Business

Aktiepenge skal betale for nyt udspil – særligt én procent af befolkningen bliver ramt

Dansk Aktionærforening er bekymret over nyt udspil, der vil hæve skatten på aktiegevinster.

Den rigeste del af befolkningen kan komme til at betale noget af regningen for at få flere personer ind på det danske arbejdsmarked.

Med sit udspil ”Danmark kan mere 1” lægger regeringen i hvert fald op til, at gevinster fra aktiemarkedet skal beskattes hårdere fremover.

Pengene skal bruges på at sikre 10.500 ekstra fuldtidsbeskæftigede frem mod 2030.

Konkret foreslår regeringen, at beskatningen af aktiegevinster over et vist niveau, hæves til 45 procent. Som reglerne er i dag, bliver man beskattet med 42 procent, hvis man tjener mere end 56.500 kroner på aktiemarkedet inden for ét skatteår.

For de første 56.500 kroner lyder beskatningen på 27 procent. Bor man sammen med sin ægtefælle, kan man tilsammen tjene det dobbelte – altså 113.000 kroner – før man skal betale den højere skatteprocent.

Herunder kan du se eksempler er på de forskellige scenarier:

Den rigeste procent

Regeringen foreslog også i forbindelse med den såkaldte Arne-pension, at aktieskatten skulle hæves fra 42 til 45 procent.

I den forbindelse skønnede regeringen på baggrund af tal fra Finansministeriet, at cirka 90.000 personer ville blive berørt af ændringen.

Tallet var dog behæftet med stor usikkerhed, stod der, fordi aktiemarkedets op- og nedture har stor betydning for det præcise antal.

Alt i alt ville det tilføje 1150 millioner kroner ekstra i statskassen, når tiltaget var fuldt implementeret, mente Finansministeriet i august 2020.

Når ministeriet tog højde for ændret adfærd og lignende som følge af skattestigningen, endte den samlede gevinst for statskassen med at være 650 millioner kroner ifølge beregningen.

Højere aktieskatter vil betyde færre investorer

Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening

I notatet skrev regeringen også, at langt størstedelen af de ekstra skattekroner ville komme fra den tiendedel af befolkningen med den højeste disponible indkomst.

Hvis man forestiller sig, at alle skatteborgere står på én lang række rangeret fra mindste til største disponible indkomst, ville de første 90 procent af rækken således kun betale i alt fem procent af de 1150 millioner kroner.

Den sidste tiendedel ville betale 95 procent, men selv blandt denne del er det særligt den éne procent med højest disponibel indkomst, der trækker for.

Den rigeste procent ville således ende med 79 procent af den ekstra skatteregning, anslog regeringen dengang.

Professor: Ingen betydning for de fleste

Som en del af ovenstående regnestykke er det værd at bemærke, at regeringen ikke angav, hvilket år man havde regnet ud fra.

Her har det både betydning, at aktiemarkedet har været historisk varmt, og at flere er begyndt at handle aktier de seneste år.

Men det er langt fra alle, der jubler over udsigten til, at skatteprocenten rykkes tilbage på 45.

Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening, skriver således i en mail til TV 2, at han ikke mener, det gavner nogen, hvis skatten på aktier stiger.

- Højere aktieskatter vil betyde færre investorer. Og det bliver Danmark ikke rigere af, skriver Mikael Bak.

Over for dagbladet Børsen vurderer Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet, dog, at det formentlig er de færreste, der vil blive berørt af den foreslåede skattestigning:

- Langt de flest danskere har ikke over 50.000 kroner i aktieindkomst – man skal faktisk have en ret stor formue for at komme op på så stort afkast år for år. Så for den almindelige dansker har det nærmest ingen betydning, siger Carsten Tanggaard til mediet.