Her er årsagerne til at verdenshandlen er i knæ
Et par af Danmarks største virksomheder har tjent milliarder på situationen.
Måske er det en PlayStation 5, du stadig leder efter. Måske er du gået forgæves efter vådservietter.
Eller måske har du oplevet lange leveringstider og stigende priser.
I en nærmest perfekt storm af coronanedlukninger, uheldige sammentræf og globalisering i yderste potens, mangler forbrugere over hele verden lige nu en lang række varer.
Det gælder også i Danmark, hvor det økonomiske opsving på bagkant af pandemien potentielt kan blive hæmmet af manglende varer og udskudte leveringer.
Men hvad skyldes krisen egentlig?
TV 2 har undersøgt sagen.
En anden slags krise
Det er tidligere blevet sagt, at coronakrisen ikke var en efterspørgselskrise, men en udbudskrise.
Det betyder, at problemet under coronakrisen aldrig har været vores lyst til at bruge penge – men vores mulighed for det.
Mens pandemien har været enormt dyr for nogle, har de fleste danskere fået flere penge på deres opsparing.
Det skyldes dels, at der er blevet skubbet en masse penge ud i samfund verden over for at holde de økonomiske hjul i gang, men også at vi ikke har kunnet bruge penge på eksempelvis oplevelser som koncerter, fodboldkampe eller museumsbesøg.
I stedet har vi købt flere varer – efterspørgslen er steget, som det hedder – uden at der er blevet skruet op for produktionen. Udbuddet er altså forblevet det samme.
Når man ganger den mekanisme op over store dele af verden, ender man med et mismatch, der kan mærkes, når man står i butikkerne eller forsøger at handle online.
De dyre coronatilfælde
En af årsagerne til, at det har været vanskeligt at øge udbuddet – fremstille mere – har været coronapandemien.
I starten af krisen lukkede store fabrikker i Kina, hvor en lang række af de varer, vi køber i Vesten, bliver fremstillet. Det betød, at produktionen faldt i en periode.
Samtidig har ganske få coronatilfælde henover foråret og sommeren fået stor betydning, fordi de har medført omfattende nedlukninger.
I forsommeren lukkede én af verdens største containerhavne, Yantian-havnen i det sydøstlige Kina, eksempelvis en måned, fordi en håndfuld havnearbejdere testede positiv for virussen.
Efterfølgende var det Ningbo-havnen ved Shanghai, en anden af verdens største containerhavne, der lukkede delvist ned, fordi to medarbejdere fik corona.
Derfor kan få coronatilfælde få enorme økonomiske konsekvenser, mener Lars Jensen, der er direktør for Vespucci Maritime og ekspert i shippingbranchen.
- Corona er stadigvæk en rigtig stor risikofaktor. Her må man fremhæve Kina, der er en meget stor spiller i de globale forsyningskæder.
Skibet på tværs
Samtidig ramte en tilsyneladende lille begivenhed, der fik enorme konsekvenser, da containerskibet Ever Given i marts i år satte sig på tværs af Suezkanalen i Egypten.
Det cirka 400 meter lange skib lå i seks dage som en blodprop i det globale handelskredsløb. Omkring 12 procent af alle varer bliver sejlet igennem Suezkanalen, og det satte shippingvirksomhederne over for et svært valg:
Skulle de vente til Suezkanalen igen var til at krydse? Eller skulle de vælge den længere og dyrere rute syd om Afrika?
Nogle ventede ved Suez, mens andre sejlede mod syd.
For alle blev det dog en dyr omgang, der gav forsinkelser i hele shippingbranchen, og som stadig påvirker containerfragten et halvt år senere.
Ved en række af verdens største havne ser man således fortsat usædvanligt lange køer for at containerskibe kan få lastet deres fragt af.
- Problemet er flaskehalsene. Når skibene ikke kan komme af med deres varer, kan de ikke sejle videre. Så har man reelt fjernet et helt skib fra forsyningskæden. Lige nu er 11 procent af hele verdens flåde utilgængelig på grund af det, siger Lars Jensen fra Vespucci Maritime.
De danske milliarder
Kombinationen af flere varer, der skal sejles fra Kina til Vesten, og bølgeskvulpene fra Suezkanalen har vist sig som noget af en gave for et par af Danmarks største virksomheder.
Transportgiganterne DSV og Mærsk, der er blandt de største shippingvirksomheder i verden, har set de såkaldte fragtrater – prisen på at sejle en container fra én havn til en anden – stige til historiske niveauer.
Herunder er det prisen for at sejle én 40-fodscontainer fra Shanghai til henholdsvis Rotterdam i Holland (blå linje) og til Los Angeles i USA (rød linje). Prisen er opgjort i dollars for begge linjer for sammenligningens skyld.
Det er dårligt nyt for forbrugerne, men det har vist sig at være en gave for virksomhedernes evne til at tjene penge.
I første halvdel af 2021 tjente Mærsk eksempelvis 6,7 milliarder dollars – omkring 42 milliarder danske kroner – hvilket er langt mere, end virksomheden tidligere har tjent på et helt år.
For DSV lød overskuddet efter de første seks måneder på cirka fem milliarder danske kroner, som er mere end en fordobling sammenlignet med 2018 og 2019.
Da verden løb tør for træ, chips og alt indimellem
Som endnu et tordenskrald i stormen er der i øjeblikket ”historisk stor mangel” på blandt andet byggematerialer. Det skrev Dansk Industri ud i sidste uge.
Men det er ikke kun byggematerialer, der mangler, og årsagerne er næsten lige så mangeartede som konsekvenserne er store.
Dels er der et byggeboom, der har øget efterspørgslen på materialer som træ, stål og lignende. Dernæst rammer flaskehalsene og de stigende priser i shippingindustrien også råvarer og hele produktionsapparatet.
Ydermere har en række enkeltstående hændelser nærmest væltet et glas, der allerede var ved at flyde over.
Tørke i Kina har eksempelvis ramt produktionen af aluminium, fordi myndighederne blev nødt til at vælge mellem at tørlægge hele byer for vand eller at lukke aluminiumsværker.
I starten af året var det usædvanlige vinterstorme i blandt andet Texas, der satte en prop i produktionen af plastik.
Og i Canada fejllæste træindustrien konsekvenserne af coronakrisen. Så da verden lukkede ned, skruede producenterne også ned på mængden af træ, der blev gjort klart til salg.
Men over hele verden ønskede folk at bygge om, bygge til eller bygge nyt, og det gjorde efterspørgslen større end udbuddet – hvilket sendte træpriserne så højt op, at eksperter kaldte det for en regulær prisboble.
Lignende ting – og summen af det hele – har ramt andre produkter så som halvledere, der også kaldes for computer-chips.
Efterspørgslen er steget, produktionen har været sat ned i tempo, fragten er langsommere og dyrere, og balladen i Suez eller stormen i Texas har spillet ind.
I alle tilfælde er konsekvenserne de samme: Priserne stiger og leveringstiderne bliver forlænget.