Business

Mens danskerne betaler negative renter, tjener banker stort på gebyrer

Tal fra Danmarks Statistik viser, at bankerne siden 2015 har hævet prisen på gebyrerne med 22 procent.

Efter Nationalbanken i årevis har holdt renten under nul, blev danske banker i år nødt til at følge med.

Hen over foråret og sommeren har de næsten synkront sænket grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter på indlån. Det betyder i praksis, at flere danskerne skal betale for at have deres penge stående i banken.

Og ifølge Ulrik Nødgaard, som er administrerende direktør for Finans Danmark, var det dengang ikke ved bankernes gode vilje.

- Det er altså ikke noget, bankerne tjener penge på. Faktisk sætter bankerne stadig penge til, og det er en dårlig forretning, sagde han til TV 2 i april.

Men bankernes halvårsregnskaber viser nu, at de i det store og hele tjener stort.

De har masser af kapital på kistebunden

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos forbrugerrådet Tænk

Det skyldes blandt andet, at bankerne gennem de seneste år er begyndt at opkræve flere og større gebyrer fra danskerne.

- Vi tjener faktisk mindre end det øvrige erhvervsliv

Det er den enkelte bank, som bestemmer renten, men de fleste banker fastsætter den efter renten hos Nationalbanken - bankernes bank.

Her er renten minus 0,50 procent, hvilket er den pris, bankerne betaler for at have deres penge - som stammer fra privatkunder og virksomheder - stående hos Nationalbanken.

Den regning blev i første halvdel af året skubbet over på kunderne, da flere af landets største banker sænkede deres egne renter til 0,6 procent for opsparinger på mere end 100.000 kroner.

Den manøvre blev kritiseret fra flere sider. Og i april gik erhvervsminister Simon Kollerup (S) i rette med bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

- Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, skrev Simon Kollerup i et opslag på Facebook.

Men den kritik blev pure afvist af Finans Danmark.

- Hvis kriteriet er at kigge efter brancher, der tjener mange penge, skal man ikke kigge mod banker, for vi tjener faktisk mindre end det øvrige erhvervsliv, lød svaret fra Ulrik Nødgaard.

Flere gebyrer og højere priser

I sommerens halvårsregnskaber ser bankerne dog ud til at klare sig glimrende.

Her kunne landets største banker melde om overskud, der vokser med flere milliarder, og optimistiske forventninger til resten af året.

Og ifølge Frank Hviid, som er økonomisk kommentator og stifter af Earlybird Research & Education, står bankerne lige nu stærkt.

- De taber på deres forretninger over for nogle af kunderne på udlån, men de tjener så bare en masse penge på negative renter på nogle andre områder. Så det er godt for bankerne lige nu, fortæller han.

Forklaringen skal ifølge kommentatoren blandt andet findes i, at flere danskere er begyndt at handle aktier og boliger. Og derfor går flere penge også til bankerne i form af gebyrer.

I første halvdel af 2021 var syv af landets største bankers indtægter fra gebyrer i gennemsnit 16 procent højere end samme periode sidste år. Det viser en opgørelse, som TV 2 har foretaget på baggrund af bankernes halvårsregnskaber.

Samtidig skruer bankerne tilsyneladende også på gebyrsatserne. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at bankerne siden 2015 har hævet prisen på gebyrerne med 22 procent.

Og det kommer ikke bag på cheføkonom hos forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

- Bankerne har længe snakket om, at de ikke tjener penge nok, men vi kan se, at det lykkedes dem at tjene flere penge, for de har masser af kapital på kistebunden, siger han.

Gebyrer er uoverskuelige for forbrugerne

Ifølge cheføkonomen er det dog langt fra optimalt, at bankerne tjener flere af deres penge på gebyrer.

Det gør det nemlig uoverskueligt for almindelige danskere at følge med i, hvor meget de betaler til banken.

- Nogle af satserne virker måske små for den enkelte forbruger. Men man ved ikke, hvad man reelt betaler for i banken, for der er gebyrer på alt muligt efterhånden, siger han.

Samtidig peger Morten Bruun Pedersen på, at banker ofte indfører gebyrer, der stort set er ens.

Og derfor er der ifølge cheføkonomen mindre konkurrence om at tilbyde den bedste pris til forbrugerne.

- Når en bank har taget skraldet ved at sætte et gebyr op, så ser vi at de andre følger med lynhurtigt. For så er der en chance for at tjene nogle flere penge.

Det er ikke blevet dyrere at være bankkunde

I et skriftligt svar til TV 2 understreger Finans Danmark, at det ikke er blevet dyrere at være bankkunde.

Men brancheorganisationen bekræfter, at flere kunder gennem de seneste år er begyndt at betale for enkelte bankydelser gennem gebyrer.

- Det giver også mere transparens over for kunderne, fordi der bliver en klarere sammenhæng mellem det, man får, og det, man betaler.

Men der er Morten Bruun Pedersen fra Tænk lodret uenig.

Og på sigt frygter han, at danskerne vil miste tilliden til deres egen bank.

- Jeg tror, at vi kommer ud i en situation, hvor folk ikke stoler på, at prissætningen er retfærdig, fordi man ikke kan gennemskue, at satserne bare vokser, og regnskaberne bare bugner.