Business

Kina har et problem, og Evergrande er kun toppen af højhuset

I årtier har højhuse og bygninger drevet den kinesiske økonomi. Det ser ud til at være slut.

Næsten 400 meter skal højhuset Evergrande Center ifølge planerne rage op over megabyen Shenzhen i det sydøstlige Kina.

Projektet er ejet af og navngivet efter ejendomsudvikleren Evergrande, og på toppen af højhuset skal virksomhedens logo være synligt fra alle vinkler, kan man se på tegningerne. Med sine 71 etager vil bygningen, når den står klar i 2024, være blandt verdens højeste.

Sådan var i hvert fald planerne.

Men nu er Evergrande kommet i modvind, fordi et bjerg af gæld truer med at vælte hele virksomheden omkuld.

Den gamle taktik med bare at bygge, bygge og bygge virker ikke længere

Leland Miller fra konsulenthuset China Beige Book

I årtier har selskabet redet på det byggeboom, den kinesiske centralmagt i Beijing har brugt som vækstmotor for hele landet, men nu er fundamentet under begyndt at slå revner.

Evergrande er dog slet ikke det egentlig problem, advarer eksperter. Virksomheden er kun et symptom på en langt større udvikling.

Plads til 90 millioner mennesker

Skal man forklare, hvordan Evergrande og det kinesiske boligmarked er endt i den situation, det står i nu, kan man begynde mindst tre steder.

Det første sted, man kunne starte, er i 90’erne, hvor reformer frigjorde boligmarkedet og skabte et historisk stort boligboom, der blev en løftestang for hele den kinesiske økonomi.

Resultatet blev megabyer, der voksede frem på ingen tid, og spøgelsesbyer, hvor det eneste, der manglede, tilsyneladende var beboere til de nyopførte lejligheder.

Til Financial Times har konsulenten Logan Wright beregnet, at der i øjeblikket står nok tomme boliger i Kina til, at 90 millioner mennesker kunne flytte ind i morgen, uden at nogen måtte overdrage nøglerne til deres hoveddør.

Hvis man er i tvivl om overudbuddet af boliger, kan man blot kigge på en video fra byen Kunming i sommer:

Her blev 14 store og næsten færdigbyggede boligblokke sprængt til ruiner, fordi de havde stået i syv år, uden at nogen havde bygget dem færdige.

Bygge, bygge, bygge

Det næste sted, man kunne begynde fortællingen om det kinesiske boligmarked, er ved en partikongres i oktober 2017, hvor Kinas leder Xi Jinping sagde én sætning, der formentlig fik gys frem hos ejendomsudviklere i hele landet:

- Boliger er til at bo i, ikke til spekulation, lød det fra den kinesiske præsident.

Det satte en udvikling i gang, der direkte kunne afmåles i aktiekursen for blandt andre Evergrande.

Det tredje sted, man kunne sætte fingeren, er ved samme præsident tre år senere.

Her introducerede Xi Jinping og hans kommunistparti et økonomisk regelsæt, der blandt andet består af tre såkaldte ”røde streger”.

Stregerne, som virksomheder ikke må overtræde, handler blandt andet om forholdet mellem gæld og aktiver, og har grundlæggende til formål at nedbringe gælden hos nogle af Kinas største ejendomsudviklere for at tage lidt af luften ud af det kinesiske boligmarked.

- Der er en anerkendelse af, at den gamle taktik med bare at bygge, bygge og bygge ikke virker længere, og at det faktisk er begyndt at blive farligt, har Leland Miller fra konsulenthuset China Beige Book sagt til Financial Times.

Vækstmiraklet

Med det historiske byggeboom, megabyerne, videoen fra Kunming og de politiske vinde, der blæser fra Beijing, er man inde ved kernen af det problem, Evergrande er et symptom på.

I årtier har væksten i hele Kina været bundet op på, at ejendomsudviklere byggede mere og mere.

Lidt forsimplet var modellen for at vækste hurtigst muligt, at man brugte pengene fra det ene projekt til at betale for det næste, og at man i mellemtiden gik i banken for at låne til at bygge endnu mere, endnu hurtigere.

Det har været hemmeligheden i det, der er blevet betegnet som det kinesiske vækstmirakel.

For mange var prisen ligegyldig, for boligmarkedet – og hele den kinesiske økonomi – voksede med en hast, der kunne absorbere det hele.

Men nu truer en faldende urbanisering, mindre byer, en enormt overflod af boliger og ikke mindst Xi Jinpings nye økonomiske linje.

Højhuset er, så at sige, blevet så højt, at det er begyndt at svaje i vinden.

Det nye Kina

Ifølge flere eksperter, Financial Times har talt med, står hele den kinesiske økonomi over for et større skifte.

Hvor bruttonationalproduktet i starten af 00’erne voksede med cirka 10 procent om året, faldt det tal til cirka 7,5 procent i årtiet, der fulgte.

Nu, i 20’erne, spår eksperter, at væksten kan komme helt ned på to-fire procent om året, hvilket blandt andet skyldes Xi Jinping og centralmagtens nye strategi, der kaldes ”fælles velstand”.

- Sloganet ”fælles velstand” er en ændring i fortællingen, der baner vejen for et skifte i vækstmodellen. Det gør klart, at et fald i BNP-væksten ikke er en fiasko for det kinesiske kommunistparti, siger Leland Miller, til Financial Times.

For resten af verden kan det skifte dog blive dyrt.

I årevis har Kina udgjort mere end en fjerdedel af den samlede økonomiske vækst i verden, viser en opgørelse fra den internationale valutafond, IMF.

Men nu kommer der altså røg ud af vækstmotoren.