Business

Flere bliver testet, inden de skal til jobsamtale: - Elskede dine forældre dig som barn?

Selvom tests bliver mere almindeligt i forbindelse med jobansøgninger, er det ikke alle, der synes, at det er en god idé.

Når Emil Kjærsgaard Ekbom får testet sin intelligens og personlighed, inden han skal til jobsamtale, forstår han egentlig godt hvorfor.

Han er nyuddannet, og det er en måde for virksomheden at lære ham bedre at kende, inden de skal afgøre, om han er det rette match til jobbet.

Alligevel er han nogle gange blevet overrasket over de ting, han er blevet spurgt om.

- De her spørgsmål kan svinger fra, om man er bekymret for fremtiden til "elskede dine forældre dig som barn?", eller "overvejede du at løbe hjemmefra som ung?", siger Emil Kjærsgaard Ekbom, der har fået flere af den slags personligheds- og intelligensprøver i forbindelse med jobansøgninger.

Og han er ikke alene.

Hovedregning

De seneste år er ansættelses- og rekrutteringsprocessen blevet stadig mere professionel.

Det har betydet, at både IQ- og personlighedstests såvel som konkrete caseopgaver, som ansøgerne skal løse, er blevet en mere almindelig del af ansættelsesprocessen, fortæller flere fagforbund til TV 2.

Det er lidt mærkeligt at blive konfronteret med, om man egentlig følte sig elsket som barn

Emil Kjærsgaard Ekbom, jobsøgende

Ifølge Helle Hvilshøj, der er chefkonsulent i fagforeningen Djøf, bliver man stadig oftere mødt af en personlighedstest og en test af ens færdigheder eller evne til at tænke logisk, når man bliver kaldt til jobsamtale.

- Hvis man søger et job, hvor man skal være dygtig til hovedregning, kan en test give et godt billede af ens færdigheder. Men test kan ikke stå alene, siger Helle Hvilshøj.

Hun understreger, at en jobsamtale vil være en mulighed for at fortælle, hvordan man klarer de udfordringer, der kan opstå i hverdagen.

Også i ingeniørforeningen Ida oplever de oftere og oftere, at deres medlemmer bliver testet, når de skal til jobsamtale. Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i Ida, mener dog ikke, at alle tests er lige gode:

- Der er rigtig mange, der anvender en personlighedstest. Det bliver brugt af alle, men er måske knap så overbevisende for vores medlemmer sammenlignet med en test af deres færdigheder eller en caseopgave, som de skal løse. Dem er der en meget høj accept af.

Problemet er ferien i Las Vegas

Netop accepten af tests på arbejdsmarkedet har rykket sig de seneste år, mener Helene Hoppe Revald.

Hun er erhvervspsykolog og ansvarlig for at udvikle den slags tests for virksomheden People Test System.

- Før i tiden var der en diskussion om, hvorvidt man kunne tillade sig at teste mennesker. Vi oplever, at diskussionen i højere grad nu går på, hvad der er det rigtige værktøj at teste med, siger hun.

Alligevel er det langt fra alle, der mener, at flere tests er en god idé.

En af dem, der er modstander af testsystemet, er Lars Lundmann, erhvervspsykolog, rekrutteringsrådgiver og forfatter til en ph.d. om jobsamtaler og rekruttering.

Jo mindre kandidaten kan regne ud, hvad vi gerne vil måle, desto bedre er det

Helene Hoppe Revald, erhvervspsykolog og fagligt ansvarlig i People Test System

Han mener, at der er flere problemer ved, at virksomheder i højere grad bruger intelligens- og personlighedstests, når de skal ansætte nye medarbejdere. Et af problemerne, som han peger på, er, at ansøgerne sjældent får mulighed for at forklare, hvorfor de svarer, som de gør.

- Et spørgsmål kunne være, om man kan lide at holde ferie i Las Vegas. Hvis tre personer siger ja til det, kan det måske være, fordi én godt kan lide sol og varme, en anden kan godt lide USA, og den tredje kan godt lide at gamble, siger Lars Lundemann.

En bizar oplevelse

Desuden afspejler svarerne kun ansøgernes selvbillede og ikke virkeligheden, mener Lars Lundemann, ligesom ansøgerne ofte vil kunne regne ud, hvad de skal svare, hvis de vil fremstå på en bestemt måde.

- Mange siger, at det er derfor, det er godt med en opfølgende samtale. Sådan en samtale kan være nok så god, men det gør ikke testen bedre, siger han.

I starten var det en lidt bizar oplevelse

Emil Kjærsgaard Ekbom, jobsøgende

Ifølge Helene Hoppe Revald fra People Test System tager man dog højde for disse ting, når man udvikler og videreudvikler de tests, som jobansøgerne bliver mødt af.

- Jo mindre kandidaten kan regne ud, hvad vi gerne vil måle, desto bedre er det – til en vis grad. Det handler også om, at man ikke skal kunne regne ud, hvad det her mon siger om mig, siger Helene Hoppe Revald.

Afstemning

Synes du, at det er en god idé med personlighedsprøver og IQ-tests til jobsamtaler

Det er også derfor, at folk nogle gange kan få spørgsmål, de måske har svært ved helt at forstå idéen i. Som da Emil Kjærsgaard Ekbom blev spurgt, om hans forældre elskede ham som barn.

- Det er lidt mærkeligt at blive konfronteret med, om man egentlig følte sig elsket som barn, når man bare sidder og svarer på de her skema, siger han.

Typisk vil resultaterne af ens test blive samlet i et dokument, hvor man kan læse om, hvordan ens personlighed eller intelligens placerer sig i forhold til gennemsnittet.

For Emil Kjærsgaard Ekbom gav det anledning til, at han fik øje på nogle personlighedstræk, han måske lidt havde overset. På en af de 20 sider, som han fik udleveret efter en test, kunne han eksempelvis læse, at han var stædig.

- Det er lidt sjovt at se sig selv blive sat op på en graf. I starten var det en lidt bizar oplevelse, men efter en del stykker af de her tests vænner man sig til det, siger han.