Hvidvask Danske Bank

Danske Bank sagsøges af soldaterfamilier for at hjælpe al-Qaeda og Taliban

Søgsmålet udspringer af sagen om hvidvask fra Danske Banks estiske afdeling.

Det er alvorlige anklager i en alvorlig sag.

Torsdag har en lang række pårørende og efterladte til mere end 100 dræbte og sårede amerikanske soldater sagsøgt Danske Bank for at hjælpe terrorister.

Søgsmålet er indleveret ved retten i Brooklyn, New York og udover Danske Bank er Deutsche Bank, Standard Chartered Bank, det finansielle selskab Placid og børsen i New York, Wall Street Exchange, på anklagebænken.

- De anklagede (herunder Danske Bank, red.) var alle bevidste om, at de faciliterede overførsler for millioner af amerikanske dollars til terrorister, samt at de på anden vis muliggjorde kampagnen af vold mod amerikanere i regionen, skriver sagsøgerne blandt andet i det 606 siders lange søgsmål.

Sagsanlægget blev først beskrevet af det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg fredag, men TV 2 er også i besiddelse af dokumenterne i sagen.

Vidste, at man hjalp terrorister, mener sagsøger

Søgsmålet udspringer af den store sag om muligt hvidvask, der foregik i Danske Banks estiske afdeling mellem 2007 og 2015, og som blev afsløret et par år senere.

I efteråret 2018 offentliggjorde Danske Bank selv en undersøgelse foretaget af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, hvor én af konklusionerne lød, at i omegnen af 200 milliarder euro – cirka 1500 milliarder kroner – var strømmet gennem bankens estiske afdeling.

En stor del af betalingerne var ”mistænkelige”, konkluderede undersøgelsen uden at afgøre, om der var tale om hvidvask eller ej.

Ifølge de amerikanske anklager, har Danske Bank ladet millioner af dollars – gennem deres manglende kontrol med kundernes penge – strømme til al-Qaeda, Taliban og flere andre terrororganisationer.

- Danske Bank muliggjorde terrorfinansiering, lyder ét af anklagepunkterne.

- Danske Bank vidste, at den hjalp terrorister, lyder et andet.

Verdens mest berygtede hvidvasker

Bindeledet mellem Danske Bank og blandt andre al-Qaeda menes at være pakistaneren Altaf Khanani. I søgsmålet mod Danske Bank beskrives Khanani som ”verdens mest berygtede pengehvidvasker”.

Danmarks Radio har tidligere beskrevet forbindelsen mellem Danske Bank og Altaf Khanani, Al-Qaeda samt Taliban mere indgående.

Her står der blandt andet, at Khananis ”internationale hvidvaskmaskine også har modtaget penge fra et selskab med konto i (…) Danske Bank”.

Generelt henviser sagsøgerne i USA til en lang række artikler og journalistiske projekter i forbindelse med deres anklager.

Men påstandene bygger blandt andet også på information fra vidner med ”direkte eller indirekte viden”, interne forretningsdokumenter, af-klassificerede efterretningsdokumenter, finansrapporter og kongreshøringer, skriver sagsøgerne.

Sagsøgt for milliardbeløb

I dag er Danske Banks afdeling i Estland nedlagt, men sagen fortsætter med at plage Danmarks største bank.

I den seneste halvårsrapport, der udkom for et par uger siden, skriver Danske Bank selv, at Estland-sagen fortsat efterforskes af myndighederne i Estland, Danmark, Frankrig og USA. I USA er det det amerikanske justitsministerium (DOJ) og den amerikanske børsmyndighed (SEC), der står for undersøgelserne.

Derudover er der allerede rejst en række retssager mod Danske Bank som følge af sagen. Det gælder blandt andet en anden sag i New York, som dommeren allerede har afvist én gang, men som siden er blevet anket.

I alt er banken blevet sagsøgt for et milliardbeløb af tidligere investorer, der mener, at de er blevet ført bag lyset af banken.

Tidligere topchef Thomas Borgen er også personligt blevet sagsøgt, selvom Bagmandspolitiet i starten af året frafaldt sigtelserne mod seks tidligere chefer i banken, herunder Borgen, der fratrådte i kølvandet på advokatundersøgelsen i 2018.

I deres halvårsregnskab skrev Danske Bank, at udfald og afgørelsestidspunkt for såvel søgsmål som undersøgelserne fra myndighederne ikke ligger fast.

- Det er endnu ikke muligt på pålidelig vis at anslå timingen, afgørelse eller beløbet af et potentligt forlig eller bøde, som kan komme, lød det fra banken.

Danske Bank har ingen kommentar til sagen, oplyser banken til TV 2.