Business

Kold vinter kan blive et problem på aktiemarkedet, spår chefstrateg

Frygten er en kombination af stagnerende vækst og høj inflation.

Det er de færreste dage, der er en direkte sammenhæng mellem vejret og temperaturen på aktiemarkedet.

Men denne vinter kan blive anderledes.

Priserne på både naturgas, strøm og olie er nemlig steget så meget de seneste uger, at det kan ende ud i en energikrise, mener Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank.

Risikoen for en sådan krise har skabt uro på aktiemarkederne, der siden august er kørt mere ned end op.

- Der er en nervøsitet i markedet i forhold til, om vi er på vej ud i en regulær energikrise. Frygten for, at vi får energimangel og nogle meget høje energipriser, har sat sig i markedet, siger Frank Øland.

Prisen er nidoblet

Kigger man på de tørre tal, er det ikke svært at få øje på problemet:

Prisen på naturgas er nidoblet siden sidste efterår. Strøm koster i dag tre gange så meget, og olien skal man i træskolængder betale dobbelt så meget for, sammenlignet med hvad man gjorde sidste september.

Det viser tal, Dansk Energi har trukket for TV 2.

For de fleste danskere kan prisstigningerne allerede aflæses i både elregningen og ved benzinstanderen.

Men for virksomheder, der ofte har store udgifter til gas, strøm og olie, er problemet så meget desto større.

Et eksempel er cateringvirksomheden Jespers Torvekøkken, der leverer mad til kantiner og frokostordninger. Her kommer prisstigningerne på strøm til at koste en million kroner om året, anslår administrerende direktør Ronny Saul.

- Det betyder, at vi skal bruge en masse penge, som vi ikke havde budgetteret med, siger direktøren og fortæller, at regningen i sidste ende nok ender hos forbrugerne, der dermed kommer til at betale mere for maden.

Frygten for stagflation

Selvom det kan være svært helt at se koblingen mellem snefald og aktiefald, kan begge dele påvirke – og blive påvirket af – den samlede økonomi.

Det er derfor, at uvejr i vejrudsigten kan blive til uvejr på aktiemarkedet.

I sidste ende kan aktiemarkedet stå og falde med, om vi får en mild eller en hård vinter

Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank

Hvis energipriserne stiger kraftigt, kan der nemlig ske to ting, siger Frank Øland fra Danske Bank.

Den ene er, at inflationen – og dermed priserne – stiger, hvilket eksemplet med Jesper Torvekøkken viser. Og stiger inflationen pludselig markant, kan det få centralbankerne til at hæve renterne, advarer chefstrategen.

Den anden ting, der kan ske, er, at produktionen kan blive så dyr for nogle virksomheder, at de vælger at skrue ned for deres tempo. Det vil gå ud over den økonomiske vækst.

På økonomisprog kalder man kombinationen af stigende inflation og stagnerende vækst for "stagflation".

- Stagflation er et rigtig kedeligt scenarie at se ind i, og energipriserne er altså blevet en katalysator for, at vi kan være på vej derhen. Det skræmmer aktiemarkedet, siger Frank Øland og tilføjer:

- I sidste ende kan aktiemarkedet stå og falde med, om vi får en mild eller en hård vinter på den nordlige halvkugle.

Kolde vintre og varme somre

Årsagerne til de stigende energipriser er både mange og sammenfiltrerede, lyder det fra Lars Aagaard, der er administrerende direktør i erhvervs- og interesseorganisationen Dansk Energi.

Dels var der en hård vinter i både USA og Europa sidste år, der gjorde, at der blev brugt mere naturgas end normalt til at opvarme bygninger. Dels var det en varm sommer i Asien, der omvendt krævede energi til at holde indendørstemperaturen nogenlunde tålelig.

Dernæst har det blæst mindre, end det plejer, så vindmøllerne har snurret lidt mindre. Det har igen fået gasforbruget til at stige lidt. Samtidig har det regnet mindre end normalt i Norge, hvilket har betydet, at vandkraftværkerne har produceret mindre strøm end normalt.

- Der er ikke blevet skruet op på udbudssiden af naturgas, i takt med at efterspørgslen er steget. Det har fået priserne til at stige, siger Lars Aagaard og kalder situationen "vildt dramatisk".

Han peger på, at løsningen på den lange bane er at bygge flere vindmøller og solceller, men omvendt ved han godt, at det næppe lader sig gøre hen over de kommende måneder:

- Vi må i stedet håbe, at vejret er med os, så det ikke bliver en iskold vinter, at russerne øger deres leverance af naturgas til os, og at forbrugerne og industrivirksomhederne kigger på, om de kan bruge noget mindre energi, mens økonomien stadig bliver holdt i gang.