøller og solceller til at producere gassen, får man et grønt brændstof.

Ifølge Henrik Stiesdal kan det blandt andet bruges til at erstattet fossile brændstoffer, hvor el ikke er en mulighed – eksempelvis i lastbiler, oceangående skibe og en række industriprocesser.

- Det er trædestenen fra grøn strøm til grønne brændstoffer, grøn plastik og grøn gødning. Alt det starter med brint, fortæller han.

Derfor har Stiesdal A/S med hjælp fra eksperter på DTU brugt deres viden fra vindmølleindustrien til at udvikle et elektrolyseapperat, der skal gøre brinten billigere end nogensinde før.

Eksempelvis har eksperimenterne i Henrik Stiesdals kælder resulteret i en måde at gøre apparatets elektroder mere effektive.

- Det er ikke rocket science, men vi har fået det lavet, så det er så effektiv som muligt og så billigt som muligt, fortæller han.

Indien vil være centrum for grøn brint

Aftalen med Reliance Industries betyder, at elektrolyseapperatet vil blive sat i masseproduktion i Indien inden for de næste par år.

I en tale til selskabets aktionærer i juni annoncerede Mukesh Ambani investeringer for knap 65 milliarder kroner i nye energiformer – eksempelvis brint.

Og i august lovede Indiens premierminister Narendra Modi en national ”brintmission”, som skal gøre landet til ”et globalt centrum for produktion og eksport af grøn brint”.

- Vi er helt overbeviste om, at vi i hvert fald vil kunne konkurrere med sort brint, der er lavet på naturgas, hvor CO2 bare lukkes ud i atmosfæren, fortæller Henrik Stiesdal.

I sidste ende stiler han dog efter, at den grønne brint endda bliver et endnu billigere brændstof end naturgas.

For så kommer den grønne omstilling ”helt af sig selv”, mener han.