Business

Aftale om arbejdskraft på plads: - Den løser selvfølgelig ikke alle problemer

Selvom aftalen skyder flere ressourcer efter at få ledige i job, skal man ikke forvente nogen stor effekt, vurderer professor.

Onsdag formiddag har arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen og kommunerne landet en aftale, som skal sikre flere hænder på arbejdsmarkedet.

Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 efter forhandlingerne.

- En, synes jeg, rigtig fornuftigt og balanceret aftale, som selvfølgelig ikke løser alle problemer, men som er et væsentligt skridt til at gøre en forskel ude i virkelighedens verden, siger han blandt andet.

Særligt servicebranchen og byggefirmaer er lige nu udfordret af mangel på arbejdskraft, og derfor skal aftalen gennem de kommende to år hjælpe med at matche virksomheder og jobsøgende.

Med aftalen afsættes i alt 84,6 millioner kroner i 2022 og 2023. Aftalen indeholder blandt andet:

  • En særlig indsats, som skal hjælpe ledige seniorer i job. Blandt andet indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.
  • Aktiviteter for studerende, der er tæt på at være færdige med deres uddannelse, for at få dem hurtigere i job.
  • En pulje på i alt 30 millioner, som a-kasser og kommuner kan søge til at styrke deres jobformidling til brancher, der mangler hænder.
  • En kortere frist for dagpengemodtagere til at dokumentere jobsøgning overfor a-kasser, hvis der er tvivl om personens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forkortes fra tre til to måneder.
  • Rekrutteringen af faglærte fra resten af EU udvides for brancher, der mangler arbejdskraft. Blandt andet skal et nyt samarbejde rekruttere svenskere til job i hovedstadsområdet.
  • Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilføres 12 millioner til at sænke sagsbehandlingstiden for udenlandsk arbejdskraft.

I udkastet til aftalen, som TV 2 allerede tirsdag var i besiddelse af, var blandt andet et krav om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere efter tre måneder i systemet skulle søge og kunne tage et arbejde hvor som helst i Danmark.

Det er fjernet fra den endelige aftale.

- Man bruger de våben, man allerede har

Spørger man Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand, er aftalen ikke noget nybrud.

- Man bruger de våben, man allerede har, og prøver at give lidt flere ressourcer til det. Det er også vigtigt i den her situation, hvor der mangler arbejdskraft, siger han til TV 2.

Og selvom aftalen alt andet lige vil få arbejdsmarkedets tandhjul til at dreje lidt hurtigere og lettere, forventer professoren ikke nogen stor jobeffekt.

Aftalen nævner dog heller ikke arbejdsudbuddet - altså at få danskerne til at ville arbejde mere.

Og det er der ifølge beskæftigelsesministeren en god grund til. For den opgave ligger på Christiansborg, hvor regeringens reformudspil 'Danmark kan mere 1' fortsat bliver drøftet.

- Målet med den her trepartsaftale har været at se på, hvilke knapper og håndtag der kan drejes på, for hurtigere at få tilvejebragt den arbejdskraft, som står til rådighed, siger Peter Hummelgaard.