Skal klimaet reddes, må erhvervslivet betale, siger vismand
Ifølge De Økonomiske Råd og Klimarådet bør det koste mere end 1000 kroner at udlede ét ton CO2.
Konsekvenserne af klimaforandringerne vil være noget nær uoverskuelige, hvis verden fortsætter ad det nuværende spor.
Sådan lyder konklusionen i FN’s klimapanels seneste store rapport, som blev offentliggjort tirsdag.
Derfor er der behov for at tage affære nu, og ifølge Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand ved De Økonomiske Råd, skal det danske erhvervsliv trække læsset.
Anbefalingen fra De Økonomiske Råd er derfor ganske simpelt:
- Regulering. Lidt firkantet sagt skal der simpelthen nogle høje priser til på CO2-udledning. De har ikke været superhøje for erhvervslivet, og det skal de blive, hvis vi skal i mål, siger han til TV 2.
Frivillighed er ikke nok
Danmark har en målsætning om at reducere sin samlede udledning af CO2 med 70 procent inden 2030.
Skal det mål nås, er der ifølge Lars Gårn Hansen behov for en høj afgift på alle udledninger af drivhusgasser for alle danske virksomheder.
I Danmark står erhvervslivet nemlig for 60 procent af den samlede CO2-udledning. Og selvom mange virksomheder og forbrugere er godt i gang med en grøn omstilling, er det langtfra nok, lyder det.
- Det er rigtig svært for virksomheder at overleve på et marked, hvis det skal drives af frivillighed. Man kan nå noget på den måde, men det er et meget stort projekt, så alle skal med, og konkurrencevilkårene skal være lige for alle, siger han.
Klimarådet, der som et uafhængigt ekspertorgan rådgiver om, hvordan en klimavenlig omstilling kan ske på en omkostningseffektiv måde, er kommet med en lignende anbefaling.
Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen får søsat en omfattende regulering, understreger Lars Gårn Hansen.
Et ton CO2 bør koste 1200 kroner
I EU koster det allerede penge at udlede CO2.
Siden 2005 har flere end 11.000 energitunge virksomheder og kraftværker i de 28 EU-lande måttet anskaffe sig CO2-kvoter, der hver giver retten til at udlede ét ton CO2.
Og løber de tør, må de købe flere på en kvotebørs.
Prisen på en CO2-kvote har længe været stødt stigende og er nu oppe på knap 400 kroner – men der er lang vej til den pris, som De Økonomiske Råd anbefaler, at alle skal betale.
- Vores beregninger siger, at vi skal op på 1200 kroner per ton for at komme i mål med 70-procentsmålsætningen. Så der er et godt stykke vej endnu, og lige nu kan vi ikke regne med, at EU når hele vejen, siger Lars Gårn Hansen.
Dyrere for forbrugerne
En generel CO2-afgift ifølge vismanden ganske realistisk.
- Samfundsmæssigt er det ikke voldsomt dyrt at nå målet med 70 procentsmålsætningen. Det har vi regnet på. Men for enkelte erhverv kan det blive ganske voldsomt, siger han.
I de erhverv, hvor udledningerne er store og svære at gøre noget ved, kan afgiften få store konsekvenser for virksomhederne.
Men for Danmark som land vil en pris på 1200 kroner per ton CO2 "kun" koste fire milliarder kroner årligt, hvilket svarer til et årligt tab på 0,15 procent af BNP fra 2030.
Alligevel vil det ifølge De Økonomiske Råds beregninger være til at mærke for forbrugerne.
I Klimarådets lignende forslag vil en klimaafgift gøre en liter mælk cirka to kroner dyrere, et halvt kilo hakket oksekød 13 kroner dyrere og en liter benzin fire kroner dyrere.
Og de tal er ifølge Lars Gårn Hansen også tæt på de forventede konsekvenser af De Økonomiske Råds anbefaling.
- Det er et ret lille stød til vores velstand, men det vil selvfølgelig ramme produkter, som er CO2-intensive. Fødevarer er et af dem, og fossile brændsler er et andet.
Dansk Industri har imidlertid tidligere sagt, at en CO2-afgift på 1200 kroner er "for dyrt" og i stedet peget på en større omlægning af afgifter for at komme i mål med de 70 procents reduktion.
Regeringen afventer ekspertgruppe
Danmark har i dag en CO2-afgift på 180 kroner per ton. Den gælder dog ikke for dagligdagsvarer, men gælder for eksempelvis olie, gas, kul og benzin.
Både Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet har flere gange presset på, for at politikerne fremlægger en plan for ensartede og højere CO2-afgifter.
I december 2020 indgik regeringen og en lang række af Folketingets partier dog en aftale om en grøn skattereform. Her var et af hovedpunkterne en ensartet afgift i 2030, og en ekspertgruppe blev nedsat for at undersøge, hvordan den kan indføres.
Ekspertgruppen skal i efteråret 2022 aflevere den anden og sidste afrapportering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser mandag til TV 2, at regeringen fortsat afventer rapporten, før der tages stilling til anbefalingerne.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Han har dog ikke haft mulighed for at medvirke i denne artikel.