Dobbeltboble kan skabe historisk krise, advarer ekspert fra finanskrisen
Jesper Rangvid kortlagde finanskrisens årsager og konsekvenser. Nu sender han en dyster advarsel.
Det er sjældent, at lange interviews med pengeprofessorer skaber store overskrifter.
Men fredag var en undtagelse.
På forsiden af dagbladet Børsen toner CBS-professor Jesper Rangvid frem med en advarsel, der både er dyster og opsigtsvækkende:
Dyster fordi han frygter, at vi kan stå over for én af de værste økonomiske kriser i flere årtier.
Opsigtsvækkende fordi Rangvid er manden, der blev sat til at kortlægge finanskrisens årsager og konsekvenser, så de samme fejl ikke blev begået én gang til.
- Aktiemarkedet og boligmarkedet ser meget, meget dyrt ud. Hvis både et overophedet aktie- og boligmarked falder samtidigt, står vi i en situation, som vi ikke har prøvet før. Det er bekymrende, siger Ragnvid i interviewet med Børsen.
Hvis boblen brister
Når Jesper Rangvid skal forsøge at placere omfanget af den krise, vi potentielt står over for, hvis boblerne bristerne, lander han et sted midt imellem nogle af de seneste:
Han forventer således ikke en helt lige så dyb krise som finanskrisen, der fra 2008 og en lille håndfuld år frem martrede alverdens økonomier.
Men han frygter, at det kan blive værre end tiden efter it-boblen, der i starten af årtusindet kastede grus i maskineriet.
Mens finanskrisen blev båret frem af store fald på boligmarkedet, var it- eller dot.com-boblen særligt forårsaget af en større nedtur på aktiemarkedet.
Men det særlige ved situationen denne gang er, at både aktie- og boligmarkedet er skruet så højt op, at priserne potentielt vil falde betragteligt, advarer professoren.
Priserne er "nærmest eksploderet"
I et efterfølgende interview med TV 2 siger Jesper Rangvid, at både hus- og aktiepriserne er steget gennem de seneste næsten ti år, men at priserne under coronakrisen ”nærmest er eksploderet”.
Kigger man på tallene, er det ikke svært at se, hvorfor Rangvid har den holdning:
I 2019 steg det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, således 26 procent. Sidste år steg det mere end 33 procent, og i år er aktierne i gennemsnit vokset cirka 11,5 procent, selvom september var dyr for danske aktieejere.
På husmarkedet har udviklingen været omtrent lige så markant. Uanset om man kigger på villaer, rækkehuse eller ejerlejligheder, og ligegyldigt om man fokuserer på eftertragtede områder som de største byer eller hele landet i gennemsnit, er priserne kun gået én vej: Op.
Faktisk har prisstigningerne været så store, at flere eksperter og organisationer har anbefalet et indgreb. Måske mest markant har opfordringen været fra Det Systemiske Risikoråd med Nationalbankens direktør Lars Rohde i spidsen.
Også Jesper Rangvid har tidligere anbefalet, at der blev grebet ind mod de hastigt voksende huspriser.
Én ting adskiller fra de største kriser
Over for TV 2 peger Jesper Rangvid på centralbankernes pengepolitik som en central del af årsagen til, at økonomien nu potentielt er på krisekurs.
Det er centralbankerne, der siden finanskrisen har gjort det meget billigt at låne penge, fordi de har holdt renterne historisk lave. Det er typisk et værktøj, centralbankerne tager i brug, når økonomien er i knæ, og man gerne vil hjælpe forbruget i gang for at få de økonomiske hjul til at rulle.
Samtidig er der under coronakrisen blevet tilført adskillige milliarder til både den danske og den globale økonomi for at modgå de økonomiske konsekvenser af pandemien og de medfølgende restriktioner.
Det har spillet en central rolle i, at både aktie- og boligpriserne er blevet skruet op på en ”usund måde” under coronakrisen, mener Rangvid.
- Både aktie- og boligmarkedet skal være ok dyrt, men pointen er, at det nu nærmest er eksploderet til et niveau, hvor det er meget svært at se det fortsætte, siger Jesper Rangvid til TV 2.
Trods krisesnakken understreger han dog også, at det ikke er sikkert, at en så alvorlig krise kommer.
Tværtimod buldrer økonomien afsted, og der er nogle af de mest alvorlige fejltrin fra finanskrisen, som vi trods alt er fri for denne gang.
Det er særligt skærpede låneregler og mindre udlån, Rangvid hænger sin hat på.
I tiden op til finanskrisen lånte bankerne ”ud til højre og venstre”, siger han til TV 2, og det er trods alt ikke tilfældet denne gang.
Hvis det pludselig ændrer sig, og udlånsvæksten stiger markant, kan omfanget dog blive et helt andet, siger CBS-professoren til Børsen:
- Det (niveauet af udlån, red.) er den eneste årsag til, at jeg ikke forudser en gentagelse af finanskrisen i 2008 eller det store krak i 1929. Simpelthen.