Business

Pisk til unge og gulerod til ældre skal få flere i arbejde, foreslår DI

Bliver forslaget til virkelighed, vil det få flere end 10.000 ekstra danskere i arbejde ifølge beregninger fra Dansk Industri.

- Vi skal arbejde, vi skal arbejde mere, og flere skal arbejde.

Sådan lød det tirsdag fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes tale ved konferencen 'Fremtidens Danmark'.

Ifølge statsministeren har Danmark brug for, at unge kommer hurtigere i job, efter at de har gennemført deres uddannelse, mens de ældre skal blive længere tid i arbejde.

Gem den pisk væk

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Og hos Dansk Industri har man et klart bud på, hvordan det mål kan nås: En økonomisk gulerod til de ældre og et svirp med pisken til de unge.

- Vi står med et akut problem. Der kan vi have stor glæde af, at de, der er på vej på efterløn, bliver lidt længere, og at de nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet, siger direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Færre dagpenge og større skatterabat

Efter sidste års nedlukninger har store dele af dansk erhvervsliv gjort et imponerende comeback. Men nu mangler flere brancher akut flere hænder.

Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der 15. august knap 30.000 ledige stillinger slået op i Danmark. Det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet i årene op til coronakrisen.

Derfor foreslår Dansk Industri at skubbe flere unge i arbejde ved at skære i dagpengene for nyuddannede fra videregående uddannelser.

- De skal begynde deres arbejdsliv, og det kan de lige så godt gøre så hurtigt som muligt efter endt uddannelse, siger Lars Sandahl Sørensen.

Samtidig skal de ældste på arbejdsmarkedet have en økonomisk gulerod for at blive i arbejde nogle år længere.

Derfor bør man ifølge Dansk Industri hæve den skattefrie præmie for at vente to år med at gå på efterløn.

- De ældre medarbejdere er virkelig værdsatte, og mange af dem vil faktisk gerne blive lidt længere. Det kan bare ikke betale sig økonomisk, siger Lars Sandahl Sørensen.

Holder Dansk Industris egne beregninger stik, vil de to forslag tilsammen øge arbejdsstyrken med omkring 10.800 ekstra sæt hænder.

Hvad foreslår Dansk Industri?

Dansk Industri foreslår helt konkret at fordoble den skattefrie præmie for dem, der dropper at gå på efterløn, fra de nuværende 14.000 kroner per kvartal til til 30.000 kroner.

Samtidig skal dagpengesatsen for dimittender sænkes til maks 60 procent af det højeste dagpengebeløb. Dermed vil nyuddannede højest kunne modtage 11.600 kroner om måneden mod de nuværende 13.815 kroner. 

Gulerødder kan virke, men gem pisken væk

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer flere end 1,3 millioner lønmodtagere, er formand Lizette Risgaard helt enig i, at der er behov for hurtigt at få flere danskere i arbejde.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer flere end 1,3 millioner lønmodtagere, er formand Lizette Risgaard helt enig i, at der er behov for hurtigt at få flere danskere i arbejde.

Hun understreger, at hun endnu ikke har haft lejlighed til at nærlæse Dansk Industris forslag. Men på stående fod er hun åben overfor i hvert fald det ene af de to greb.

- Gulerødder kan virke, og derfor er det spændende at se ned i, hvad forslaget er, men også hvad det koster, siger hun til TV 2.

Men her smuldrer det fælles fodfæste også.

Ifølge Lizette Risgaard er en lavere dagpengesats for nyuddannede nemlig ikke vejen frem. I stedet mener hun, at man bør man se på, hvordan det kan gøres lettere for nyuddannede at blive ansat frem for en mere erfaren kandidat.

- Det er den vej, man skal gå. Gem den pisk væk, men sørg for at åbne dørene for alle de unge mennesker, for de her nyuddannede vil jo gerne have at arbejde.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Ifølge Lars Sandahl Sørensen handler Dansk Industris forslag dog ikke om at ”slå nogen i hovedet”.

Men samtidig understreger han, at det er vigtigt at give både unge og ældre et incitament til at arbejde.

- Det skal også kunne betale sig at finde et nyt job. Det skal helst være en fordel at få sig et job frem for at få løn fra det offentlige, siger han.

Lizette Risgaard køber dog ikke ideen om, at det lige nu ikke kan betale sig at arbejde.

I stedet er problemet ifølge formanden særligt for unge, at danske virksomheder er kræsne, når de ansætter.

- Det er svært, for arbejdspladser og arbejdsgiver vil gerne have lige præcis den, og man skal kunne lige præcis det her, siger hun.