Business

Økonomer vil fjerne fradrag helt, men tømrer frygter mere sort arbejde

Håndværkerfradraget har hverken nogen effekt på sort arbejde eller antallet af opgaver til håndværkere, fortæller professor.

Snart kan det blive dyrere at ansætte en håndværker.

Når regeringen senest 31. august præsenterer sit finanslovsudspil, bliver det nemlig uden den udvidede Boligjobordning, som i hele 2021 har fordoblet fradraget for løn til håndværkere ved energiforbedringer eller klimatilpasninger.

Efterspørgslen på sort arbejde er enorm

Martin Skou, tømrermester

I stedet skal fradraget rulles tilbage til det normale niveau fra 2020. Det oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge til TV 2.

Men spørger man flere økonomer, bør fradraget fjernes helt. Det mener blandt andre Michael Svarer, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand.

- Man skal overveje at lave en grundig evaluering af ordningen. Det, man gerne vil med ordningen, er at komme sort arbejde til livs. Det er der historisk ikke noget, der tyder på, at man gør, siger han.

Fradrag blev fordoblet under corona

Regeringen forhøjede sidste år fradraget for service- og håndværksydelser (også kaldet håndværkerfradraget) for at holde hånden under danske arbejdspladser.

I 2021 har alle danskere derfor mulighed for et skattefradrag på 25.000 kroner for løn til håndværkere mod 12.500 kroner i 2020.

Fradraget kan kun bruges til udvalgte energiforbedringer eller klimatilpasninger af helårsboliger eller sommerhuse. Det kan være ekstra isolering, udskiftning af vinduer og montering af solceller.

Frygter at miste de private kunder

Martin Skou, som er tømrermester i Skou Gruppen med 150 ansatte, er dog glad for fradraget.

Gennem det seneste år, hvor Boligjobordningen har været forøget, har ordrebøgerne nemlig bugnet.

- Der har været rigtig godt gang i den med alle mulige byggerier og private, som vi har skiftet vinduer og renoveret huse for, fortæller han.

Landet over har håndværkere endda haft så travlt, at det flere steder har været næsten umuligt at få hjælp til at bygge eller renovere boligen.

Men spørger man Martin Skou, havde han slet ikke haft nogen private kunder, hvis ikke det var for Boligjobordningen.

- Efterspørgslen på sort arbejde er enorm. Det er sådan noget, vi slet ikke laver her hos os, og havde vi ikke det fradrag, tror jeg, vi ville miste de kunder, siger han.

Får ikke flere til at hyre håndværkere

Undersøgelser har dog ad flere omgang sået tvivl om, hvorvidt Boligjobordningens skatterabat rent faktisk holder danskerne fra at bruge sort arbejde.

Blandt andet er Rockwool-fonden i en analyse kommet frem til, at Boligjobordningen ikke mindsker sort arbejde mærkbart. Det var ellers et af hovedargumenterne for at indføre ordningen.

Derudover er et af formålene med Boligjobordningen, at få flere danskere til at hyre en håndværker frem for at bygge selv.

Men ifølge Michael Svarer er der grænser for, hvor stor forskel ordningen egentlig gør.

- Mange af de her ydelser er meget specialiseret, så der er ikke mange lægmænd, der har mulighed for at klare det selv, siger han.

Byggebranchen kan klare sig uden

Hos DI Dansk Byggeri, der repræsenterer landets bygge-og anlægsbranche, kan underdirektør Torben Liborius godt forstå, at coronakrisens ekstraordinært høje håndværkerfradrag skal rulles tilbage.

Og ligesom Michael Svarer understreger han, at håndværkerfagene langt fra er afhængige af ordningen for at holde de økonomiske hjul kørende.

- Rent beskæftigelsesmæssigt klarer byggeriet sig fint uden den her ordning. Så det er ikke af hensynet til det, at man skal opretholde det her fradrag, siger han.

Alligevel holder han fast i, at fradraget ikke skal fjernes helt.

Boligjobordningen er nemlig blandt andet målrettet energiforbedringer eller klimatilpasninger. Og ifølge Torben Liborius er det vigtigt, at boligerne er en del af den grønne omstilling

- Det her skal ses om et bidrag til at give boligejerne et incitament til at energiforbedre deres boliger, siger han.

- Arbejdsmarkedet er jo rødglødende

Den tidlige overvismand holder dog fast i sin anbefaling om at gå boligjobordningen efter i sømmene.

Økonomien klarer sig nemlig ifølge Michael Svarer generelt så fint, at der er risiko for en overophedning, fortæller han:

- Arbejdsmarkedet er jo rødglødende, og det ser ud, som om økonomien er selvbærende. Så der er ikke brug for økonomisk stimulans.

Han håber derfor, at regeringen vil træde varsomt med sin kommende finanslov og i stedet sende hjælp til de brancher, som stadig er ved at komme sig efter coronakrisen.

Men indtil finansloven falder på plads, håber tømrermester Martin Skou på det modsatte.

- Hvis det helt forsvinder, frygter jeg, at vi må opgive at lave noget for private kunder.