Regeringen vil fjerne omdiskuteret fradrag – giver høje priser og lange ventetider
Socialdemokratiet vil nu lægge op til at det udvidede håndværkerfradrag fjernes, oplyser partiets finansordfører til TV 2.
Byggeriet buldrer derudaf.
Coronapandemien har pustet til danskernes lyst til at få lappet taget, skiftet vinduer og renoveret køkkenet. Og den lyst blev ikke mindre af, at regeringen sidste år udvidede Boligjobordningen for hele 2021.
Derfor er tusindvis af danske boligejere blevet mødt af lange ventetider og høje priser hos landets håndværkere.
I Nordjylland er Helle Larsen og hendes mand eksempelvis blevet nødt til selv at støbe soklen til deres nye garage – uden hjælp fra professionelle.
- Vi har hørt en syv-otte håndværkere bare om soklen. Men så blev vi enige om, at det kan vi selv, så vi gik simpelthen i gang, fortæller Helle Larsen.
Snart kan lidt af trykket dog blive lukket ud af byggebranchen.
Når regeringen sidst på måneden fremlægger sit finanslovsudspil for 2022, bliver det nemlig uden den udvidede Boligjobordning.
Skulle holde hånden under arbejdspladser
Med finansloven for 2021 forhøjede regeringen fradraget for service- og håndværksydelser for at holde hånden under danske arbejdspladser.
- Dansk økonomi var hårdt ramt af cornakrisen, og der var det en fordel, at vi havde en byggesektor, som kunne suge nogle af de jobs, som forsvandt, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.
I hele 2021 har alle danskere derfor kunnet få et fradrag på 25.000 kroner – mod de normale 12.500 kroner – for løn til håndværkere ved energiforbedringer eller klimatilpasninger.
Men for mange danskere har det slet ikke være muligt at nyde godt af fradraget.
- Det var megasvært. Vi skrev til håndværkere på deres hjemmesider, men ingen svarede tilbage. Vi ringede til dem, og de lovede og lovede, men der skete aldrig noget. Til sidst var vi lige ved at opgive, fortæller Helle Larsen.
Højere priser og længere ventetid
Udvidelsen af Boligjobordningen er flere gange blevet kritiseret af eksperter – eksempelvis Michael Svarer, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand.
Han peger på, at bygge- og anlægsbranchen modsat store dele af erhvervslivet har haft gyldne tider under coronakrisen.
- Det har været en ordning, som ikke har været særlig veldoseret eller timet til det behov, der har været i økonomien, siger han.
I stedet har tilskuddet ifølge professoren kun pustet til et allerede glødende marked for bygge- og anlægsopgaver.
Derfor mener han, at pengene kunne være blevet brugt bedre andre steder.
- Priserne stiger, men du får ikke nødvendigvis højere aktivitet, for der kommer bare længere ventetid. Derfor er det rigtig fornuftigt, at man vil skrue den tilbage, siger Michael Svarer.
Udvidelse kan rulles tilbage næste år
Ifølge socialdemokraternes finansordfører vil regeringen nu også lægge op til, at det udvidede fradrag droppes.
- Det boost, vi gav til Boligjobordningen, var tænkt som et midlertidigt initiativ under coronakrisen. Og derfor er det som udgangspunkt ikke tænkt med i næste års finanslov, siger han.
Finanslovforslaget skal præsenteres for Folketinget senest 1. september, og den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november.
Men hos Helle Larsen i Nordjylland er der stadig lange udsigter til, at garagebyggeriet står færdigt.
- Hele tidsplanen skred, og vi har været lang tid undervejs. Så vi er langt henne, før vi er færdige med det her byggeri, siger hun.