Taliban er i alvorlige pengeproblemer: - De kommer til at famle sig frem
Taliban har hårdt brug for udenlandske investeringer. Og det kan Kina være klar til at hjælpe med, mener seniorforsker.
Taliban har vokset sig større, stærkere og rigere.
I 2012 vurderede FN, at gruppen hvert år havde indtægter for 2,3 milliarder kroner. Men i takt med at Taliban har vundet nye landområder, menes det tal at være skudt i vejret til op imod 9,3 milliarder kroner.
Alligevel er bevægelsen, som nu har erobret magten i Afghanistan, i alvorlige pengeproblemer.
Landets økonomi har nemlig i lang tid været helt afhængig af penge fra Vesten.
Og uden dem efterlades Talibans Afghanistan nu med store huller i statsbudgettet.
Blev milliardærer på opium
Siden Taliban mistede magten for knap 20 år siden, har gruppen først og fremmest tjent sine milliarder på kriminalitet.
Ifølge TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt drejer det sig om blandt andet kidnapninger og afpresninger – men først og fremmest salg af stoffer.
- Opium er en gigantisk eksportvare i Afghanistan. Mange af pengene ender i lommen på Taliban, og mange af de afghanere, som dyrker opium, betaler skatter til Taliban, fortæller han.
Med sit greb om regeringsmagten har bevægelsen nu også mulighed for at supplere sit opiumsalg med indtægter fra resten af den afghanske økonomi.
Men det er stadig langtfra nok til at drive et helt statsapparat.
Det forklarer David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på Afghanistan og de omkringliggende lande.
- Det her er en bevægelse, som i 20 år har været gearet til en oprørskrig. Men én ting er at finansiere en oprørsbevægelse, og det er nogle helt andre tal, vi snakker om, når man skal lede et land i fredstid, siger han til TV 2.
Samfundet er revet væk
Ifølge David Vestenskov bliver Talibans første udfordring som regeringsmagt at få opbygget en stabil stat.
Men derefter skal de også have den til at løbe rundt økonomisk.
- Taliban overtager magten, men de overtager også et statsbudget, som slet ikke hænger sammen, forklarer chefkonsulenten.
Ifølge David Vestenskov er det afghanske samfund kun kørt rundt de seneste år, fordi mellem 70 og 80 procent af finansieringen kom fra Vesten.
Og uden de penge er både Taliban og den afghanske befolkning i problemer.
- Jeg tror, de kommer til at famle sig lidt frem, for i det store billede snakker vi om en samfundsmodel, som er revet væk. Så selvfølgelig er der nogle konsekvenser, siger David Vestenskov.
Derfor mener han også, at Taliban leder med lys og lygte efter andre indtægtskilder.
Kina kan blive Talibans sponsor
Selvom de vestlige pengekasser er smækket i, er det ikke ensbetydende med, at Afghanistan må klare sig selv.
Ifølge Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan det fremover blive Kina, Rusland og Pakistan, som kommer til at stå for de økonomiske saltvandsindsprøjtninger.
- Kina er helt på samme side som USA, når det handler om at bekæmpe transnationale jihad-grupper. Men hvor USA gør det med militære midler, vil Kina gøre det med økonomisk udvikling, fortæller han.
Samtidig har Kina enorme interesser i at sikre stabilitet i regionen.
En af Kinas vigtigste økonomiske satsninger lige nu er nemlig en "ny silkevej" – en handelsrute gennem Afghanistans naboland Pakistan til Det Arabiske Hav.
Og mandag understregede en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, at landet vil fastholde sit "venskabelige og samarbejdende" forhold til Afghanistan.
- Jeg tror, at Kina vil forsøge at stabilisere og fastholde sine interesser i Afghanistan og Pakistan. Om det kan lykkes, må vi vente og se, siger Lars Erslev Andersen.
Vil lade kvinder arbejde
Selv med investeringer og støtte fra eksempelvis Kina står Taliban dog stadig med en stor økonomisk hovedpine, understreger David Vestenskov:
- Der er ikke nogen andre udenlandske donorer, der kan erstatte et vestligt engagement. Så der kommer til at være kæmpe huller i økonomien.
Taliban bliver nødt til at forsøge at finansiere sin islamiske stat gennem mere konventionelle kanaler. Og derfor står den nye afghanske regering med et helt nyt problem.
Bevægelsen har for nyligt meldt ud, at det afghanske erhvervsliv skal fortsætte produktionen, som om intet var hændt. Men siden 2001 er flere og flere kvinder trådt ind på det afghanske arbejdsmarked.
Da Taliban sidst var ved magten, var det en umulighed.
Men gennem de seneste dage har den øverste ledelse understreget, at kvinder fortsat kan få lov til at studere, gå alene på gaden og arbejde "under sharialov".
- Det, vi har set indtil videre, tyder på, at det bliver en mildere version af Taliban, end vi tidligere har set. Men det er kun ord, og nu mangler vi handling, siger Rasmus Tantholdt.